Publius Cornelius Scipio Africanus

En guldsignetring fra Capua med Scipio Africanus' portræt

Publius Cornelius Scipio Africanus Major (ofte blot omtalt som Scipio eller Scipio Africanus; 236 f.Kr.-183 f.Kr.) var en romersk politiker og general, der var leder af de romerske styrke under den Anden puniske krig, hvor han bl.a. slog Karthagos legendariske hærfører, Hannibal. Hans søn Publius Cornelius Scipio adopterede Publius Cornelius Scipio Aemilianus, der var Scipio Africanus' kones nevø.

Da både Scipios far og onkel var blevet dræbt af Hannibals bror Hasdrubal, meldte han sig i 211 f.Kr. til krigen mod Karthago. Han udkæmpede først flere slag mod karthagerne i Spanien, inden han i 205 f.Kr. blev valgt til consul (i den meget unge alder af 31 år). Han drog derefter til Afrika, hvor han i 202 f.Kr. besejrede Hannibal i Slaget ved Zama.

Efter sejren vendte Scipio tilbage til Rom, hvor han afslog al hæder, pånær tilnavnet Africanus. Han blev i 199 f.Kr. valgt til censor og levede ellers et tilbagetrukket liv. Cato den Ældre, der var en af Scipios fjender, stod senere bag et mislykket forsøg på at anklage Scipio for at modtage bestikkelse.

Scipio døde i 183 f.Kr. på sit landsted i Campanien uden for Rom, ifølge nogle kilder under mystiske omstændigheder.

Puniske krige
1. Puniske krig 2. Puniske krig Hannibal Hasdrubal Publius Cornelius Scipio Africanus Slaget ved Cannae 3. Puniske krig

Wikimedia Commons har medier relateret til: Publius Cornelius Scipio Africanus