Grindedrab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grindedrab i Vestmanna den 17 juni 1854
Døde grindehvaler på stranden ved bygden Hvalba, 2004
Billede fra en bog, som udkom i 1855, som beskriver en ekspedition til Færøerne. På billedet ses robåde og flere af mændene stikker hvalerne med spyd. Det er ikke længere tilladt at stikke hvalerne fra bådene. Desuden bruges motorbåde nu.

Grindedrab (færøsk grindadráp) er på Færøerne en fangsttradition som menes at gå helt tilbage til vikingetiden. Der udsendes grindebud, når en flok grindehvale opdages tæt på land, hvorefter grindehvalerne indkredses, drives ind til den nærmeste godkendte hvalfjord og dræbes for derefter at fordeles ligeligt mellem alle i området. For de fleste færinger er det en vigtig del af deres historie og kultur og et vigtigt supplement til deres kost og et supplement til deres økonomi, da maden er gratis. Folk som bor ude på de små øer har ikke de store muligheder for en høj indkomst og klarer sig hovedsagelig af hvad naturen kan bringe dem af fisk, hvalkød, fugl, egen fåreavl og dyrkning af kartofler og evt. majroer. Grindedrabet er til dels ikke-kommercielt, dog står der i reglerne at kødet kan sælges af formanden, og i Tórshavn kan grindekødet til tider også købes i supermarkeder. Der dræbes hvert år ved drivfangst mellem 0 og 1300 grindehvaler på Færøerne, i gennemsnit ca. 800 grindehvaler årligt - i tallene er kun grindehvaler iregnet, enkelte år forekommer også andre slags hvaler),[1][2] og der er lovmæssige regler for, hvordan hvalerne sammendrives, dræbes og fordeles.

Private og internationale organisationer kritiserer grindedrabet for at være grusomt, blodigt og unødvendigt. De fleste færinger føler sig udnyttede af disse organisationer, der tit bruger de følelsesmæssigt stærke billeder af grindedrabet med havet som er farvet rødt af hvalernes blod som blikfang i deres kampagner mod hvalfangst.

Selv om de fleste færinger afviser hård kritik af grindedrabet, så foregår der alligevel mange diskussioner om emnet i det færøske samfund, og nogle færinger har åbent tilkendegivet, at de nu er imod grindedrab og synes at det bør forbydes. En færing, som er imod grindedrab, er fotografen Ingi Sørensen,[3] som bl.a. er kendt for at tage billeder af det farverige dyre- og planteliv ved Færøerne.[4]

Grundet den stigende forurening af havene er grindehvalkød i dag stærkt forurenet af kviksølv og andre skadelige kemiske stoffer. Sundhedsmyndigheder på Færøerne har beskrevet kødet som uegnet til menneskeføde, men den officielle anbefaling er i dag at begrænse indtaget til højst en gang om måneden, og helt undlade at spise lever og nyrer. Der er særlige anbefalinger til fødedygtige, gravide og ammende kvinder.

Grinderedskaber[redigér | redigér wikikode]

Redskaber som er tilladt[redigér | redigér wikikode]

Blásturkrókur eller Blásturongul er et nyt grinderedskab, som er tilladt.
På billedet ses tegninger af flere redskaber, som ikke længere er tilladt. De to øverste, grindekviven og fastakast (sten i reb) er tilladt, men spids grindekrog (sóknarongul), harpun (skutil), og hvalvákn (spyd) er ikke tilladt.

Udover redskaber bruger grindemænene ombord på bådene også deres stemmer, de råber og kan også lave bankende lyde mod båden, for at styre grindeflokken derhen som man ønsker, sædvanligvis ind til den nærmeste og efter vind og strømforhold bedst egnede hvalbugt. De redskaber som er tilladt under et grindedrab er følgende:

  • leysakast og fastakast (løse sten eller faste sten, dvs. en sten bundet i et reb), disse kan bruges til at skræmme hvalerne til at svømme i en bestemt retning, men det var mest før i tiden, dengang man brugte robåde. Nogle både har dog endnu fastakast ombord på bådene.[5]
  • blásturkrókur eller blásturongul - en afrundet krog, som er beregnet som et redskab som grindemændene som står inde på land, kan bruge, de venter indtil grindehvalerne er strandede, hvorefter de sætter krogen fast i hvalens blæsehul for at kunne hive den længere ind på stranden og for at få mere kontrol over den før selve aflivningen. Før i tiden blev en sóknarongul brugt, den var spids og påførte hvalerne unødig megen smerte, disse er forbudt med lov og må ikke bruges.
  • mønustingari - en slags håndspyd, som er beregnet til at skære hvalens rygmarv over ved halshvirvlerne. Dette redskab stikkes ned i hvalen ca. en hånds bredde bagved hvalens blæsthul, derved skæres rygmarven over og hvalen dør efter et par sekunder.[6]
  • grindakvívur grindekniv - denne brugtes før i tiden til selve aflivningen, men bruges i dag efter at mønustingari er brugt til selve aflivningen, grindekviven bruges til at skære hvalens hals, således at så meget blod som muligt forlader hvalens krop, derved bliver kødets kvalitet så god som muligt.

Redskaber som ikke længere er tilladt[redigér | redigér wikikode]

Disse redskaber har før været i brug under grindedrab eller grindejagt på Færøerne, men er ikke længere tilladt:

  • sóknarongul - en spids krog, som blev hugget ind i hvalen for at få et greb om den og for at kunne trække den ind på stranden. Dette redskab er blevet forbudt, da det kan medføre unødig stor smerte for hvalerne. Istedet er et nyt redskab opfundet, en blásturongul.
  • skutil - en slags harpun, den er ikke tilladt længere, da den kan medføre hvalen unødig megen smerte.[7]
  • hvalvákn - en slags spyd, den er ikke tilladt længere, da den kan medføre hvalen unødig megen smerte.

Fangstens forløb[redigér | redigér wikikode]

Hvalfangst i Suðuroy i august 2012. Bådene styrer hvalerne ind i en fjord, som er godkendt til grindedrab.

Grindaboð: Grind er lokaliseret[redigér | redigér wikikode]

Historisk set fungerer det således, at så snart der observeres grindehvaler nær en by eller bygd, går beskeden grindaboð! ("grindebud!") som en løbeild gennem øsamfundet, hvorefter folk strømmer til. Tidligere gik buddet fra mund til mund og gennem andre signaler (bl.a. bavnebål), men i moderne tider bruges både radio (særligt i 70'erne og 80'erne), mobiltelefoner og internettet.

Grindehvalerne jages ind til bestemte pladser, som har særlig tilladelse til drabet og som nævnes i Grindeloven. Disse strande skal være særlig velegnede til at hvalerne kan strande, så mændene kan komme til, så aflivningen kan ske så hurtigt og smertefrit som muligt. Før i tiden kunne det være livsfarligt at drive hvalflokkene ind, men med nutidens motorbåde er risikoen formindsket. Grindedrabet foregår mestendels om sommeren men kan ellers ske hele året. Det er ret tilfældigt, hvornår der er grindedrab, det kommer an på, hvornår en flok grindehvaler kan ses tæt på land, man tager ikke ud for at lede efter dem, de kan ses fra land eller fra en båd eller skib. Den som finder en flok hvaler og giver besked om dette belønnes med finningarhvalurin (finderhvalen), vedkommende får enten en hel eller en halv hval som belønning, en hel, hvis det er en båd som finder hvalerne og bliver hos dem, indtil andre er ankommet, og en halv hval, hvis man f.eks. finder hvalerne inde fra land eller f.eks. fra en af færgerne, som sejler mellem øerne.

Hvalvágir - Godkendt hvalvåg eller hvalbugt[redigér | redigér wikikode]

Hvalvágir betyder "hvalbugter" på dansk. 24 sandstrande har tilladelse til Grindedrab: Bøur, Fámjin, Fuglafjørður, Funningsfjørður, Syðrugøta, Húsavík, Hvalba, Hvalvík, Hvannasund, Klaksvík, Leynar, Miðvágur, Nes-Hvalba, Norðagøta, Norðskáli, Sandavágur, Sandur, Syðrugøta, Tórshavn , Trongisvágur, Øravík, Vágur, Viðvík og Vestmanna.[8] I statistikken over grindefangst på Færøerne siden 1854 bliver ovennænvnte strande oftest nævnt.

Selve fangsten[redigér | redigér wikikode]

Grindedrab ved Vágur, 2004

Hver bådsfører er lovmæssigt forpligtet til at sørge for, at de tilladte redskaber kommer med i båden kaldet grindabátur ("grindebåd"), normalt en fritidsfiskebåd til linefiskeri, i gamle dage skete dette i de traditionelle færøske robåde af træ og uden motor.

Når en grindeflok er observeret tæt ved kysten, sender den person som har opdaget grindeflokken, grindebud. Hvis vedkommende er i en båd, så placeres båden ved grindeflokken og venter indtil flere både kommer til, denne båd har ret til at få den største grindehval som belønning for at have fundet grinden, finningarfiskurin. Når der er nok af både, og sysselmanden har givet tilladelse til at grindedrab kan foretages, danner bådene en halvcirkel i et forsøg på at afskære grindehvalernes adgang til det åbne hav, og flokken drives ind mod stranden ved en godkendt fjord eller vig, hvor grindemænd står og venter. Det er lettest at aflive hvalerne, hvis de strander, så det forsøger mændene ombord på bådene at opnå. Når hvalerne er strandet, giver sysselmanden eller en af grindeformændene signal til at nu kan hvalerne dræbes, hvorefter de vader ud mod hvalerne afliver dem ved stik i nakken med et særlig skarpt våben, en slags spyd, som kaldes mønustingari, derved skæres rygmarven over og grindehvalen lammes og dør hurtigt. De hvaler, der ikke når langt nok ind på det lave vand, bliver med en speciel stump prop-krog (blásturongul), der stikkes ind i hvalens åndehul, halet ind på stranden. Tidligere brugtes spyd (hvalvákn) og spidse grindekroge (sóknarongul), men disse blev i 1985 af dyrevelfærdshensyn forbudt ved lov.[9] Et nyt våben er opfundet og taget i brug med gode resultater, det er en mønustingari[10] (rygmarsstikker), som er specialdesignet til hurtigt og præcist at ramme og overskære grindehvalens rygmarv, så den lammes og dør hurtigt. Dette våben blev lovligt og taget i brug i 1998.[11]

Ifølge arkæologiske fund i Gøta har de 2-5 meter lange tandhvaler længe været en del af færingernes eksistensgrundlag. Fangsten fordeles mellem deltagerne i selve jagten og de øvrige beboere i bygden eller byen – det sker efter helt faste regler, der sikrer, at alle får sin del. Selv en nyfødt har efter reglerne ret til grindekød. Grindekødet udgør omkring 4-6% af færingernes samlede kødforbrug.[Kilde mangler]

Desuden har der aldrig været drevet kommerciel jagt på hvalerne. Når myndighederne (sysselmanden) skønner, at der et år har været fanget nok grind i hans område (sogn) til at dække befolkningens behov, forbydes yderligere jagt i området.

Fordeling af fangsten[redigér | redigér wikikode]

Finningarfiskur[redigér | redigér wikikode]

Der er særlige regler angående finningarfiskur dvs. at en hval gives til den person eller den båd, som fandt grindeflokken, det står også i grindelovens kapitel 5, paragraf 28, hvis grinden opdages af en båd og denne bliver hos flokken, indtil andre både kommer til, så har mændene på båden ret til at få den største hval eller et antal mindre hvale der i skinn svarer til den største hval. Hvis båden der finder grindeflokken udsender grindebud, men ikke bliver hos grinden, indtil andre både kommer til den, så skal finningarfisken deles mellem den båd som fandt den og sendte grindebud og mellem den båd som ankom først til flokken. Det samme er gældende, hvis grindeflokken opdages af folk på land, som sender bud, de får halvdelen af den største hval, medens den anden halvdel går til den båd som ankommer først til grindeflokken.[12]

Fordeles gratis til alle[redigér | redigér wikikode]

Bortset fra, at den som finder hvalflokken får en hel hval eller en halv hval som belønning, og at sysselmanden også får en større del end andre, og nogle steder får de som deltager i grindedrabet også en større del, så bliver kødet og spækket af hvalerne fordelt ligeligt mellem alle som bor i området, som oftest fordeles kød og spæk til alle i den sogn, hvor grindedrabet fandt sted, men hvis der er tale om en stor flok og at sysselmanden skønner, at der er mere end rigeligt kød til folk som hører til sognen, så kan han afgøre, at kødet og spækket skal fordeles til andre naboområder også. Kødet og spækket fordeles gratis til alle. Det sælges normalt ikke i supermarkeder, men det kan dog ske, det er ikke ulovligt. De som får hvalkød og spæk udleveret gratis, bestemmer selv om de selv spiser det, giver det viderer til andre eller evt. sælger det videre. Det er svært at sige, hvor stor økonomisk betydning kød og spæk fra grindehvale har for Færøerne, men det kan konstateres, at hvis folk ikke fik kød og spæk fra grindehvaler, så ville de i stedet være nødt til at købe kød fra et supermarked i stedet, så det er mere et spørgsmål om hvor mange penger folk sparer, end hvor stor økonomisk betydning grindehvalfangsten på Færøerne har. Før i tiden havde grindehvalfangst en stor betydning for overlevelse, nu har det betydning for hvor godt man klarer sig. Hvalkødet og spækket har også ernæringsmæssig betydning, da mange færinger mangler D-vitamin pga. den lange mørke vinter og ændrede kostvaner,[13] og spækket indeholder meget D-vitamin, samt at hvalkødet indeholder store mængder af carnitin, som mange færinger mangler, da der er en høj forekomst af den arvelige sygdom CTD, som gør at folk mangler carnitin, og hvis de ikke får det tilført enten med kosten eller som kosttilskud, så dør de. Flere forskere skønner, at en ud af 200 færinger har sygdommen CTD.[14]

Dødsulykke under grindedrab i Sandvík i 1915[redigér | redigér wikikode]

Mindesmærke til minde om skadegrinden i Sandvík.

Lørdag den 13. februar 1915 var der grindedrab i Sandvík, som er den nordligste bygd på Suderø. Under selve jagten skete der en ulykke, hvor to både kæntrede inde i selve vigen. Alle mændene fra de to både - undtagen én - druknede i ulykken. Fjorten mænd fra Sandvík og Hvalba mistede livet og ulykken er en af de værste i Færøernes historie og omtales som Skaðagrindin í Sandvík. En mand fra Hvalba, som kaldtes Petur í Køkini, skrev et brev om ulykken, som kostede hans søn livet. Selv var han den eneste overlevende. Brevet er skrevet på dansk, da færinger ikke fik undervisning i deres modermål dengang. Brevet starter således:

"Det er med megen sorg, at jeg skriver dig disse linjer. Vi har i går mistet vor dejlige søn (Niels Peter Joensen) i en grindedræbning i Sandvík. Der var så megen brænding, at to både kæntrede, 9 mand i den ene og 6 i den anden. Jeg selv var med og den eneste, som blev reddet. Jeg var flere gange løs fra båden og langt nede, men jeg fik hele tiden fat i ham igen. Efter længere tid kom en båd mig til hjælp. Du må ikke tro at jeg bare var glad for at blive reddet. Det var kun for Marianes og døtrenes skyld. Min broder Hans døde også. I alt 14 unge mænd og drenge som Peter. Det er en utænkelig sorg, både ude, hvor han plejer at arbejde, og ikke mindst hjemme."[15]

Hvalfangststatistik[redigér | redigér wikikode]

Hvalfangsten opgøres i måleenheden skinn. Der bruges en målestang, som viser, hvor meget et skinn er.[16] Man starter med at måle fra hvalens øje. Det var Vågøpresten og provsten Niels Johnsen Struer (præst og provst fra 1822 til 1838), som fandt på at bruge denne type mål og at mærke hver eneste hval med et nummer, så folk vidste, hvilken hval de skulle skære op.[17] Ifølge Heimabeiti.fo, så mener grindemænd og grindeformænd, at 1 skinn grind svarer til 50 kg hvalkød og 25 kg spæk, men undersøgelser og optælling, som er foretaget af Dorethe Block viser, at 1 skinn = 38 kg grindhvalkød + 34 kg hvalspæk – i alt 72 kg.[18] Hvalfangststatistikken går helt tilbage til 1584 og er den ældste statistik over fangst af dyr i hele verden.[19] Man ved, at hvalfangsten på Færøerne går endnu længere tilbage, vejledninger angående hvalfangst nævnes i Fårebrevet (Seyðabrævið), som er en lov fra 1298.


Grindehvalfangst fra 1709 til 1950

Tidsrum Flokke Hvaler Skinn
1709-1950 1.195 178.259 1.360.160

Grindehvalfangst i perioder på 10 år frá 1951 til 2000

Tidsrum Flokke Hvaler Skinn
1951-1960 122 18.772 99.102
1961-1970 130 15.784 79.588
1971-1980 85 11.311 69.026
1981-1990 176 18.806 108.714
1991-2000 101 9.212 66.284

Grindehvalfangst pr. år siden 2001

Tidsrum Flokke Hvaler Skinn
2001 11 918 7.447
2002 10 626 4.263
2003 5 503 3.968
2004 9 1.010 8.276
2005 6 302 2.259
2006 11 856 6.614
2007 10 633 5.522
2008 0 0 0
2009 3 310 2974
2010 16 1107 8008
2011 10 726 4683
2012 12 713 4962
2013 11 1104 8302

[20] [21] [22][23][24][25]

Grindehvalen som mad[redigér | redigér wikikode]

Tvøst og spik. Sort hvalkød og spæk (i midten), sammen med tørret fisk (til venstre) og kartofler.

En stor del af det færøske køkken består af kød. Pga. det færøske klima og landsskab er det næsten umuligt at få korn og grøntsager at vokse der, og frugttræer vokser ikke der. Der er dog tradition for at familier som har et stykke jord, dyrker deres egne kartofler, men det dækker langt fra behovet for kartofler, som inflyttes fra bl.a. Danmark, Holland, Spanien og Storbritanien. Kød og kornprodukter indflyttes også, selv fårekød importeres fra bl.a. Island og New Zealand. Størstedelen af landarealet bruges til får, en lille del til græsning af køer. Grindehvalen har altid været en del af det færøske køkken, før i tiden da man ikke havde frysere og køleskabe var man afhængig af at salte og tørre kød og spæk af hvalen, ligesom man også tørrede eller saltede fårekød og fisk. De traditionelle tilberedningsmåder bruges stadig, dog er fryseren også taget i brug, så man nemt kan gemme større mængder kød og spæk, hvorefter man kan tage det ud efter behov og koge det. Hvalspækket saltes ofte og spises ikke kun sammen med hvalkød men også sammen med f.eks. tørfisk og ræst fisk (halvtør fisk med kraftig lugt og smag). Hvalkød og spæk er gratis, det uddeles til alle i det område, hvor et grindedrab sker, eller til andre områder i nærheden, hvis der har været grindedrab der for nylig og hvis sysselmanden skønner, at folk i området har nok af hvalkød og spæk. Det at folk får gratis hvalkød gør at de sparer udgifter til kød, som de ellers ville have været nødt til at købe fra supermarkedet.

Hvalkød og spæk som kilde til karnitin, vitaminer og mineraler[redigér | redigér wikikode]

I 1995 blev den første færøske patient med den arvelige sygdom Karnitintransportørdefekt (CTD) diagnosticeret.[26] Senere fandt man også andre folk med sygdommen, men selv om man havde en ide om, at der var flere udiagnosticerede færinger, som havde sygdommen uden at vide det, så blev der ikke iværsat nogen særlige tiltag for at finde frem til disse folk. Det var først i 2008, da en ung kvinde døde pludselig, få dage efter, at hun havde fået diagnosen CTD. Mange var forargede over, at hun ikke blev sat i behandling med det samme, efter diagnosen var blevet kendt, for så havde hun overlevet. Behandlingen består i tilskud af karnitin i store mængder. Og så skete der noget, færinger fik tilbud om at få en blodprøve undersøgt for CTD, undersøgelsen var gratis for nærmeste familiemedlemmer til personer med CTD, og kostede kun 100 danske kroner. Man fandt flere personer, som havde sygdommen og de blev indlagt omgående og kom i behandling. Siden 2009 undersøges alle nyfødte færøske børn rutinemæssigt for CTD[27] i forbindelse med PUK-prøven.

Ca. en trediedel af alle færinger har hidtil (2014) ladet sig undersøge for CTD. Forskere mener udfra det statistiske materiale, at mindst en ud af hver 1000 færinger har sygdommen CTD.[28] Men selv om mange unge og børn fra Færøerne er døde af CTD, så har man også fundet flere ældre personer med sygdommen. Forskere har fundet ud af, at karnitin, som folk med CTD mangler, findes specielt i rødt kød og i hvalkød, og den tyske forsker, Ulrike Steurwald, som har forsket på Færøerne i flere perioder og flere år tilsammen, har en teori om, at det at færinger har spist så meget fårekød og hvalkød med højt indhold af kreatin, har reddet livet hos personer med CTD, og at det at færinger i nyere tid har ændret deres madvaner fra at spise traditionel færøsk mad rig på kød, nu spiser mere af udenlandsk mad som pizza og lignende, som ikke indeholder karnitin, og derfor er der nu flere som er døde af sygdommen end tidligere. [29][30]

Hvalkød indeholder bl.a. karnitin, taurin og selen.[31] Hvalspæk indeholder signifikante mængder af D-vitamin, som ca. havldelen af alle ældre færinger mangler og som mange børn, unge og voksne færinger også mangler. Årsagen til at færinger mangler D-vitamin kan være manger på sollys og ændringer i madvaner fra traditionel færøsk mad til pizza, kyllinger mm. som ikke indeholder noget særligt af D-vitamin.[32] Fedtet fra pattdyr fra havet er gode kilder til de fedtopløselige A, D og E-vitaminer.[33]

Miljøforurening af kødet og spækket[redigér | redigér wikikode]

Allerede i 1977 viste forskning, at kød fra grindehvaler indeholder så meget kviksølv og andre miljøgifte, at det er problematisk. Resultatet blev i første omgang en anbefaling om højst at spise grindekød en gang om ugen, og undgå lever og nyrer. I 2008 fik ny forskning Landslægen, Høgni Debes Joensen og Pál Weihe, overlæge og videnskabsmand, til at udsende en ny anbefaling (tilmæli) til færøske politikere, hvori de sagde, at kød og spæk af grindehvaler var uegnede at spise pga. forurening.[34][35] Grindedrab og det at spise hvalkød og spæk blev dog ikke forbudt på Færøerne, og i 2011 sagde Johan Dahl, erhvervsminister, at Heilsufrøðiliga Starvsstovan (som er Færøernes veterinære og fødevare myndigheder) ville komme med en ny anbefaling angående hvalkød og spæk. Han udtalte i Lagtinget, som svar til en forspørgsel fra Jenis av Rana, lagtingsmedlem,[36] som havde spurgt om hvornår færinger kan forvente at få en ny vejledning om grind (hvalkød og spæk) som menneskeføde. I en anden forespørgsel til erhversministeren spurgte Bjørn Kalsø, lagtingsmedlem,[37] om indholdet af dioksin og dioxinlignende PCB'er i maden og om hvad færøske myndigheder gjorde for at undersøge dette. I svaret sagde Johan Dahl, erhversminister (vinnumálaráðharri), blandt andet, at dioksinindholdet i kød, mælk, smør, talg og andre produkter fra kvæg og får var lavt, indholdet af dioksin og dioksinlignende PCB i fisk som f.eks. torsk, helleflynder og laks fra havbrug var ligeledes lavt og under EU's grænseværdier. Dog kunne Heilsufrøðiligs Starvsstovan sige ud fra deres undersøgelser, at fedtet fra malemukken og spækket fra grindehvalen havde høje værdier af disse giftstoffer. De ville senere pr. 1. mai 2011 komme med en ny vejledning om hvor ofte det var tilrådeligt at spise hvalkød og spæk.[38]

Den 1. juni 2011 kom en ny anbefaling fra Heilsufrøðiliga Starvsstovan, som har ansvaret for veterinære forhold og fødevaresikkerhed på Færøerne. I denne anbefaling anbefaler de, at voksne spiser højst et måltid hvalkød og hvalspæk om måneden, og at ingen overhovedet spiser nyrer og lever fra grindehvalen. De har også særlige anbefalinger til kvinder og piger i den fødedygtige alder. Anbefalingen lyder, at piger og kvinder slet ikke bør spise hvalspæk, indtil de har født de børn, som de skal have. Derudover anbefaler de, at gravide kvinder, ammende kvinder og kvinder som har planer om at blive gravide indenfor 3 måneder skal lade være med at spise hvalkød.[39]

Grindedrab i kulturen[redigér | redigér wikikode]

I færøsk kunst er grindedrabet et vigtigt motiv for nogle kunstnere, f.eks. for Sámal Joensen-Mikines (1906-1979). Enkelte af grindedrabsmalerierne af Mikines er udstillet på Færøernes Kunstmuseum i Tórshavn.

I litteraturen kendes grindedrab også. I Heðin Brú's roman Feðgar á ferð (Fattigmands ære) er en beskrivelse af et grindedrab. Grindedrab er også hovedtemaet i Grindevisen af Christian Pløyen, som var dansk amtmand på Færøerne i perioden (1830-1847), han skrev Grindavísan, der er et færøsk kvad på 58 vers, skrevet på dansk.[40] Kvadet blev udgivet i København i 1835. Omkvædet lyder således: "Raske drenge grind at dræbe, det er vor lyst". I sidste vers beskriver digteren, hvorledes grindemændene i deres både synger salme for at takke Gud for at skænke dem hvalen: "Højt toner i stille midnatsstund, til Herren, som hvalen gav, de fromme salmer fra hjertets grund, henover det rolige hav."

Grindevisen kendes endnu og kvædes stadig af færøske danseforeninger.[41] Grindevisen er også udgivet i en ny, forkortet og anderledes udgave af det færøske heavy metal band Týr,[42] melodien er dog nogenlunde den samme og teksten er den samme, dog stærkt forkortet og med instrumenter, hvor der i færsøsk kædedans ikke bruges instrumenter.

Suðuroyar Sparikassi bruger grindehvalen i dere logo.[43]

Grindedrab og dyrevelfærd[redigér | redigér wikikode]

I forbindelse med fangsten er der adskillige faktorer der gør, at grindehvalerne risikerer at lide. Det kan blandt andet være stressende og traumatisk for hvalerne, at blive jagtet af motorbåde flere kilometer af gangen. Dette gælder både for de hvaler der bliver fanget, men også for de hvaler der overlever, og derfor bliver skilt fra deres flok (hvaler er intelligente pattedyr, der er i stand til at kommunikere med, og knytte tætte bånd til hinanden)[44].

De hvaler der hales i land med en stump krog, er også i fare for at lide under fangsten, blandt andet når den stumpe krog stikkes ind i hvalernes blåsthul[44].

Der er forskellige meninger om, hvor lang tid det tager at aflive en grindehval under et grindedrab på Færøerne. Færingerne siger, at et veludført stik med en mønustingari (rygmarvsspyd) gør at grindehvalen dør efter 1-2 sekunder, men dyreværnsorganisationer som f.eks. Sea Shepherd mener, at aflivningen tager ca. 30 sekunder og op til fire minutter.[45] Flere eksperter påpeger, at en af årsagerne til, at dyreværnsorganisationer vælger at føre kampagner imod grindedrab, er det faktum, at det er godt TV, når seeren ser blodet i havet og mænd med kniver stå foran de store dyr. I Danmark dør tre gange så mange marsvin i fiskenet end der dræbes grindehvaler på Færøerne, og det tager 5-10 minutter for et marsvin at drukne i et fiskenet, men det er der ikke mange dyreværnsorganisationer der gør noget ved. Det er svært at lave godt TV af det, derfor viser dyreværnsorganisationerne ingen eller kun lidt interresse for marsvinene, så er der mere sponsorpenge i grindedrabet på Færøerne, mener Peter Teglberg Madsen, hvalekspert og professor ved Århus Universitet.[46]

Selvom aflivningen er hurtigt overstået, er der også her mulighed for, at hvalerne lider i længere tid. For eksempel, hvis hvalerne kæmper imod, i forbindelse med de smerter man påfører dem, med krogen de bliver halet i land med, hvis hvalen ikke allerede er svømmet helt op på stranden.[44] Fra 1. maj 2015 er det ikke længere tilladt nogen at aflive en grindehval, medmindre vedkommende har været på kursus og fået undervisning i aflivningsmetoden.[47]

Protester og tiltag til afskaffelse[redigér | redigér wikikode]

Udenfor Færøerne møder fænomenet grindedrab ofte ingen forståelse. Blandt de mest radikale modstandere er Sea Shepherd Conservation Society, en international non-profit miljøorganisation. Organisationen udførte en kampagne i 1986 på Færøerne, hvor de havde konflikter med færøsk (dansk) politi. I 2011 kørte kampagnen "Operation Ferocious Isles", og i 2014 organisationen iværksat "Operation Grindstop 2014"[48], hvis erklærede mål er at forhindre grindedrab, medens de er der. De har valgt at være på Færøerne i det tidsrum, hvor de fleste grindedrab statistisk finder sted dvs. om sommeren. Sea Shepherd ankom til Færøerne midt i juni 2014 og vil være tilstede på øerne indtil 1. oktober 2014. De vil forhindre grindedrab ved brug af angiveligt ikke-voldelige midler, men dog stærkt konfrontationssøgende midler. Hertil råder organistationen bl.a. over flere både, som vil blive brugt til aktivt at genere fangst-operationerne til søs. De er også ankommet med flere biler og kampingvogne.

GrindStop 2014 på Færøerne[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: GrindStop 2014 på Færøerne
En af Sea Shepherds autocampere på Færøerne i 2014.
Columbus, et af Sea Shepherds skibe, i Tjaldavík på Færøerne.

I 2014 fører Sea Shepherd en kampange på Færøerne, som de kalder 'GrindStop 2014'. De ankom til Færøerne i starten af juni 2014, den 4. juni skrev jn.fo, at de første Sea Shepherd folk var ankommet, der var et billede fra foreningens hjemmeside, hvor en af medlemmerne står et sted i Tórshavn og dirigerer en flyvende drone.[49] Den 12. juni hørtes om forstærkning, da kørte de fra Paris mod Danmark med store autocampere og med speedbåde.[50] Den 14. juni skrev vp.fo om Sea Shepherd, de referede AFP, som havde skrevet, at Lamya Essemlali, som er formand for fransk Sea Shepherd,[51] sagde, at deres strategi var først og fremmest at finde grindehvalerne, før færinger finder dem, og derefter at drive dem ud på åbent hav, og hvis det ikke lykkedes, så ville de bruge andre metoder. De vil lægge sig aktivt ud i grindedrabet og samtidig dokumentere det og sende det ud til hele verden.[52] De har også udtalt til medier, at de er parat til at gå i fængsel, for at forhindre grindedrab. Sea Shepherd fortæller medierne, at færinger har dræbt 265.000 grindehvale og andre slags hvaler. De nævner dog ikke, at tallene stammer fra 1709 til 2013,[53] eller nævnes det bare siden optællingerne startede (Since records began) uden at nævne årstallet for hvornår optællingerne stardede.[54]

Sea Shepherd folkene kommer fra flere forskellige lande. De som kommer fra de nordiske lande har ikke brug for at søge om visum men kan frit rejse ind i landet. Folk fra visumpligtige lande må søge om visum for at få lov til at rejse til Færøerne, det er danske myndigheder, Udlændingestyrelsen, som udsteder visum til Færøerne.[55]

Sea Shepherd har tilhængere fra hele verden placeret ved alle relevante fjorde,[56] dvs. ved strande eller fjorde, som er godkendt af færøske myndigheder til grindedrab.[57] Der holder de øje med om der skulle komme en flok grindehvaler, og i så fald, så vil de gøre alt for at forhindre, at et grindedrab finder sted. Kampagnen løber i perioden fra juni til 1. oktober 2014,[58] grindedrab er dog tilladt hele året, med som man ser på statistikken, så sker de fleste grindedrab om sommeren. Færinger sejler ikke ud for at lede efter grind, grindehvalerne svømmer engang imellem tæt på land eller ind i en fjor eller sund, og så bliver der send grindebud, hvorefter sysselmanden i samråd med grindeformændede tager beslutning om, hvorvidt man skal forsøge at jage grinden og dræbe den i en af de godkendte fjorde eller om den skal slippe.

I starten af perioden følte mange færinge sig stødt af, at aktivisterne gik iklædt sorte læderjakker med det færøske flag printet på ryggen, i midten af korset i flaget var et dødningehoved med to grindehvale i panden og to andre hvale var tegnet i højre side af flagget. Ovenover flaget stod med røde bogstave "Sea Shepherd" og nedenunder stod der skrevet "GrindStop 2014". Dette skabte megen kritik på Færøerne, og medierne påpegede også, at Sea Shepherd havde brudt loven om det færøske flag fra 1959, med ændringer fra 1998, hvor der står, citat: "§ 8. Ongin má vanvirða flaggið hvørki í orðum ella gerðum. Tað er ólógligt at gera nýtslu av flagginum sum merki hjá einstøkum persónum, feløgum ella stovnum ella sum eyðkenni á atgongumerkjum ella á annan tílíkan hátt." På dansk: "Ingen har lov til at vanære flaget hverken med ord eller gerninger. Det er ulovligt at bruge flaget som logo for enkelte personer, organisationer eller som logo på billetter eller på anden lignende måde."[59] Nogle dage senere ændrede Sea Shepherd deres logo og brugte i stedet en af de mest kendte færøske holme i deres logo, nemlig Tindhólmur.[60]

En af Sea Shepherd tilhængerne, som deltager i kampagnen, er en 24-årig københavner, som har udtalt, at han er parat til at lægge sig imellem kviven og hvalen, og om nødvendigt er han parat til at dø for at redde livet på en grindehval.[61] Det samme sagde en 55-årig amerikaner, Scott West, som er koordinator af GrindStop 2014.[62]

Her på Tinghúsvøllur foran lagtingshuset i Tórshavn og foran Færøernes lagtingsmedlemmer, ministre, præster og sangkor ønskede miljøorganisationer at demonstrere på olajdagen 2014. Billedet er taget samme tidspunkt to år før.

Sea Shepherd og andre ikke-færøske miljøorganisationer havde planlagt at demonstrere i Tórshavn på Færøernes nationaldag, Ólavsøka (Olaj), som er den 29. juli, de havde annonceret, at de ville arrangere en meget stor demonstration.[63] De havde sendt en ansøgning til Tórshavns kommune om tilladelse til at demonstrere på selve olajdagen kl. 11 til 14 foran lagtingshuset, der hvor paraden plejer at være ved samme tidsrum og hvor færøske politikere og præster og andre embedsfolk plejer at samles efter paraden fra kirken kl. 12, og hvor et stort Olaj-kor plejer at synge. Politiet og Tórshavn's kommune ville dog ikke risikere, at Sea Shepherd kom til at ødelægge fejringen af nationaldagen,[64] og Heðin Mortensen, Tórshavn's borgmester udtalte til in.fo, at det overhovedet ikke kunne komme på tal, at udenlandske miljøorganisationer ville få tilladelse til at komme til Færøerne for at demonstrere på selve olajdagen og i midten af Tórshavn,[65] så miljøorganisationerne fik tilladelse til at demonstrere men ikke i selve centrum af byen, derimod fik de tilladelse til at demonstrere i Hoyvík, som er en del af Tórshavn's kommune, men ligger et par kilometer nord for centrum af Tórshavn. Udover Sea Shepherd var der to tyske miljøorganisationer, ProWal og WDSF, som havde planer om at komme til Tórshavn for at demonstrere imod grindedrab. Da de ikke fik tilladelse til at demonstrere i centrum af Tórshavn, valgte de at lade være med at rejse til Færøerne.[66] Chefinspektøren ved Færøernes Politi, Peter Thaysen, udtalte til Jyllands-Posten, at de havde modtaget flere anmeldelser fra Sea Shepherd om færinger som provokerede dem, men at det var i småtingsafdelingen, der havde ikke været nogen voldssager, men Sea Shepherd havde anmeldt hærværk mod dem, de havde ifølge dem selv fået skåret dæk op på deres biler, fået stjålet nummerplader eller fået smadret ruder der, hvor de boede.[67]

Den 30. juli lykkedes det Sea Shepherd at forhindre et grindedrab, da en lille flok grindehvaler svømmede ind i sundet mellem Kunoy og Borðoy, hvor de svømmede rundt ved bygden Haraldssund. Dette skete nord for Haraldssundsdæmningen (byrgingin um Haraldssund), således at evtuelle både fra Færøernes næststørste by Klaksvík blev nødt til at sejle nord om øen Kunoy og derefter syd gennem sundet mellem Kunoy og Borðoy for at komme frem til grinehvalerne. Ifølge færøsk lovgivning er det sysselmanden, som giver enten tilledalse eller forbus mod at dræbe grind.[68] Sysselmanden for Nordøerne valgte, at de skulle vente med at jage grindehvalerne til den nærmeste godkendte "hvalvåg", pga. kraftig blæst. En båd fra det danske politi sejlede til grinden og forlod den igen. Nogle timer senere kom en speedbåd fra Sea Shepherd og jog grinden nord gennum sundet og ud på åbent hav. SS forbrød sig derved mod sysselmanden ordre og brød derved også den færøske grindelovgivning. Dagen efter meldte sysselmanden, Karl Johansen, Sea Shepherd til politiet.[69] Karl Johansen udtalte til den færøske radioavis, at politiet intet kunne stille op, da en båd fra Sea Shepherd drev grinden ud til åbent hav, fordi politiet ikke havde nogen båd ledig på det tidspunkt. Den færøske havroer Livar Nysted var vidne til det hele fra bygden Haraldssund, hvor han arbejdede, og udtalte sig senere samme dag på Facebook om begivenheden. Han blev refereret på in.fo, som også havde et interview med ham, overskriften var: Livar: Sea Shepherd bukaði okkum upp á pláss (på dansk: Livar: Sea Shepherd bankede os på plads). Nysted, som bl.a. har krydset Nordatlanten, Sydatlanten og det Indiske Ocean i robåd sammen med andre roere og har sat fire Guinness-rekorder,[70] udtalte bl.a. at han syntes ikke, at vejret var dårligt om formiddagen den 30. juli, grindehvalerne var der allerede kl. 8 om morgenen, vejret blev dårligt ud på eftermiddagen, men han mente at færinger sagtens kunne have ført grindehvalerne nord om Nakken (Kunoyarnakkur) og ind til Hvannasund på Viðoy,[71] som er godkendt til slagtning af grindehvale.[72] Som argument brugte Nysted også den kendsgerning, at eftersom Sea Shepherd kunne komme frem til grinden i en lille jolle ved middagstid, så kunne større både fra Klaksvík saktens have gjort det samme. I samme interview udtalte Nysted også, at han ikke var stolt af, citat: at 48.000 færinger lod sig kue af ca. 70 hippiere, som han udtrykte det.[73][74]

Den 1. august 2014 ankom den canadisk-amerikanske skuespiller Pamela Anderson til Færøerne via København, hvor hun samme dag sammen med øvrige fra Sea Shepherd holdt pressemøde. Til pressemødet var både de færøske - og udenlandske medier repræsenteret.[75][76] Det at Pamela Anderson kom til Færøerne havde stor interresse blandt færinger og blev beskrevet på flere af de færøske nyhedsportaler på internettet. Pressemødet blev streamet på Sea Shepherd's hjemmeside og ligger i deres arkiv der, men man kan ikke høre spørgsmålene fra færøske og udenlandske journalister og fra færøske grindemænd den første halve time, man kan kun høre hvad Sea Shepherd folkene siger. En af de tre er fra Sydafrika, hun sammenlignede grindedrab med apartheid i hendes land, og sagde at hverken apartheid eller grindedrab hører til i det 21. århundrede, og at der var så megen mad i de færøske supermarkeder, at færinger ikke har brug for mad fra grindehvaler (fra 15:30 til 17:05 min.). Pamela Andersson mener, at grindedrab kan have dårlig indflydelse på børn, som overværer et grindedrab. Hun har et råd til færinger, at de skal finde nye traditioner og blive vegetarer og beskytte miljøet. Da hun bliver spurgt, om hun synes at det er bedre for miljøet, at færinger går i supermarkedet og køber frugt og grønt og kød fra den anden side af verden, som skal transporteres lang vej med fly eller skibe, som forurener miljøet, eller om de skal spise lokalt, f.eks. kød fra grindehvale, som svømmer til øerne og ikke forurener med transport efter slagtning, så svarer hun at alle må gøre individuelle valg, når de går i supermarkedet, og at færinger har haft brug for mad fra grindehvaler før i tiden men ikke længere, hun mener, at færinger dræber grindehvale for underholdningens skyld. Lamya Essemlali svarede spørgsmålet om den forurening som transport af madvarer til Færøerne fra den anden side af verden i stedet for at spise lokalt, med det faktum, at færinger har en stor fiskeflåde, som også forurener. Spørgeren siger, at ved at slagte grindehvale, så får folk kød fra hvalen og har mindre behov for kød fra andre lande, og derved indflyttes mindre varer fra udlandet og derved mindre forurening. (fra 30:55 til ca. 40 minutter)[77] Lamya Essemlali, som er formand for Sea Shepherd's franske afdeling, svarer efter flere gange at have fået nogenlunde samme spørgsmål, at hun mener, at folk i hele verden spiser alt for meget kød. "Hvem er du som skal beslutte det?" Spørger samme spørger (den færøske journalist Høgni Mohr), hun svarer, at det er hendes svar, at færinger, lige som alle andre folk, spiser alt for meget kød, og at de skal spise mindre kød.[78]

Den 11. august 2014 om formiddagen ankom Sea Shepherd's katamaran, Brigitte Bardot, til Færøerne.[79] De ønskede en kajplads i Tórshavn, men Tórshavn's borgmester, Heðin Mortensen, ville ikke give dem tilladelse til at sejle ind til Tórshavn. I stedet anviste han dem en plads ved Sund, som ligger ved Kaldbaksfjorden, nord for hovedstaden. Han udtalte til Aktuelt.fo, at Sea Shepherd's fartøjer ikke var velkomne inde i Tórshavn. Han sagde også, at hvis der kommer en flok grindehvaler til Tórshavn, så ville de blive dræbt i Tórshavns godkendte hvalvåg, i Sandagerði. Hvis Sea Shepherd så kommer og forstyrrer jagten eller drabet, så må politiet tage sig af dem, for færøsk lovgivning forbyder alle uvedkommende både under et grindedrab.[80] §4 i Grindedrabsloven siger: "Ikki er loyvt at seta upp skipanir, tað verið seg á landi, í havinum ella lofti, sum kunnu broyta atferð hjá hvali, uttan landsstýrismaðurin frammanundan gevur loyvi til tað." På dansk: "Det er ikke tilladt at opsætte apparatur, hverken på land, på havet eller i luften, som kan ændre hvalens adfærd, uden godkendelse fra ministeren først." I $11 står der, at sysselmanden har hjemmel til at afspærre et område, hvor en grindeflok jagtes, han har hjemmel til at bortvise uvedkommende både til lands, til søs og i luften. Der står til sidst i §11: "Heldur ikki er loyvt at forða fyri rakstri ella drápi, ið sýslumaðurin hevur tikið avgerð um sbrt. §§ 8 og 9." På dansk: Det er heller ikke tilladt at forhindre jagten eller drabet, som sysselmanden har taget beslutning om jvf. §§ 8 og 9.[81]

Stranden i Hvalba blev afspærret af politiet for at forhindre Sea Shepherd'ere at forstyrre grindebrabet, som dog ikke blev til noget.
Ca. 200 biler stod i kø for at komme igennem den ensporede tunnel mellem Hvalba og Trongisvágur.

Den 12. august 2014 var der grindebud i Suðuroy, det skete kl. 14.35, efter at skipperen på færgen Smyril havde sendt besked om at han havde set en flok grindehvale ved Skarvatangi,[82] som er mellem Hvalba og Froðba. I starten stod det ikke helt klart, om bådene skulle forsøge at drive grinden til Trongisvágur eller til Hvalba,[83] Trongisvágur var tættere på, men stømforholdene var mere gunstige mod Hvalba, da strømmen var stærk og lidt senere skiftede retning mod nord. Sysselmanden og grindeformændene tog beslutning om at grinden skulle drives til Hvalba. Flere både sejlede ud for at hjælpe med til at drive grindeflokken og grindemænd fra hele øen kørte til Hvalba for at stå parat på stranden, hvor grindedrabet ville finde sted. Dette ville være det første grindedrab på Færøerne i 2014, medens Sea Shepherd var på øerne, og der var stor spænding om, hvorvidt de ville blande sig aktivt i drabet, som de havde lovet. Politiet, som havde fået forstærkning fra Danmark, tog ingen chancer, de fløj til Suderø med helikoptor og afspærrede hele området omkring stranden. Kun erfarne grindemænd fik lov til at gå ned på stranden. Nogle Sea Shepherd folk nåede frem til Hvalba, men de fik ikke lov til at tage ned på stranden, medens nogle andre medlemmer blev tilbageholdt af almindelige færinger ved tunnelen til Hvalba, som kun har en vejbane. Der var opstået trafikprop i tunnelen, og biler stod i kø for at vente på at der blev plads. En Sea Shepherd bil overhalede hele køen og ville køre ind i den smalle tunnel, men de blev forhindret i dette og tilbageholdt af to biler, som holdt deres bil spærret inde ved vejkanten foran tunnelen. Det hele endte med, at grindedrabet blev afblæst, fordi vejrforholdene var vanskelige med en del blæst og stærk havstøm, og grindehvalerne dykkede en del, og til sidst kunne grindemændene ikke få øje på hvalerne længere. Sysselmanden afblæste derpå det planlagte grindedrab, afspærringen blev fjernet og folk tog hjem igen. Der var lang bilkø, ca. 200 biler, som stod og ventede for at komme igennem tunnelen tilbage til Trongisvágur. Politiet måtte hjælpe med at dirigere trafikken igennem Færøernes ældste tunnel,[84] som er fra 1963. Der havde været megen debat på Færøerne om det at Sea Shepherd patruljerede ved alle godkendte hvalstrande, og at der ikke havde været noget grindedrab, medens de havde været der. Dagen efter udtalte Suðuroy's sysselmand, Jaspur Vang, at politiet havde vist, at de var parat, og at de kunne klare opgaven.[85]

Den 14. august 2014 havde den færøske TV-avis, Dagur og Vika, en samtale med Mortan Johannesen, som er fisker, fiskesælger og forhenværende skipper, om grindedrab på Færøerne og om Sea Shepherd. Samtalen foregik hjemme hos ham selv, hvor han og konen var i gang med at lave fiskefrikadeller, som de sælger på fisketorvet nede i Vágsbotn i Tórshavn. Medens Kringvarpið var der, kom et hold af sydkoreanske filmfolk for at interviewe Mortan Johannesen. Han fortalte, at dette var det fjerde filmhold som havde interviewet ham om hans mening om Sea Shepherd og det færøske samfund bare siden sidste uge. I interviewet sagde han bl.a., citat (oversat fra færøsk): "Jeg siger til dem, at jeg synes, at det er drøn hamrende frækt, at der kommer nogle fremmede folk til et fremmed land og skal ændre en kultur, som vi har levet af i 500-600 år, før i tiden var det således, at kirkeklokker ringede, da der var grind, fordi det brugte vi dengang, og nu sender de nogle silikonedukker op her for at fortælle færinger, hvad vi skal gøre med grindehvalerne, det er så langt ude." Journalisten spørger så: "Og hvad siger de udenlandske journalister så, når du siger det?" Johannesen svarer: "De er 100% enige". Journalisten fortæller seerne, at bl.a. rejsebureauer henviser udenlandske journalister og filmfolk til Mortan Johannesen. Fiskesælgeren fra Vágsbotn er således blevet en ikon af den ægte færøske jæger. Og Mortan Johannesen prøver ikke på at undslippe denne rolle. Citat, MJ: "Jeg har ikke noget imod, at vores virkelighed bliver fortalt ud i den store verden, og det forsøger jeg at gøre, og jeg lægger ikke noget i klemme der, jeg siger lige som det er, at det der pak skal ud af landet, det siger jeg både til TV-journalister og til radiojournalister, som kommer for at interviewe mig i Vágsbotn, om disse personer." Journalisten siger: "Nu er det blevet dig, som viser ansigt, for Færøerne, savner du nogen officiel myndighed, som du kan henvise til?", MJ svarer: "Nei, det officielle Færøerne gør intet, de gør null gør de, det officielle Færøerne."[86]

Lørdag aften den 23. august 2014 var en voldsepisode i Skopun, da en 21-årig beruset færing slog en spansk Sea Shepherd aktivist to gange i ansigtet.[87] Overfaldet skete på en af Sea Shepherds mange patruljer til lands, hvor en spansk og en britisk aktivist sad i deres bil på udkig efter grindehvaler på øen Sandø. Der var bygdestævne i en af de større bygder, Sandur, og den 21-årige havde fået for meget at drikke. Den unge mands far kom og hentede sønnen og undskyldte sin søns opførsel overfor de to Sea Shepherd folk. Ud på natten havde den 21-årige færing slået en anden færing i ansigtet med knytnæve. Han blev sat i fængsel og var i grundlovsforhør mandagen efter. Paul Watson fortalte om hændelsen på sin Facebook profil,[88] som blev referet på vp.fo.[89] Peter Thaysen, chefpolitiinspektør på Færøerne, advarede færinger mod at bruge selvtægt. Der har været megen debat om Sea Shepherd på Færøerne, mange færinger føler, at de er blevet belejret af dyreværnsforeningen.[90]

Tidlig om morgenen den 28. august 2014, da folk fra Hvalba vågnede, fik de øje på fem døglinger, der var strandet og ikke kunne komme ud igen. Det sker engang imellem to steder på Færøerne, begge steder er på Suðuroy: i Hvalba og i Sandvík, årsagen til dette menes at være, at hvalerne tager fejl af det faktum at der er tale om en fjord med to ejder i Hvalba og en vig med et ejde i Sandvík, med lav højde og ret høje bjerge på begge sider. Hvalerne bruger en slags ekko for at bedømme om afstande til land, og ved Hvalba og Sandvík sker det jævnligt, at hvaler tager fejl af afstanden og åbenbart tror at der er et sund imellem bjergene. Dette er en teori, det vides ikke med sikkerhed. Døglingen er fredet, men når den strander og ikke kan komme ud igen, så er der ikke andet at gøre end at aflive den, så den ikke dør en langsom, smertefuld død. På Færøerne er det sysselmanden, som skal give tilladelse til, om hvaler som har gjort landgang, må aflives eller ej. Den 28. august gav Jaspur Vang, sysselmand på Suðuroy, tilladelse til, at de fem døglinger kunne aflives. Hvalerne blev derefter skåret op og kødet skal fordeles til befolkningen i Hvalba kommune, dvs. Hvalba og Sandvík. Sea Shepherd er på Færøerne og holder udkig med grindehvaler og andre hvalarter med henblik på at forhindre grindedrab. De fik åbenbart ikke øje på de fem døglinger i Hvalba. Folk fra Hvalba, som havde kørt forbi Sea Shepherds udkigsplads ved Kolavegurin, som er mellem Hvalbiartunnelen og bygden Hvalba, fortalte til in.fo, at de havde set at Sea Shepherd medlemmerne som holdt vagt den nat var faldet i søvn.[91] Området hvor hvalerne havde svømmet op på land blev afspærret af politiet, så grindemændene fra Hvalba kunne få fred til at skære kødet af døglingerne.[92]

Lørdag den 30. august 2014 blev en flok grindehvaler set ved øen Skúvoy. Der blev udsendt grindebud, og flokken blev drevet til Sandur på øen Sandoy. Området omkring stranden blev spærret af for uvedkommende, dvs. at kun grindemænd og politi havde lov til at komme ind på området. Seks personer fra Sea Shepherd trængte sig ind på området og larmede og forsøgte at jage hvalerne ud igen, det forstyrrede grindedrabet. Politiet ankom med helikoptor fra Tórshavn og anholdt de seks personer, og derefter kunne grindemændede aflive grindehvalerne. Politiet standsede også tre speedbåde fra Sea Shepherd, som forsøgte at forhindre grindedrabet. En reporter fra den færøske radioavis, Elis Poulsen, som bor på Sandoy, sagde i nyhederne klokken ca. 18.10, at drabet var overstået og at det kun havde taget ca. 10 minutter indtil alle hvalerne var aflivet. Der var tale om en mindre flok på 35 hvaler.[93] Peter Thaysen, politiinspektør, bekræftede overfor Kringvarpið, at seks personer var anholdt,[94][95] og senere samme aften bekræftede Thaysen, at yderligere 8 personer fra Sea Shepherd var arresteret, i alt syv mænd og syv kvinder, seks af disse havde været på land og vadede ud i havet, medens otte havde været ombord på bådene. De anholdte personer kommer fra Australien, Sydafrika, Mexico, Spanien og Frankrig. De blev fløjet med helicoptor til Tórshavn og sat i detentionen i Mjørkadalur.[96] I en pressemeddelse anklager Sea Shepherd det danske politi og søværnet for at have assisteret Færøerne i det som de anser for at være illegal slagtning af hvaler. Færøerne er ikke medlem af EU, men Danmark er medlem af EU, og Sea Shepherd vil tage beviser til Europaparlamentet som implicerer den danske regering, og vil forlange, at Sea Shepherds medlemmer løslades med det samme og at aktioner foretaget imod Danmark. I pressemeddelsen siger Sea Shepherd også, at deres medlemmer har jaget tre flokke af hvaler væk fra øerne, før morderne, som de udtrykker det, kunne få øje på dem, og at de endnu ikke har fremlagt beviserne på dette for at undgå at vække vrede hos grindemændene.[97] Politiet forventer, at aktivisterne, som er mellem 21 og 30 år gamle, vil få bøder og blive udvist fra Færøerne, men det er ikke afgjrt endnu, det er Udlændingestyrelsen i Danmark, som træffer beslutning om det.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Hagstova.fo - Grind (Færøernes Statistik)
  2. Heimabeiti.fo, Grindir 2007 - 2012
  3. in.fo, Hesi bæði eru ímóti grindadrápi
  4. stamps.fo - Útgávuætlan 2014 (pdf-fil)
  5. books.google.com - Pilot Whaling in the Faroe Islands: History, Ethnography, Symbol - efter Jóan Pauli Joensen, professor
  6. kvf.fo - Lógarkrav at mønustingarin skal nýtast (Loven kræver, at mønustingari - en slags rygmarvskniv eller spyd skal bruges)
  7. books.google.com - Grindavísan - efter Justines Olsen, dyrlæge, C. Pløyen, amtmand, V. Rasmussen, Ó. Sjúrðarberg, formand for Grindamannafelagið
  8. Logir.fo, KUNNGERÐ NR. 107 FRÁ 21. NOVEMBER 1989 UM GÓÐKENNING AV HVALVÁGUM, SUM SEINAST BROYTT VIÐ KUNNGERÐ NR. 94 FRÁ 31. MAI 2001. (Lov om godkendte hvalstrande)
  9. Logir.fo KUNNGERÐ NR. 46 FRÁ 8. APRIL 1998 UM GRIND, SUM BROYTT VIÐ KUNNGERÐ NR. 72 FRÁ 6. JUNI 2011
  10. Heimabeiti.fo Grindareglugerðin verður endurskoðað
  11. Heimabeiti.fo Mønustingarin er lógligur
  12. Logir.fo - Grindeloven af 2013 - Kapitel 5, §28 om Finningarfiskin
  13. in.fo - Hetta skalt tú eta fyri at fáa nokk av D vitaminum
  14. jyllands-posten.dk - Sjælden sygdom hærger Færøerne
  15. Fiskimannafelag.fo - FF-Blaðið, 3. februar 2005, Skaðagrindin í Sandvík í 1915, side 9
  16. Heimabeiti.fo, The ”Skinn” Values of Pilot Whales In the Faroe Islands, An Evaluation and a Corrective Proposal, Dorete Bloch, Natural History Museum, Tórshavn, Martin Zachariassen, Z-Teld, Torshavn
  17. Heimabeiti.fo, GRINDAMÁLIÐ (VURDERINGSSTONGIN)
  18. Heimabeiti.fo, Virði av grind
  19. Savn.fo, af Dorete Block, forsker i hvalfangst på Færøerne
  20. Hagstova.fo - Grind (Færøernes Statistik)
  21. Savn.fo
  22. Heimsbeiti.fo, Grindayvirlit 1584 - 2010
  23. Heimabeiti.fo, Grindir 1584 - 1700
  24. Heimabeiti.fo, Grindir 1701 - 1800
  25. Heimabeiti.fo, Grindir 1801 - 1850
  26. Hmr.fo - Færøernes Sundhedsministerium
  27. hmr.fo - Færøernes Sundhedsministerium - Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt)
  28. hmr.fo - Færøernes Sundhedsministerium - Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt)
  29. Issuu.com - Vísindavøkublaðið - Reytt kjøt hevur vart føroyingar móti CTD (Rødt kød har beskyttet færinger med CTD)
  30. vp.fo, Loksins kom svarið: – Carnitin er í tvøsti. Skrevet af John Jensen, Esbjerg (færing), som mistede en søn pga. CTD.
  31. Setur.fo - Færøernes Universitet - Heilsufremjandi selen í tvøsti
  32. in.fo - Hetta skalt tú eta fyri at fáa nokk av D vitaminum (Hvad skal du spise for at få nok af D-vitamin.)
  33. Setur.fo - Healthy Compounds in Meat and Blubber of Whales and Seals, 2013, af Hóraldur Joensen
  34. landslaeknin.fo
  35. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/11/26/163343.htm
  36. vmr.fo, Fyrispurningur frá Jenis av Rana um grindatilmæli
  37. vmr.fo, Fyrispurningur frá Bjørn Kalsø um dioxin í matvørum
  38. vp.fo, Heilsufrøðiliga starvsstovan endurskoðar kosttilmæli um grind
  39. hfs.fo, Kosttilmæli um at eta grind
  40. privat hjemmeside med teksten til Grindavísan
  41. Grindavísan ved Havnar Dansifelag
  42. Týr's Heavy Metal-version af Grindevisen
  43. ss.fo
  44. 44,0 44,1 44,2 WSPA (2004).Troubled Waters: A Review Of The Welfare Implications Of Modern Whaling Activities.
  45. etik.dk - Billedserie: Derfor vækker grindedrab så stærke følelser
  46. etik.dk - Billedserie: Derfor vækker grindedrab så stærke følelser
  47. Grindeloven § 18 (Grindaskeið betyder Kursus i grindedrab)
  48. http://www.seashepherd.org.uk/news-and-media/2013/09/09/sea-shepherd-announces-operation-grindstop-2014-1533
  49. jn.fo - Sea Shepherd er komið til Føroyar
  50. Aktuelt.fo - Sea Shepherd á veg við enn fleiri bilum
  51. gettyimages.com
  52. vp.fo - Sea Shepherd: Klár til konfrontatión (Sea Shepherd: Klar til konfrontation)
  53. natureworldnews.com - Hundreds of Sea Shepard Activists Defending Whales from Denmark's 'Grind'
  54. Phys.org
  55. nyidanmark.dk - Færøerne og Grønland
  56. Aktuelt.fo, Her eru almennu hvalvágirnar í Føroyum (Her er de officielt godkendte hvalfangstfjorde på Færøerne)
  57. Heimabeiti.foHesi støð eru góðkend sum hvalvágir (sí grindareglugerðina )
  58. Jyllandsposten.dk, Militante miljøaktivister flokkes til Færøerne.
  59. vp.fo, Soleiðis vanvirðir Sea Shepherd føroyska flaggið (Således vanærer Sea Shepherd det færøske flag)
  60. aktuelt.fo, Blóðugur Tindhólmur ístaðin fyri Merkið (Blodig Tindhólmur i stedet for Merkið/det færøske flag), skrevet af Ingi Samuelsen den 17. juni 2014.
  61. Ekstrabladet.dk, Dansk hvalaktivist vil gøre alt for at stoppe grindedrab
  62. in.fo. - Eg vil doyggja fyri hvalirnar (- Jeg vil dø for hvalerne)
  63. jyllands-posten.dk, Færinger vender sig mod søaktivister
  64. in.fo, Mótmælisfólk til Hoyvíkar at mótmæla
  65. in.fo, Sleppa ikki til Føroya at oyðileggja ólavsøkuna (Slipper ikke til Færøerne for at ødelægge Olaj)
  66. jyllands-posten.dk
  67. jyllands-posten.dk
  68. Logir.fo, KUNNGERÐ NR. 100 FRÁ 5. JULI 2013 UM GRIND (Grindeloven eller Grindedrabsloven fra 2013)
  69. kvf.fo, Sýslumaður meldað Sea Shepherd til løgregluna
  70. in.fo, Livar Nysted tikið fýra heimsmet
  71. in.fo, Livar: Sea Shepherd bukaði okkum upp á pláss
  72. Aktuelt.fo, Her eru almennu hvalvágirnar í Føroyum (Her er de officielt godkendte hvalfangstfjorde på Færøerne)
  73. in.fo, Livar: Sea Shepherd bukaði okkum upp á pláss (Færøernes eneste landsomfattende avis Sosialurin ejer nyhedsportalen in.fo.) In.fo har samtale med Livar Nysted, hvor han udtaler sig om begivenheden i Haraldsund, hvor han var vidne, medens han var på arbejde oppe på fjeldet.
  74. vp.fo
  75. Aktuelt.fo, Pamela: Tíðindafundurin byrjaður
  76. In.fo, Pamela tíðindafundurin er blivin kjak
  77. seashepherd.org - Livestream Archives
  78. seashepherd.org - Livestream Archives - Operation GrindStop 2014
  79. aktuelt.fo - Brigitte Bardot komin til Føroya
  80. Aktuelt.fo - Heðin Mortensen í hernað móti Sea Shepherd (Heðin Mortensen i krig mod Sea Shepherd
  81. Logir.fo - KUNNGERÐ NR. 100 FRÁ 5. JULI 2013 UM GRIND (Grindedrabsloven fra 2013)
  82. in.fo - Grindin kavaði og slapp
  83. in.fo - Dagført: Grindin verður rikin á Hvalba
  84. aktuelt.fo - Bilrøðin sigur alt: Hvalbingar mugu fáa nýtt berghol
  85. sudurras.fo, Grindin í Hvalba: Vóru klárir
  86. kvf.fo - Tosar við útlendskar miðlar um grind (videoklip fra den færøske TV-avis, fra start indtil 2.00 minutter)
  87. in.fo - Varðhaldsfongslaður í tvær vikur
  88. Facebook - Paul Watson
  89. vp.fo - Harðskapsmál í Skopun - spanióli niðursligin
  90. nyhederne.tv2.dk - Voldeligt overfald på hval-aktivist på Færøerne
  91. - Fimm døglingar lagt beinini í Hvalba
  92. kvf.fo - Eru farnir at skera upp
  93. in.fo - Seðlarnir koma út á midnátt
  94. kvf.fo - Grindin legði beinini og seks SS-fólk handtikin
  95. in.fo - Minst seks limir í Shepherd handtiknir á Sandi (Mindst seks medlemmer fra Sea Shepherd arresteret i Sandur)
  96. in.fo - Løgreglan handtikið 14 limir í Sea Shepherd
  97. vp.fo - Tað sum er rotið í Føroyum er eisini sera rotið í Danmark (Det som er råddent på Færøerne er også meget råddent i Danmark)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Heini Madsen: Færøernes hvalfangst. Forlaget Skúvanes
  • Joensen, Jóan Pauli 2009: Pilot Whaling in the Faroe Islands. History, Ethnography, Symbol, Faroe University Press, Tórshavn 2009
  • Kerins, Seán, 2010. A Thousand Years of Whaling, A Faroese Common Property Regime, Canadian Circumpolar Press, Canada.193pp. Circumpolar Research Series No. 12, ISBN 978-1-896445-52-6.
  • Sanderson, Kate (1990). Whales and Whaling in the Faroe Islands. Tórshavn: Dept. of Fisheries. OCLC 29755860. 
  • van Ginkel, Rob (2007). "Bloody Rituals: The Sicilian Mattanza and the Faroese Grindadrap". Coastal Cultures: An Anthropology of Fishing and Whaling Traditions. Apeldoorn: Het Spinhuis. s. 35. ISBN 978-90-5589-294-5. 
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: