Grindedrab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grindedrab i Vestmanna den 17 juni 1854
Døde grindehvaler på stranden ved bygden Hvalba, 2004

Grindedrab (færøsk grindadráp) er på Færøerne en folkelig begivenhed, hvor grindehvaler indkredses og dræbes for derefter at fordeles ligeligt mellem alle i området. For de fleste færinger er det en vigtig del af deres historie og kultur. Grindedrabet er til dels ikke-kommercielt dog står der i reglerne at kødet kan sælges af formanden, og grindekødet kan da også købes i supermarkeder og restauranter . Der dræbes hvert år ved drivfangst mellem 0 og 1300 grindehvaler på Færøerne{cirka 1100 i 2010 og cirka 1000 i 2011}, og der er lovmæssige regler for, hvordan hvalerne sammendrives, dræbes og fordeles.

Private og internationale organisationer kritiserer grindedrabet for at være grusomt og unødvendigt. De fleste færinger føler sig udnyttede af disse organisationer, der tit har den sædvane at bruge de følelsesmæssigt stærke billeder af grindedrabet som blikfang i deres kampagner mod hvalfangst.

Selv om de fleste færinger afviser hård kritik af grindedrabet, så foregår der alligevel mange diskussioner om emnet i det færøske samfund. Ny forskning har påvist, at grindehvalkød er stærkt forurenet af kviksølv og andre skadelige kemiske stoffer.Og grundet den stigende forurening i havet blev kødet erklæret uegnet til menneskeføde i 2008 af Pál Wiehe (chef for den Færøske sundhed myndighed).

Indholdsfortegnelse

Grindaboð: Grind er lokaliseret [redigér]

Historisk set fungerer det således, at så snart der observeres grindehvaler nær en by eller bygd, går beskeden grindaboð! ("grindebud!") som en løbeild gennem øsamfundet, hvorefter folk strømmer til. Tidligere gik buddet fra mund til mund og gennem andre signaler (bl.a. bavnebål), men i moderne tider bruges både radio (særligt i 70'erne og 80'erne) og mobiltelefoner.

Grindehvalerne jages ind til bestemte pladser, som har tilladelse til drabet. Før i tiden kunne det være livsfarligt at drive hvalflokkene ind, men med nutidens motorbåde er risikoen formindsket. Grindedrabet foregår mestendels om sommeren.

Hvalvágir

Hvalvágir betyder "hvalbugter" på dansk. 24 sandstrande har tilladelse til Grindedrab: Bøur, Fámjin, Fuglafjørður, Funningsfjørður, Syðrugøta, Húsavík, Hvalba, Hvalvík, Hvannasund, Klaksvík, Leynar, Miðvágur, Nes-Hvalba, Norðagøta, Norðskáli, Sandavágur, Sandur, Syðrugøta, Tórshavn , Trongisvágur, Øravík, Vágur, Viðvík og Vestmanna.[1] I statistikken over grindefangst på Færøerne siden 1854 bliver ovennænvnte strande oftest nævnt.

Selve fangsten [redigér]

Hvalfangst i Suðuroy i august 2012. Bådene styrer hvalene ind i en fjord, som er godkendt til grindedrab.
Grindedrab ved Vágur, 2004

Hver bådsfører er lovmæssigt forpligtet til at sørge for, at de tilladte redskaber kommer med i båden kaldet grindabátur ("grindebåd"), normalt en fritidsfiskebåd til linefiskeri, i gamle dage skete dette i de traditionelle færøske robåde af træ og uden motor.

Når en grindeflok er observeret tæt ved kysten, danner bådene en halvcirkel i et forsøg på at afskære grindernes adgang til det åbne hav – hvaler, der undslipper, må ikke forfølges – og flokken drives ind mod stranden ved en godkendt fjord eller vig, og aflives ved stik i nakken med en særlig skarp kniv (grindaknívur), derved skæres rygmarven over og grindehvalen lammes og dør hurtigt. De hvaler, der ikke når langt nok ind på det lave vand, bliver med en speciel stump prop-krog (blásturongul), der stikkes ind i hvalens åndehul, halet ind på stranden. Tidligere brugtes spyd (hvalvákn) og spidse grindekroge (sóknarongul), men disse blev i 1985 af dyrevelfærdshensyn forbudt ved lov.[2] Et nyt våben er opfundet og taget i brug med gode resultater, det er en mønustingari[3] (rygmarsstikker), som er specialdesignet til hurtigt og præcist at ramme og overskære grindehvalens rygmarv, så den lammes og dør hurtigt. Dette våben blev lovligt og taget i brug i 1998.[4]

Ifølge arkæologiske fund i Gøta har de 2-5 meter lange tandhvaler længe været en del af færingernes eksistensgrundlag. Fangsten fordeles mellem deltagerne i selve jagten og de øvrige beboere i bygden eller byen – det sker efter helt faste regler, der sikrer, at alle får sin del. Selv en nyfødt har efter reglerne ret til grindekød. Grindekødet udgør omkring 4-6% af færingernes samlede kødforbrug.[Kilde mangler]

Desuden har der aldrig været drevet kommerciel jagt på hvalerne. Når myndighederne skønner, at der et år har været fanget nok grind til at dække befolkningens behov, forbydes yderligere jagt.

Grindedrab og dyrevelfærd [redigér]

I forbindelse med fangsten er der adskillige faktorer der gør, at grindehvalerne risikerer at lide. Det kan blandt andet være stressende og traumatisk for hvalerne, at blive jagtet af motorbåde flere kilometer af gangen. Dette gælder både for de hvaler der bliver fanget, men også for de hvaler der overlever, og derfor bliver skilt fra deres flok (hvaler er intelligente pattedyr, der er i stand til at kommunikere med, og knytte tætte bånd til hinanden)[5].

De hvaler der hales i land med en stump krog, er også i fare for at lide under fangsten. Når den stumpe krog stikkes ind i hvalernes blåsthul[5]

Selvom aflivningen er hurtigt overstået, er der også her mulighed for, at hvalerne lider i længere tid. For eksempel, hvis personen der fører kniven er uerfaren (hvilket ikke er tilladt i Færøerne), eller hvis hvalerne kæmper imod, i forbindelse med de smerter man påfører dem, med krogen de bliver halet i land med [5].

Hvalfangststatistik [redigér]

Hvalfangsten opgøres i måleenheden skinn, idet 1 skinn = 38 kg grindhvalkød + 34 kg hvalspæk – i alt 72 kg.

Tidsrum Flokke Hvaler Skinn
1709-1950 1.195 178.259 1.360.160


Tidsrum Flokke Hvaler Skinn
1951-1960 122 18.772 99.102
1961-1970 130 15.784 79.588
1971-1980 85 11.311 69.026
1981-1990 176 18.806 108.714
1991-2000 101 9.212 66.284


Tidsrum Flokke Hvaler Skinn
2001 11 918 7.447
2002 10 626 4.263
2003 5 503 3.968
2004 9 1.010 8.276
2005 6 302 2.259
2006 11 856 6.614
2007 10 633 5,522
2008 N/A N/A N/A
2009 3 310
2010 16 1107
2011 10 726
Sum 1.874 257.302 1.815.707

Grindedrab som et kulturelt fænomen [redigér]

I færøsk litteratur og kunst er grindedrabet et vigtigt motiv. Grindedrabmalerierne af Sámal Mikines er udstillet på Færøernes Kunstmuseum i Tórshavn.

Christian Pløyen, der var dansk amtmand på Færøerne i perioden (1830-1847), skrev den dengang populære Grindavísan, der er et færøsk kvad skrevet på dansk. Det blev udgivet i København i 1935. Omkvædet lyder således: "Raske drenge grind at dræbe, det er vor lyst".

Noter [redigér]

  1. ↑ Logir.fo, KUNNGERÐ NR. 107 FRÁ 21. NOVEMBER 1989 UM GÓÐKENNING AV HVALVÁGUM, SUM SEINAST BROYTT VIÐ KUNNGERÐ NR. 94 FRÁ 31. MAI 2001. (Lov om godkendte hvalstrande)
  2. ↑ Logir.fo KUNNGERÐ NR. 46 FRÁ 8. APRIL 1998 UM GRIND, SUM BROYTT VIÐ KUNNGERÐ NR. 72 FRÁ 6. JUNI 2011
  3. ↑ Heimabeiti.fo Grindareglugerðin verður endurskoðað
  4. ↑ Heimabeiti.fo Mønustingarin er lógligur
  5. ↑ 5,0 5,1 5,2 WSPA (2004).Troubled Waters: A Review Of The Welfare Implications Of Modern Whaling Activities.

Eksterne henvisninger [redigér]

  1. ↑ Logir.fo, KUNNGERÐ NR. 107 FRÁ 21. NOVEMBER 1989 UM GÓÐKENNING AV HVALVÁGUM, SUM SEINAST BROYTT VIÐ KUNNGERÐ NR. 94 FRÁ 31. MAI 2001. (Lov om godkendte hvalstrande)
  2. ↑ Logir.fo KUNNGERÐ NR. 46 FRÁ 8. APRIL 1998 UM GRIND, SUM BROYTT VIÐ KUNNGERÐ NR. 72 FRÁ 6. JUNI 2011
  3. ↑ Heimabeiti.fo Grindareglugerðin verður endurskoðað
  4. ↑ Heimabeiti.fo Mønustingarin er lógligur
  5. ↑ 5,0 5,1 5,2 WSPA (2004).Troubled Waters: A Review Of The Welfare Implications Of Modern Whaling Activities.

Litteratur [redigér]

  • Heini Madsen: Færøernes hvalfangst. Forlaget Skúvanes
Commons-logo.svg
 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Grindedrab&oldid=7079256"