Thomas Aastrup Rømer
| Thomas Aastrup Rømer | |
|---|---|
| Født |
1963  |
| Nationalitet | Dansk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Risskov Gymnasium, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet |
| Akademisk grad | Ph.d. |
| Beskæftigelse | Pædagogisk filosofi |
| Fagområde |
Pædagogisk filosofi |
| Arbejdsgiver | Aarhus Universitet |
| Kendt for | OK13-kritik |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Holger Prisen og NERA’s Ahlström-pris |
| Eksterne henvisninger | |
| Thomas Aastrup Rømers hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Thomas Aastrup Rømer (f. 1963) er lektor i pædagogisk filosofi ved DPU, siden 2008. Han blev student fra Risskov Amtsgymnasium i 1982, er oprindelig uddannet i statskundskab og filosofi fra Aarhus Universitet og siden Ph.d. i læringsteori fra Aalborg Universitet. Var seminarielektor fra 1994-2008 ved Peter Sabroe Seminariet i Århus.
OK13[redigér | rediger kildetekst]
Aastrup Rømer gjorde sig bemærket som en af de få kritikere fra universitetssiden op imod OK13 og siden lærerlockouten i 2013. Han drev en blog på Folkeskolen.dk fra 2009-2012,[1] der nåede et bredt publikum med kritiske artikler af Niklas Luhmanns systemteori, som via især DPU-professorerne Lars Qvortrup og Jens Rasmussen, fik stor indflydelse på skolereformen. Rømer kritiserede også daværende forhandlingsleder og finansminister, Bjarne Corydons inspiration fra Ernesto Laclau og Chantal Mouffes "hegemonitanker",[2] Lars Henrik Schmidts socialanalytik samt daværende undervisningsminister Christine Antorinis Ny Nordisk Skole.[3]
Rømers arbejde er inspireret bredt af den pædagogiske tradition, herunder af Hannah Arendt, Grundtvigianisme, reformpædagogik samt af britisk og tysk dannelsesteori.
Imod skolevæsenets miserer i moderne tid har Aastrup Rømer foreslået 30 Oxford-inspirerede regler for undervisere, der understreger selvstændighed og åbenhjertighed og kundskabsfokus. Han foreslog også indføring af uniformering,[4] hvilket fik en blandet modtagelse.[5]
Aastrup Rømer har, under overskriften "biostat", kritiseret Corona-nedlukningen for at være en forskydning i forfatningens essens i en udemokratisk retning.[6]
Han modtog Holger Prisen i 2010 og Nordic Educational Research Association (NERA)’s Ahlström-pris i 2019.
Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]
- At lære noget i en verden uden gelænder. DPU, 2005.
- Uddannelse i spænding. Klim, Aarhus 2010.
- sammen med Svend Brinkmann og Lene Tanggaard (red.): Uren pædagogik 1-3. Klim, Aarhus 2011, 2014 og 2017.
- Krisen i dansk pædagogik - en upraktisk blog. (2009-2012). Fjordager, 2013.
- Pædagogikkens to verdener. Aalborg Universitetsforlag, 2015, 575 sider.
- Ballade i pædagogikkens forsamlingshus. Fjordager, 2017.
- Den store nedlukning - dagbog fra biostatens første år. U Press, Kbh. 2021.
- Skolens formål - dannelse, splittelse og uniformativering. Klim, Aarhus 2022.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Thomas Aastrup Rømer: Krisen i dansk pædagogik - en upraktisk blog. (2009-2012). Fjordager, 2013.
- ^ Thomas Aastrup Rømer: Pædagogikkens to verdner. Aalborg Universitetsforlag, 2015.
- ^ Steen Nepper Larsen: Modtænkende og herligt utidssvarende. Anmeldelse af Thomas Aastrup Rømers Pædagogikkens to verdener, Information, den 26. september 2015. "Modtænkende herligt utidssvarende".
- ^ Thomas Aastrup Rømer: Uddannelse i spænding. Klim, Aarhus 2010.
- ^ Ulrik Huusom: Pædagogisk filosofi og finesse. (2016). Liebhaverbøger, 2020, s. 229 ff.
- ^ Thomas Aastrup Rømer: Den store nedlukning - dagbog fra biostatens første år. U Press, Kbh. 2021.
Eksterne referencer[redigér | rediger kildetekst]
- Interviews med Thomas Aastrup Rømer: "Foredrag m.m.".