Tom Kristensen (forfatter)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Der er flere personer med dette navn, se Tom Kristensen.

Tom Kristensen (4. august 1893 - 2. juni 1974) var en dansk forfatter og kritiker. Tom Kristensen blev født i London, men voksede op i det indre København, hans barndom skildres i den selvbiografiske roman En Anden 1923 og i erindringsbogen Aabenhjertige Fortielser 1966. Han boede på Thurø fra 1946 til sin død. Mest kendt er han for romanerne Hærværk (1930) og Livets arabesk (1921) og for digtsamlingen Fribytterdrømme (1920). "Hærværk" blev modtaget som en nøgleroman - eller som Kristensen selv udtrykte det, "som et helt nøgleknippe".

Tom Kristensen var i 1922 på en studierejse i Asien, der bl.a. bragte ham til Kina og Japan. Dele af de digte, der omhandler Kinarejsen, er senere omsat til musik af bluesmusikeren Peter Thorup i albumet Rejsen til Kina fra 1978 (senere genudgivet på CD).

Tom Kristensen levede i lange perioder af sit forfatterskab som anmelder for Politiken og leverede i den sammenhæng nogle af karrierens fineste digte som lejlighedsdigte til nekrologer. Eksempelvis "Det er Knud, som er død" i anledning af polarforskeren Knud Rasmussens død i 1933.

Fra 1960 var Tom Kristensen medlem Det Danske Akademi og modtog Det Danske Akademis Store Pris i 1968.

Som antydet blev Tom Kristensen først og fremmest kendt for sine digte og romaner. Men han udgav også en lang række noveller. Flere af dem er samlet i novellesamlingen Vindrosen, som bl.a. indeholder den kendte ekspressionistiske novelle Ulykken.

[redigér] Eksterne kilder/henvisninger


Forfatter Stub
Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi
Personlige værktøjer
organisation