Knud Rasmussen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Knud Rasmussen

Knud Johan Victor Rasmussen (7. juni 1879 i Jakobshavn, nuværende Ilulissat i Grønland21. december 1933 i Gentofte) var en dansk/grønlandsk polarforsker, som udforskede Grønland på adskillige ekspeditioner.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Knud Rasmussens fødehjem i Ilulissat

Knud Rasmussen blev født i Jakobshavn, nuværende Ilulissat i Grønland. Faren var missionæren Christian Rasmussen som boede og fungerede som præst og seminarielærer i byen i over 20 år, moren var Sofie Lovise Susanne Fleischer, en kvinde hvis mor var inuit. Hans mormor, der hed Itaraluk, var enke og boede sammen med dem. Der var ikke mange danske i kolonien dengang og Knud Rasmussen, der af grønlændere kaldtes "Kunuunnguaq" elskede at sidde og lytte til de mange ældgamle fortællinger der blev fortalt. Fra barnsben blev Knud fortrolig med hundeslæden, som senere skulle få så stor betydning for hans virke. Til gengæld blev han aldrig ferm med kajakken, fordi hans far ikke ville give ham en kajak som seksårig, som de andre grønlandske børn. Sit første skoleår tog han i Ilulisat, men i 1891 kom han som 12-årig til Danmark fordi han skulle på kostskole. 5 år senere kom resten af familien også til Danmark da faderen af helbredsmæssige årsager ikke længere kunne bestride stillingen i Jakobshavn. Faderen fik en stilling som sognepræst i Lynge, i Nordsjælland, hvor familien atter kunne samles i en præstegård. Knud Rasmussens boglige færdigheder, ikke mindst matematikken, var ikke hans stærke side – det blev dog til en studentereksamen i 1900. Hans liv tog en drejning da han i 1900 fik ansættelse som journalistKristeligt Dagblad, hvor han skulle dække en Islandsekspedition. Her mødte han forfatteren og polarforskeren Mylius-Erichsen som delte Rasmussens interesse for Grønland.

Den litterære Grønlandsekspedition[redigér | redigér wikikode]

Rasmussen og Mylius-Erichsen slog sig sammen med kunstneren grev Harald Moltke, samt læreren Jørgen Brønlund, og sammen gennemførte de fire i årene 1902-04 Den litterære Grønlandsekspedition. Ekspeditionen gik langs den grønlandske nordvestkyst fra Upernavik til Kap York i nærheden af Thule og blev en vanskelig tur, ikke mindst fordi Moltke blev syg undervejs.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

I en periode havde lægen Alfred Bertelsen, der var læge i Uummannaq-distriktet, Dagmar Andersen til at føre hus for sig. Gennem sit venskab fra ungdomsårene med Knud Rasmussen havde Dagmar Andersen fattet interesse for hans liv og arbejde. Som frivillig sekretær havde hun hjulpet ham med hans første bøger, og hendes sans for stil og ordenes indbyrdes vægt har sikkert betydet meget for Knud Rasmussen som skribent. Hun fik lyst til at se det land, hvor Knud Rasmussen hørte hjemme, og hun tog derfor derop og førte hus for Bertelsen. I vinteren 1905-1906 opholdt Knud Rasmussen sig i Uummannaq-distriktet, nok på grund af Dagmar Andersen, men også for at oversætte gamle grønlandske sagaer. [1]

Dagmar Andersen havde på en sejlads fra Uummannaq til Danmark mødt ingeniør Marius Nyeboe. Hun foranstaltede kontakten mellem de to og hjalp dermed Knud Rasmussen med midler til at starte Thule-stationen.[2] I 1908 giftede han sig med Dagmar Andersen. De fik tre børn sammen.

Thuleekspeditionerne[redigér | redigér wikikode]

Senere vendte Rasmussen tilbage til Thule og oprettede i 1910 Thule-stationen som kommer til at fungere som missionsstation og handelsplads og som blev udgangspunktet for 7 Thuleekspeditioner. Bygningen flyttedes i 1986 til Qaanaaq, hvor den fungerer i dag som Thule-Museet.

  1. 1912: Over indlandsisen på hundeslæde til Danmark Fjord.
  2. 1916-18: Langs Polarhavet til Independence Fjord.
  3. 1919: Grant Land (nordligste del af Ellesmere Land, Canada) – uden Knud Rasmussens egen deltagelse.
  4. 1919: Angmagssalik i Østgrønland.
  5. 1921-25: Fra Grønland til Sibiriens kyst på tværs af det arktiske Nordamerika. Han beskrev mange inuit-stammer undervejs og hjembragte et stort antal genstande til Nationalmuseet.
  6. 1931: Julianehåb til Angmagssalik i Østgrønland.
  7. 1932-33: Kap Farvel til Scoresbysund i Østgrønland.

Knud Rasmussen fik en maveinfektion under den sidste ekspedition og bragtes først til Julianehåb og derfra til Danmark til indlæggelse på Gentofte Hospital. Han kom sig dog ikke over det, men døde efter nogle måneder, da der også tilstødte en lungebetændelse. Han nåede aldrig til premieren af sin film "Palos Brudefærd" som er filmet i Østgrønland. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Betydning og eftermæle[redigér | redigér wikikode]

De mange ekspeditioner har givet et enormt videnskabeligt afkast. Ikke blot fra Rasmussens egen hånd i de beretninger og genstande han indsamlede, men også fra mange andre videnskabelige deltagere som var med. Han blev udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet efter den 5. Thuleekspedition.

Også folkeligt havde han stor betydning og blev efterhånden nærmest en folkehelt. Samtidig blev Danmark, gennem Rasmussen, stærkt etableret som polarforskernation. Hans indsats er en del af årsagen til at Østgrønland tilfaldt Danmark og ikke Norge ved Den Internationale Domstol i Haag i 1933.

I dag er Knud Rasmussens Hus i Hundested indrettet som museum; huset blev opført i 1917 for at fungere som hans arbejdslokaler.

I 2004 blev Knud Rasmussen Selskabet oprettet. Selskabet er en forening, der beskæftiger sig med Knud Rasmussens liv og levned. Selskabet har hjemmesiden http://www.krh.dk/, og et medlemsbladet, der trykkes i et oplag på 300 stk. (november 2009, 6. årgang), ved navn "Slædesporet".

I 2008 blev Knud Rasmussen-klassen, en ny skibsklasse i Søværnet, designet til arktiske forhold, opkaldt efter Knud Rasmussen.

I 2012 udgav det danske band The Minds of 99 mini-EP'en "Det er Knud som er død". Titelsangen, der også fandt vej som førstesingle på bandets debutplade, blev i februar 2014 P3s Uundgåelige, og er baseret på Tom Kristensens nekrologdigt til Knud Rasmussen. Digtet blev oprindeligt bragt i Politiken d. 22. december 1933, dagen efter Knud Rasmussens død. Digtet blev i øvrigt medtaget i Kulturministeriets Kulturkanon fra 2006.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Nye mennesker (1905). Tegninger af Harald Moltke
  • Under Nordenvindens Svøbe (1906)
  • Lapland (1907). Tegninger af Alexander Langlet og Harald Moltke
  • Min Rejsedagbog – Skildringer fra den 1. Thule-ekspedition (1915)
  • Foran dagens øje – Liv i Grønland (1915)
  • Grønland langs Polhavet. Udforskningen af Grønland fra Melvillebugten til Kap Morris Jessup. Skildringer fra den 2. Thule-ekspedition, 1916-18 (1919)
  • Myter og Sagn fra Grønland 1-3. 1: Østgrønlændere (1921). 2: Vestgrønland (1924). 3: Kap York-distriktet og Nordgrønland (1925)
  • Fra Grønland til Stillehavet. Rejser og mennesker fra 5. Thule-ekspedition, 1921-24 (1925)
  • Festens gaver. Eskimoiske Alaska eventyr (1929). Med tegninger af Ernst Hansen
  • Report of the fifth Thule expedition 1921-24. The danish expedition to Arctic North America in charge of Knud Rasmussen. Vol VII-IX. (1929-32)
  • Snehyttens sange (1930)
  • Den store slæderejse (1932)

På internettet[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Nakorsak aappalaartoq – lægen Alfred Bertelsen af Henrik Permin & René Birger Christensen(1996) – Tidskriftet Grønland
  2. Ingeniør M. Ib Nyeboe, Industripionér i Grønlands undergrund – Karsten Secher og Jørgen Burchardt(2000) – Tidskriftet Grønland
Wikiquote har citater relateret til: