Transkønnet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Transseksualitet)
Gå til: navigation, søg
Et symbol for transkønnethed

Transkønnet eller transperson er betegnelser om personer, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk ikke stemmer overens med det køn, de blev tildelt ved fødslen[1].

Undertiden bliver også transmand og transkvinde brugt om hhv. transkønnede mænd og transkønnede kvinder. Transkønnethed i sig selv er dog ikke en kønsidentitet, så en transkvinde f.eks. er transkønnet i tilføjelse til at være kvinde. Der findes også transkønnede, som hverken er kvinder eller mænd eller både og.

Til forskel fra begrebet transseksualitet, som bruges til at beskrive en undergruppe af transkønnede, er begrebet transkønnet bredere, da det bl.a. også dækker over personer med en ikke-binær kønsidentitet. I Danmark foretrækkes brugen af transkønnet frem for transseksuel generelt for at undgå misforståelser, og gøre det klart, at der er tale om kønsidentitet og ikke om seksualitet.

En transkønnet person kan have karaktertræk, der almindeligvis associeres med et af de traditionelle køn - mand og kvinde, en blanding af karaktertræk mellem disse to, eller karaktertræk udenfor det gængse spektrum, og kan bl.a. identificere sig som intetkønnet, kønsneutral, genderqueer, ikke-binær, tredje køn, etc. Transkønnede kan også identificere sig som bi-kønnede, pan-kønnede, eller langs flere punkter på enten det traditionelle transkønnede kontinuum eller de mere omfattende kontinuummer, der er blevet udviklet som svar på nylige og betydeligt mere detaljerede studier.[2]

Transition[redigér | redigér wikikode]

Transition er betegnelsen for den proces, som nogle transkønnede gennemgår, hvor de forsøger at blive accepteret som, opfattet som eller fremstå som det køn de ønsker. Dette kan involvere juridiske tiltag som (juridisk) kønsskifte, navneændring og/eller at få et kryds i passet, hormonelle indgreb som at tage hormontilskud og/eller hormon-blockere med det formål at ændre på temperament og/eller at opnå eller forhindre udvikling af sekundære kønstræk, kirurgiske indgreb som kønskorrigerende operation, brystimplantater eller fjernelse af brystvæv, eller udskiftning af tøj, frisure, smykker, makeup-vaner, brug af specialiseret tøj som binders og packers, mm. for at opnå en bestemt fremtoning. Det er ikke alle transkønnede, hvis transition indebærer alle disse ting, og nogen transkønnede gennemgår intet af ovenstående, men nøjes med at forklare deres omgangskreds, hvilket køn de har, selvom deres navn eller udseende ikke stemmer overens med normerne for dette køn.

Juridisk kønsskifte[redigér | redigér wikikode]

I mange lande bliver indbyggerne ved registrering tildelt status som enten juridisk mand eller juridisk kvinde enten i landets personregister eller i kraft af en fødselsattest. Juridisk kønsskifte er den process, man gennemgår, når man ændrer status fra juridisk mand til juridisk kvinde eller omvendt. I nogen lande er det også muligt at få tildelt et helt tredje juridisk køn. I de fleste lande er dette ikke muligt at få juridisk kønsskifte overhovedet, I nogen lande kan det opnås med godkendelse fra en læge eller psykiater, I nogen lande kræves der forudgående kirurgiske indgreb som sterilisation, kastration eller kønskorrigerende operation, og i Argentina[3] og Danmark er det muligt at opnå juridisk kønsskifte uden andre krav en skriftlig bekræftelse fra personen selv, såfremt denne er myndig.

Man kan i dag søge hos Det Centrale Personregister om at få ændret sit personnummer, såfremt man mener, at kønnet man blev tildelt ved fødslen, ikke stemmer overens med ens egentlige køn. Der kræves blot, at man underskriver en erklæring om, at man ønsker det juridiske kønsskifte og efter en 6 måneders venteperiode bekræfter, at man stadigvæk ønsker det. Det er også et krav, at man er fyldt 18 år ved ansøgningstidspunktet.[4]

Et juridisk kønsskifte påvirker bl.a. hvilke fornavne man efter navneloven kan tage, og kan derfor være nødvendigt for nogle transkønnede, førend de kan få deres ønskede navn godkendt juridisk. Der kan dog også gives dispensation for navneloven af Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center København, hvis personen er transkønnet med diagnosen transseksualisme eller hvis personen er ligestillet dermed, men dette kræver en langvarig og ofte uønsket udredning, der ofte er længere end venteperioden ved juridisk kønsskifte.[5]

Medicinsk behandling af transkønnede[redigér | redigér wikikode]

Ofte – men ikke altid – søger transpersoner hjælp fra læger og lægemidler for at få lavet ændringer i deres kroppe. Dette sker mest anmindeligt i medicinsk regi ved brug af hormonerstattende behandling, kønskorrigerende operation, fjernelse af brystvæv, brystimplantater, feminiserende plastikkirurgi i ansigtet eller fjernelse af uønsket hårvækst.

Hormonerstattende behandling består oftest af lægemidler, der blokerer kønshormoner med en uønsket effekt og lægemidler, der tilføjer kønshormoner med en ønsket effekt. Hvis en person starter i den korrekte hormonerstattende behandling tidligt i sit liv – dvs. før eller tidligt i puberteten, kan uønskede sekundære kønstræk fuldstændigt undgås, men også personer som starter behandlingen sent i livet kan opnå store forandringer, omend hormonerne generelt har mere succes des yngre man er. Der er dog mange transkønnede, der når at udvikle f.eks. bryster eller skægvækst og mange andre ting, som ikke kan fjernes ved hormonerstattende behandling alene. Fordi det ikke kun er transkønnede, der kan have usædvanligheder i kønshormon-sammensætningen og/eller oplever at have uønskede sekundære kønstræk, findes der mange behandlingsmuligheder oprindeligt udviklet til ciskønnede, som også transkønnede kan drage nytte af.

Muligheder for kønskorrigerende operation findes også, og der tilbydes både metoder, hvormed man kan danne en ny vagina eller en ny penis til personer, som ikke har eller har haft de respektive kønsorganer før. Ligeledes findes metoder til at rette på eller genoprette kønsorganer, som er beskadigede, underudviklede eller tvetydige. Disse metoder er dog mindre mangfoldige og mindre udviklede end andre medicinske indgreb, der hyppigt søges af transkønnede, da disse metoder hovedsageligt er udviklet til transkønnede eller intersex personer, og derfor har mindre efterspørgsel.

Medicinsk behandling af transkønnede i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark har Sexologisk Klinik i samarbejde med Rigshospitalet de facto monopol på udredning og behandling af transkønnede.[6] Ønsker man at gennemgå hormonerstattende behandling, kønskorrigerende operation, fjernelse af brystvæv eller lignende indgreb, er man tvunget til at gennemgå en psykiatrisk udredning hos Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center København, hvorfra man skal have stillet diagnosen transseksualisme, førend man kan modtage medicinsk behandling. Det er udelukkende op til klinikken at vurdere, om man kan blive videresendt til Gynækologisk Ambulatorium eller Klinikken for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet for at få behandling der. Diagnosen kan ikke stilles af andre end Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center København, også selvom der findes andre sexologiske klinikker i landet, og forudsætter desuden en konference med Sundhedsstyrelsen, som skal godkende hver enkelt sag.

Nogen af de transkønnede, der allerede er i behandling hos læger udenfor Rigshospitalet kan ifølge Sundhedsstyrelsen fortsat gå i behandling der, men nye henvendelser skal rettes mod Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center København.[7]

Den psykiatriske udredningen hos Sexologisk Klinik er langtrukken, kan tage flere år og er for mange transkønnede uønsket, da de ikke opfatter sig som psykisk syge ved at være transkønnede. Desuden er det ikke alle, der kan få stillet diagnosen transseksualisme. Af disse grunde søger mange danske transkønnede til udlandet for at få medicinsk behandling. Reglerne er f.eks. anderledes i Tyskland, så dette er et populært sted at få lavet fjernelse af brystvæv blandt transkønnede mænd. Også i USA og Thailand er det nemmere at blive godkendt til kønskorrigerende operation, og disse to lande især er på grund af deres kirurgers gode omdømme populære blandt de transkønnede kvinder, som ønsker denne operation. Man skal dog selv betale for at blive opereret i udlandet, medmindre man er blevet udredt hos Sexologisk Klinik og har fået godkendelse til operationen derfra, og det kan hurtigt blive meget dyrt.

Transkønnedes rettigheder og politiske bevægelser i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Demonstration "for transkønnedes ret til egen krop" på Christiansborg Slotsplads d. 23 oktober, 2014.

Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Juridisk Kønsskifte)[redigér | redigér wikikode]

Den 11. juni 2014 blev L 182 – Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister vedtaget af folketinget, hvor Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte for[8]. Da forslaget den 1. september 2014 trådte i kraft, blev juridisk kønsskifte i Danmark mere tilgængeligt end før. Før den nye lov trådte i kraft d. 1 september 2014, blev det for at opnå juridisk kønsskifte i Danmark krævet, at den transkønnede havde fået stillet diagnosen transseksualisme og at denne desuden som minimum havde gennemgået kastration eller kønskorrigerende operation. Forslaget har gjort, at man efter en venteperiode på 6 måneder kan få sit CPR-nummer ændret, således at man bliver betragtet juridisk som det køn, det sidste ciffer i CPR-nummeret afspejler. Der findes indtil videre kun 2 juridiske køn i Danmark: Mand og Kvinde – i modsætning til i f.eks. Thailand, hvor man også kan blive anerkendt juridisk som tilhørende det tredje køn[9].

Til kamp for informeret samtykke[redigér | redigér wikikode]

I september 2014 opstod et politisk initiativ kaldet Til kamp for informeret samtykke som reaktion på et udkast fra Sundhedsstyrelsen til stramninger på transkønnedes medicinske behandlingsmuligheder. Indflydelse fra Sundhedsstyrelsen gjorde bl.a., at gynækologen Peter Bagger, som i 20 år havde behandlet transkønnede, sagde farvel og tak til sine transkønnede patienter[10], og dette har formentligt været en af de begivenheder, der har sat skub i initiativet. Initiativets indflydelse blev alvor, da et cirkulære med opbakning fra Transpolitisk Front, LGBT Danmark, LGBT Ungdom, Stop Overformynderiet af Transkønnede, Transpolitisk Forum, Stop Had, Øjne i Natten og Queer gruppen i Internationalt Forum blev delt på en række nyhedssider, og opfordrede til deltagelse i en underskriftsindsamling imod Sundhedsstyrelsens kommende vejledning og for en behandlingsmodel, der bygger på informeret samtykke – en model, hvor det kun er den transkønnede selv, der afgør, om denne er transkønned eller ej, og hvor behandling forudsætter, at denne har fået viden om og overblik over behandlingens konsekvenser, men uden at forudsætte en psykiaters ærklæring derudover.[11][12][13][14][15]

Udkastet fra sundhedsstyrelsen skulle senere trods bred kritik[16][17][18][19], underskriftindsamlingen, og en demonstration på Christiansborg Slotsplads[20] blive til den endelige Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, offentliggjort den 23. december 2014 og senere gjort offentligt tilgængelig på Retsinformation den 7. januar 2015.[21] Sammen med kritikken af Sundhedsstyrelsens udkast og endelige udgave af vejledningen følger også en mangeårig kritik den Sexologiske Klinik ved Psykiatrisk Center København, som transkønnede under den nye vejledning tvinges til at lade sig udredes psykiatrisk hos og blive godkendt af, inden de kan komme i hormonbehandling eller modtage andre medicinske indgreb.[22][23][24]

Udover cirkulæret, underskriftsindsamlingen, demonstrationen på Christiansborg Slotsplads den 23. Oktober, 2014 og diverse medieoptrædender, har initiativet også affødt en kampagne kaldet Post til ministeren – Min krop mit valg, hvor støtter af projektet opfordres til at tage et billede af sig selv sammen med teksten "Min krop mit valg" eller "Til Kamp for Informeret Samtykke", og sende det til sundhedsministeren.[20]

Den kontroversielle behandlingsvejledning er fortsat gældende.

Sygdomsklassifikation[redigér | redigér wikikode]

Diagnosen der kan gives til personer, der i psykiatrien vurderes til at være transkønnede, er transseksualisme. Selvom der i den den i skrivende stund gældene vejledning om udredning og behandling af transkønnede står, at diagnosen ikke er udtryk for en somatisk eller psykiatrisk sygdomstilstand[25], er diagnosen (DF64.0) klassificeret under Kap. V: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. I vejledningen bliver den desuden omtalt som diagnosen transseksualitet, men navnet på diagnosen er i klassifikationssystemet fortsat transseksualisme[26]. Diagnosen Kønsidentitetsforstyrrelse UNS (DF64.9) gives også ved den psykiatriske udredning af transkønnede.

Et beslutningsforslag om at fjerne transseksualisme fra sygdomslisten blev i folketinget fremsat i April 2013[27] og i Februar 2015[28], men diagnosen findes fortsat i sygdomslisten.

Kendte transpersoner[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. LGBT Danmarks Ordbog
  2. "Layton, Lynne. In Defense of Gender Ambiguity: Jessica Benjamin. Gender & Psychoanalysis. I, 1996. Pp. 27–43". (Engelsk)
  3. http://www.tgeu.org/Argentina_Gender_Identity_Law (Engelsk)
  4. L 182 – Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
  5. Vidensbanken om kønsidentitet - Konsekvensvejledning ved juridisk kønsskifte
  6. http://peculiar.dk/sundhedsministeren-ignorerer-transpersoners-kritik/
  7. Sundhedsstyrelsen - Behandling af transseksuelle (bemærkning per november 2012)
  8. L 182 – Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (afstemning)
  9. DR Nyheder - Thailand får officielt et 'tredje køn'
  10. TransFAQ - Til kamp for informeret samtykke!
  11. LGBT Danmark - Til kamp for informeret samtykke
  12. Modkraft - Til kamp for informeret samtykke
  13. Peculiar - Til kamp for informeret samtykke
  14. Vidensbanken om kønsidentitet - Til kamp for informeret samtykke. Protest- og bønskrivelse af 24. september 2014
  15. Almindelig.com - Til kamp for informeret samtykke
  16. Vidensbanken om kønsidentitet - LGBT Danmarks høringssvar af 8. august 2014 om SST’s udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede
  17. Etisk Råd - Vedrørende høring vedr. udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede
  18. Alternativet - Forringet livskvalitet for transkønnede
  19. Berlinske - Transkønnede i Jylland diskrimineres med ny vejledning
  20. 20,0 20,1 F-Frekvensen - Når man ikke høres, må man ses
  21. Vidensbanken om kønsidentitet - Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. VEJ nr. 10353 af 19. december 2014.
  22. Modkraft - Stormløb mod Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for transkønnede
  23. Sex og Samfund - Ophæv Sexologisk Kliniks monopol på kønsskiftevurderinger
  24. Information - Hvor tilfreds er du med din klitoris?
  25. Retsinformationen - Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
  26. SKS-Browseren - DF64.0
  27. B 116 - Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transkønnede fra sygdomslisten over psykiske lidelser
  28. B 69 - Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomslister