Enhedslisten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Enhedslisten
Enhedslisten – De Rød-Grønne
Enhedslisten logo, som er en rød taleboble med et "Ø" på
Partileder Kollektiv ledelse
Partiformand
Næstformand
Talsmand
Partisekretær
Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen
Gruppeformand i Folketinget Per Clausen
Gruppeleder i :
Gruppeleder i
Grundlagt 1989
Nedlagt
Partiavis Rød+Grøn
Hovedkontor Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Antal medlemmer 10.000
Ungdomsorganisation Ingen, samarbejde med Socialistisk UngdomsFront
Studenterorganisation
Pladser i Folketinget
Pladser i :
Pladser i :
Pladser i :
Pladser i :
Politisk ideologi Socialisme[1],
Antikapitalisme[1],
Grøn socialisme[1],
Euroskepticisme
Politisk placering Yderste venstrefløj[2][3][4][5]
Internationalt samarbejdsorgan European Anticapitalist Left[6]
Nordisk samarbejdsorgan
Europæisk samarbejdsorgan Party of the European Left
Partigruppe i Europaparlamentet Ingen, anbefaler Folkebevægelsen mod EU
Partifarve(r) Rød/grøn
Partibogstav Ø
Website enhedslisten.dk

Enhedslisten – De Rød-Grønne, i daglig tale Enhedslisten, er et dansk socialistisk[1] og grønt politisk parti, der er det mest venstreorienterede parti i Folketinget. Partiets formål er at arbejde for skabelsen af et socialistisk demokrati i Danmark og internationalt og at sikre samarbejde på venstrefløjen.[7] Partiets målsætning er en afskaffelse af den private ejendomsret til produktionsmidlerne og et klasseløst samfund[8][9] baseret på demokratisk socialisme[10], solidaritet og økologi.

Partiets listebogstav er Ø. I Folketinget anvendes forkortelsen EL, i pressen sommetider også Enh., Enhl. eller EnL. Enhedslisten har som det eneste parti i Folketinget ingen formand, men ledes i stedet kollektivt, dog er Johanne Schmidt-Nielsen politisk ordfører og dermed de facto leder i Folketingsgruppen. Enhedslisten har ingen egentlig ungdomsorganisation, men henviser til Socialistisk UngdomsFront, som har en samarbejdsaftale med Enhedslisten.

Enhedslisten blev dannet som et samarbejde mellem VS, DKP og Socialistisk Arbejderparti (SAP) i 1989. To år efter blev listen omdannet til et egentligt parti.

Politisk og ideologisk position[redigér | redigér wikikode]

Enhedslisten betegner sig selv som et socialistisk og demokratisk græsrodsparti[11] og ønsker at være talerør for forskellige bevægelser som freds-, antidiskriminations- og fagbevægelsen.[12][13][14][15]

Principprogram[redigér | redigér wikikode]

Partiets ideologiske standpunkter er udtrykt i et principprogram fra 2003.[16]. Her defineres socialisme som en samfundsform, der på langt sigt skal føre til det klasseløse samfund. Midlerne hertil kan være forskellige, afhængigt af klassekampens udvikling, men vil i længden kræve en revolution.[16] Gennem revolutionen skal ejendomsretten overgå til arbejderklassen, men samtidig skal de demokratiske rettigheder sikres.

"Ophævelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne er således en vigtig forudsætning for socialisme, men den er langt fra tilstrækkelig. Det viser ikke mindst erfaringerne fra de påståede socialistiske samfund, hvor et lille, privilegeret mindretal udøvede et diktatur på bekostning af befolkningsflertallet." [16]

Aktuel politik[redigér | redigér wikikode]

Partiet indtager ofte et særstandpunkt i forhold til de øvrige partier i Folketinget og holder sig uden for mange af de indgåede forlig, som opfattes som et udtryk for klassesamarbejde.[16] Indtil forudsætningerne for det langsigtede mål er til stede fremhæver partiet dog, at det ved afstemninger og forlig i Folketinget stemmer for enhver forbedring og imod enhver forringelse. I tråd med dette vedtog partiet på sit landsmøde i 2010, at man hvis Helle Thorning-Schmidt blev statsminister efter det førstkommende folketingsvalg (som blev folketingsvalget i 2011) ville kunne stemme for en 'rød' finanslov, der ikke indeholdt forringelser.[17]

Miljø[redigér | redigér wikikode]

Partiet har siden stiftelsen prioriteret miljøområdet. Da Svend Auken i 1996 kom med et forslag om at halvere CO2-udledningen, kom Enhedslisten således med sin egen energiplan, der skulle stoppe halmafbrænding og sikre opførelsen af flere vindmøller. Målet var, at Danmark i 2030 udelukkende skulle forsynes af vedvarende energikilder.

Partiet støtter også økologi og foreslog økologisk mad i børnehaverne under kommunalvalget 2009.[18] Ved klimatopmødet kritiserede partiet Danmarks indsats for en grønnere politik.[19] I sit partiprogram Miljøet omkring dig: Opfylder din kommune og dit amt minimumskravene? skriver partiet, at det vil gå længere for at beskytte drikkevandet ved at lægge større afgift på kvælstof og forebygge forurenende kilder og fjerne allerede eksisterende.[20]

Socialpolitik[redigér | redigér wikikode]

Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen

Partiet lægger stor vægt på at bekæmpe social ulighed og fattigdom, ligesom man er tilhænger af at styrke og udbygge velfærdssamfundet. Værdipolitisk går partiet ind for mere plads til alle former for forskellighed, bl.a. køn, seksualitet, handicap og etnisk baggrund.[21] De går også ind for en større offentlig sektor, blandt andet for at forhindre nedslidning af nuværende ansatte.[22]

Partiet mener, at folk selv skal kunne vælge, hvornår de vil tage en uddannelse, og de er modstandere af brugerbetaling, som de mener skader mulighederne for at alle kan skaffe sig en uddannelse.[23] Partiet ser ikke arbejdsløshed som værende lig med dovenskab og vil afskaffe tvangsaktivering.[24]

Udlændingepolitik[redigér | redigér wikikode]

Enhedslisten er tilhænger af en liberal udlændingepolitik, herunder afskaffelse af 24-års-reglen og tilknytningskravet samt genindførelse af modersmålsundervisning.[25] På disse områder deler partiet til dels holdninger med Det Radikale Venstre. Johanne Schmidt-Nielsen opfordrede i forbindelse med hjemsendelsen af en gruppe irakiske asylansøgere til, at man skjulte dem illegalt,[26] og efter Kosovokrigen krævede partiet, at Danmark påtog sig et medansvar i forhold til at huse flytningene. Partiet indgik derfor et forlig med den daværende SR-regering, der indebar at 1.500 flygtninge fik opholdstilladelse i Danmark.[27]

Religion blev et omdiskuteret tema i Enhedslisten, da Asmaa Abdol-Hamid stillede op for partiet. Debatten gik internt på, hvorvidt partiet var anti-religiøst, religionskritisk eller ikke-religiøst. Konklusionen blev, at partiet er ikke-religiøst.[28] Politisk arbejder partiet for religionsfrihed og adskillelse af kirke og stat.[29]

Internationalt[redigér | redigér wikikode]

Enhedslisten ønsker en ny udenrigspolitik, der tager udgangspunkt i respekt for menneskerettighederne, som efter partiets opfattelse ikke er blevet prioriteret i den hidtidige udenrigspolitik. Endvidere ønskler partiet en højere og mere aktiv støtte til de fattigste lande, og har på denne baggrund fremsat forslag om en fordobling af ulandsbistanden.[30] Enhedslisten mener, at Danmark bør melde sig ud af NATO.

Partiet har som grundlæggende princip, at fred er at foretrække frem for krig og har derfor fra starten været modstander af Danmarks deltagelse i både krigene i Afghanistan og Irak. Princippet blev udfordret den 19. marts 2011, da partiet i Folketinget stemte for dansk deltagelse i den FN – sanktionerede militære indsats i Libyen, som skulle beskytte civilbefolkningen mod overgreb fra Muammar al-Gaddafis styrker.[31] Selv om Frank Aaen aktivt arbejdede for en hurtig våbenhvile, førte beslutningen til både ekstern og intern kritik, og efter at NATO var gået ind i aktionen, trak Enhedslisten sin støtte til indsatsen tilbage.[32]

I forhold til EU arbejder Enhedslisten for at unionen opløses og at Danmark som led heri melder sig ud af samarbejdet[33], som man mener er alt for kapitalistisk funderet. Rina Ronja Kari er medlem af Enhedslisten og medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, mens andre medlemmer af partiet har været aktive i JuniBevægelsen.

Enhedslisten er medlem af både Party of the European Left og European Anticapitalist Left.

Økonomisk politik[redigér | redigér wikikode]

Partiet er erklæret anti-kapitalistisk og har særligt markeret sig som modstandere af transfer pricing, der indebærer at multinationale selskaber som Coca-Cola, McDonald's og Unilever betaler skat i lande, hvor det økonomisk er mest lukrativt.

Ifølge partiet skal finanskrisen løses med skrappere kontrol med lån, indførelse af Tobin-skat og nationalisering af banker og realkreditinstitutter. Den offentlige sektor skal afstresses, de lavestlønnede skal have højere løn og dagpengeperioden skal forlænges til minimum 4 år. Samtidig skal de studerende også have mere i SU.[34] Som minimum skal alle sociale ydelser hæves til 13.500 kr. om måneden før skat.[24]

Organisation[redigér | redigér wikikode]

I modsætning til de øvrige danske politiske partier ledes partiet kollektivt. Grundlæggende er det opbygget gennem lokale afdelinger, og de væsentligste beslutninger vedtages på et årsmøde. Her vælger man også en hovedbestyrelse, som den daglige ledelse står til ansvar overfor. Partiets vedtægter har dels regler om, at folketingsmedlemmer højst kan sidde i 7 på hinanden følgende år samt at folketingsmedlemmernes vederlag er på niveau med et medlem af Dansk Metal. Differencen mellem Folketingets vederlag på omkring 600.000 kr. årlig og metalarbejderens løn betales i partiskat.[35] Partiets medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd betaler desuden 1/3 af bruttobeløbet fra hvervet i partiskat.

Folketingsmedlemmer og ordførerskaber[redigér | redigér wikikode]

Folketingsmedlemmer 2011[redigér | redigér wikikode]

Navn Valgkreds Stemmer Genvalgt Ordførerskaber
Johanne Schmidt-Nielsen Københavns Storkreds 47.002 Første gang valgt i 2007 Politisk ordfører, indfødsret, udlændinge og integration og ligestilling
Rosa Lund Københavns Storkreds 1150 Uddannelse (ungdomsuddannelse, MVU), daginstitutioner og familie
Finn Sørensen Københavns Storkreds 678 Social, EUs arbejdsmarked og social dumping, Færøerne, Grønland og Nordisk Råd
Frank Aaen Københavns Omegns Storkreds 4.133 Første gang valgt 1994-2001 og igen fra 2005. Finans, skat og erhverv
Jørgen Arbo-Bæhr Nordsjællands Storkreds 608 Første gang i Folketinget 2005-2007 Arbejdsmiljø, idræt og kirke
Christian Juhl Sjællands Storkreds 1.566 Arbejdsmarked, udenrigs og udvikling og Nordisk Råd
Nikolaj Villumsen Sjællands Storkreds 730 Europa, forsvar og beredskab
Pernille Skipper Fyns Storkreds 3.243 Ret, grundlov, forskning og socialpolitik på det specialiserede område
Henning Hyllested Sydjyllands Storkreds 2.267 Trafik, forbruger og arbejdsmarkedsuddannelser
Per Clausen Østjyllands Storkreds 2.558[36] Første gang valgt i 2005 Energi, klima og miljø, dyrevelfærd, fødevarer, landbrug og fiskeri
Lars Dohn Vestjyllands Storkreds 550 Folkeskole, bolig og kommunal
Stine Maiken Brix Nordjyllands Storkreds 2.667 Sundhed, psykiatri, handicap, IT og kultur

Folketingsmedlemmer og ordførerskaber 2007-2011[redigér | redigér wikikode]

Vælgerskare[redigér | redigér wikikode]

Enhedslistens fordeling af mandlige og kvindelige vælgere er næsten lige stor. 38 % af medlemmerne og 59 % af vælgerne er kvinder.[37][38] Ifølge en undersøgelse af partimedlemmer foretaget i projektet Magtudredningen har 70 % studentereksamen og 41 % en lang videregående uddannelse, og partiet har forholdsvis flest uddannelsessøgende.[37] Det er også i de store byer, at partiet har størst opbakning. 25 % af vælgerne er under 29 år.[Kilde mangler]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Frivillige bidrag[redigér | redigér wikikode]

Enhedslisten har i sit 2010-regnskab[39] opgivet at have modtaget bidrag for over 20.000 kroner fra en række privatpersoner ("partiskat").

Historie[redigér | redigér wikikode]

Baggrund, dannelse og støtteparti (1989 – 2001)[redigér | redigér wikikode]

Enhedslisten blev dannet i april 1989 af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Venstresocialisterne (VS) og Socialistisk Arbejderparti (SAP). Baggrunden var, at DKP på sit landsmøde i 1988 ville forsøge at skabe en bredere alliance af venstreorienterede grupper. I starten blev der lagt op til en socialistisk-miljøvenlig alliance mellem DKP, De Grønne, VS, SAP, Humanisterne og Fælles Kurs og andre progressive grupper. Efter at flere af grupperne ikke kom med, blev VS og SAP de eneste, der var med til at stifte partiet, som første gang kom til offentlighedens kendskab ved et pressemøde den 28. april 1989.[40]

Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) står[Kilde mangler] for en bolsjevikisk forståelse af socialisme og arbejdede således for kollektiv ejendomsret til produktionsmidlerne og planøkonomi, ligesom man ønskede at samfundet skulle styres af et kommunistisk parti, der skulle forberede overgangen til det klasseløse kommunistiske samfund. Venstresocialisterne bestod af forskellige fraktioner og ideologiske opfattelser, hvoraf nogle var betydelig mere anarkistiske i deres socialismeopfattelse end DKP.[41]

I starten var der ikke særlig stor tro på, at partiet ville fungere. F.eks. mente SFs daværende formand Gert Petersen, at et samarbejde mellem to så klart forskellige grupper som leninister og VS'ere nødvendigvis ville slå fejl.[42][43] 6 år efter blev partiet et egentligt parti, efter måneders arbejde.[44][45]

Søren Søndergaard truede den daværende SR-regering med at partiet ville trække sin støtte, hvis regeringen ikke gav opholdstilladelse til ca. 1500 – 2800 serbere[46]

Ved folketingsvalget i 1990 fik partiet 1,7% af stemmerne og kom derfor ikke over spærregrænsen.[40] Dog ved SF's ja til folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1993, skiftede mange medlemmer over til Enhedslisten, som havde en stor andel af EU-modstanderne.[40][47] Da Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre kom i regering, blev Enhedslisten støtteparti. Omvendt var partiet villig til at vælte regeringen, hvis den rørte ved EU- eller miljøpolitikken.[48] Partiets medlemstal steg kraftigt de første år,[49] hvilket gav adgang til Folketinget i 1994.[47] September samme år vedtog partiet den specielle regel om, at hvert folketingsmedlem skulle tjene 22.000 kr. om måneden, mens resten blev givet i partiskat. Det var også dette år, at partiets medlemmer stillede op for enten Folkebevægelsen mod EU eller Junibevægelsen ved Europa-Parlamentsvalgene.[47]

Opbakningen til partiet fortsatte i 1996 og der blev dannet nye initiativer. Partiet var med til at udvikle bydelsråd i Københavns Kommune og var også aktiv på andre områder, som kampagnen mod EU.[47] Partiet afslørede at en serbisk advokat, der skulle gennemgå og dokumentere serbiske asylansøgeres papirer, var medlem af et serbisk fascistparti. Efter hård kamp mod SR-regeringen fik partiet af den grund trumfet igennem at ca. 1.500 – 2.800 serbiske dersertører fik dansk opholdstilladelse.[46] Partiets folketingsmedlemmer har protesteret mod beslutninger ved at møde op i "Nej til krig"-t-shirts i 1998 mod krigen i Irak, og iklædt smoking og champagneglas i 1999 mod højere løn til politikerne.[50]

I opposition og Asmaa Abdul Hamids kandidatur (2001 – 2011)[redigér | redigér wikikode]

Ved valget i 2001 da VK-regeringen kom til, blev partiet svækket[51]. Da unge ikke valgte at deltage i partiet, blev Socialistisk Ungdomsfront oprettet, som er tilknyttet Enhedslisten.[40] Samme år viste partiet et dokumentarprogram om multinationale selskabers manglede skattebetaling[40] og de efterfølgende to år kom også store afsløringer.[52] Året efter afslørede partiet også at Dansk Folkeparti, som i medierne viste sig som de svage beskyttere, skar ned på ældre- og socialområdet i deres kommunalbestyrelse. Ved besættelsen af Irak i 2003 arrangerede Enhedslisten store demonstrationer mod krigen i landet, og i 2005 afslørede partiet at CIA havde fragtet fanger i dansk luftrum.[53] I 2006 arrangerede partiet også kæmpe demonstrationer mod velfærdsnedskæringerne.[54]

Valgplakater, heriblandt Enhedslisten, ved folketingsvalget i 2007

Efter opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid som folketingskandidat i maj 2007, opstod en ophedet debat internt i partiet, fordi hun ikke ville give hånd til mænd, hvor flere fremtrædende personer har været modstander af hendes kandidatur, bl.a. med henvisning til marxismens traditionelle ateisme. Konflikten blev skærpet af, at Asmaa Abdol-Hamid har svaret uklart på spørgsmål om sit forhold til Grundloven, demokrati og sin opfattelse af skellet mellem politik og religion. Nogle kritikere har fundet spørgsmålet om Abdol-Hamids kandidatur så vigtigt, at de ikke længere støtter partiet, bl.a. det fremtrædende medlem Pernille Rosenkrantz-Theil, der forlod partiet og senere blev socialdemokrat.[55] Enhedslisten oplevede i forbindelse med denne diskussion et fald i vælgertilslutningen. I flere meningsmålinger og i exit polls på valgaftenen den 13. november 2007 stod partiet til at miste sine mandater, men opnåede dog netop et tilstrækkeligt antal stemmer til fire mandater i Folketinget.

Enhedslistens vedtagne politik er, at religion skal være en fuldstændig privat sag[56] og partiet står fast på at Asmaa Abdol-Hamid ikke er islamisk fundamentalist.[57]

I begyndelsen af oktober 2007 vedtog partiets hovedbestyrelse at indkalde til ekstraordinært årsmøde, med henblik på at genoverveje kandidatlisten.[58] Dette skete i forlængelse af omfattende debat om Asmaa Abdol-Hamids kandidatur både internt og i den offentlige debat. Da der blev udskrevet folketingsvalg senere samme måned afblæstes årsmødet, og de interne uenigheder blev lagt til side til fordel for en samlet valgkamp.[59]

I marts 2009 besluttede Enhedslisten for første gang i partiets historie at udpege en politisk ordfører; hvervet tilfaldt Johanne Schmidt-Nielsen, som stadig bestrider posten i maj 2011. Meningsmålingerne har siden denne beslutning vist en fremgang i vælgertilslutningen i befolkningen. På det 21.årsmøde den 14.- 20. maj 2011 krævede et flertal af deltagerne, at fremgangen skal bruges til at stille krav til Socialdemokratiet og SF, hvis disse partier danner regering ved det valg, der skal afholdes senere i 2011 og understregede samtidig, at Enhedslisten ikke vil støtte De radikales deltagelse i en "rød regering".[60]

Den 18. marts 2011 besluttede Enhedslisten at støtte en humanitær indsats i Libyen, hvorefter et enigt folketing stod bag en dansk deltagelse.[61]. Allerede den 29. marts trak man imidlertid støtten tilbage med det argument, at mandatet fra FN var blevet overtrådt af Nato – styrkerne.[62] Støtten til en humanitær indsats i Libyen blev udgangspunkt for en stor diskussion i Enhedslisten, flere medlemmer mente ikke at det var den rigtige beslutning, på årsmødet i maj 2011 stemte medlemmerne om, om det var en god beslutning, beslutningen blev derefter godkendt[63]. Af andre på den yderste venstrefløj i Danmark blev Enhedslisten anklaget for at støtte imperialismens ærinde.

Citat Gadaffi havde svoret, at han ville udslette sine modstandere. Det er svært at vurdere, hvor stor truslen var. Vi kan ikke vide, hvad der ville være sket, hvis Gadaffi var nået til Benghazi. Vi har ikke en krystalkugle, så det må stå hen i det uvisse.… Men hvad skulle vi ellers have gjort? Hvad var alternativerne den fredag, Gadaffi stod udenfor Benghazi Citat
Citat af Pernille Skipper, folketingsmedlem for Enhedslisten, maj 2011, om begrundelse for at stemme for.[64]
Citat Hvem skal vi lytte til i sådan en situation? Vi skal lytte til de freds- og konfliktforskere, som der trods alt stadig er tilbage. Vi skal ikke lytte til Sarkozy og de andre krigsforbrydere i NATO, vi skal lytte til de folk, som har forstand på konfliktløsning. Der var og er masser af alternativer til krigen. Fredsforskere fra hele verden arbejder med løsningsmodeller - også før krigen Citat
Citat af Anna Rytter, folketingskandidat for Enhedslisten, maj 2011, om begrundelsen for at stemme imod.[64]

Støtteparti til ny regering (2011-2014)[redigér | redigér wikikode]

I valgkampen op til folketingsvalget 15. september 2011 anbefalede Enhedslisten en S-SF regering. Partiets fremgang i meningsmålingerne tydede på, at dets mandater ville blive afgørende for muligheden for at danne en sådan regering. Flere dagblade advarede vælgerne mod konsekvenserne af at Enhedslisten kunne opnå afgørende indflydelse på en "rød-grøn" regering, bl.a. med henvisning til det revolutionære principprogram. Flere af de nyvalgte folketingsmedlemmer erkendte på denne baggrund, at principprogrammet burde omskrives på væsentlige punkter.[65][8]

Efter et intenst forhandlingsforløb indgik Enhedslisten en aftale med regeringen om finansloven, som blev offentliggjort den 20. november 2011.[66] Dette forlig omfattede øgede offentlige udgifter i størrelsesordenen ca. 10 mia. kr. i 2012.[67] Den endelige vedtagelse i Folketinget af finansloven for 2012 foregik den 20. januar 2012. Det var første gang partiet valgte at stemme for en finanslov, men der var flere protester og diskussioner i Enhedslisten hovedbestyrelse, blandt andet frygtede flere hovedbestyrelses medlemmer at regeringen ville lave andre reformer med borgerlige partier, bestyrelsesmedlem Jens Otto Madsen udtalte den 24. marts "Hvis man fører ensidig borgerlig politik i løbet af året, kan jeg slet ikke forestille mig, at vi lægger stemmer til finansloven",[68] nogen mener ligefrem at partiet havde truet med at vælte finansloven på grund af utilfredsheden med den førte politik den S-regeringen [68].

Enhedslisten forhandlede med regeringen om skattereformen. Disse forhandlinger brød sammen den 18. juni 2012, og regeringen valgte i stedet at indgå forlig med den blå blok den 22. juni. Dette forløb har tilskyndet flere medlemmer af regeringspartierne SF og S til at melde sig ind i Enhedslisten.[69] Enhedslisten meddelte i forlængelse heraf, den ikke længere var støtteparti for regeringen[70].

Citat Der lå en færdig aftale mellem Enhedslisten og regeringen, som regeringen kunne have valgt ... Det regeringen nu har valgt at gøre, det er at gå til højrefløjen. Og det mener jeg faktisk, er at pisse på de mange mennesker, som har stemt på en ny regering i den tro, at der skulle gøres op med den ulighedsskabende politik, som Lars Løkke og Pia Kjærsgaard har ført de sidste ti år ... Enhedslistens tillid til regeringen er på nuværende tidspunkt ikke eksisterende. Vi er ikke længere støtteparti for denne her regering. Vi er i opposition. Citat
Johanne Smidt Nielsen, 22. juni 2012[70]

På trods af denne kategoriske holdning til forliget om skattereformen indgik Enhedslisten en finanslovsaftale med regeringen for finansåret 2013, som bl.a. indeholdt en aktivpakke, der skulle hjælpe de ledige, der faldt for de nye dagpengeregler i foråret 2013.[71]

Selv om Enhedslisten stadig var regeringens parlamentariske grundlag, blev partiet holdt uden for en større kontanthjælpsreform og finanslovsaftalen for finansåret 2014. [72]

Valghistorie[redigér | redigér wikikode]

Valgår Stemmer Mandater
1990 54.038 (1,7 %) 0
1994 104.701 (3,1 %) 6
1998 91.933 (2,7 %) 5
2001 82.685 (2,4 %) 4
2005 114.123 (3,4 %) 6
2007 74.674 (2,2 %) 4
2011 236.860 (6,7 %) 12

Enhedslisten har indtil 2011 kun haft beskeden succes ved folketingsvalgene, og støtten fra vælgerne har været svingende. Ved valget i 1990 formåede partiet ikke at komme over spærregrænsen med sine 1,7% af stemmerne.[73] I 1994 kom partiet ind i Folketinget med 6 mandater. I både 1998 og 2001 mistede partiet et mandat. I 2005 fik partiet endnu engang 6 mandater, men mistede dog 2 af dem ved valget i 2007.[51]

I 2011 opnåede partiet efter en valgkamp, hvor Johanne Schmidt-Nielsen var stærkt eksponeret i medierne, en fremgang fra 4 til 12 mandater, hvoraf 3 faldt i Københavns Storkreds. I Johanne Schmidt-Nielsens opstillingskreds, Nørrebrokredsen opnåede partiet 27,7% af de afgivne stemmer, det højeste stemmetal på noget parti i denne kreds.[74]

Medlemsudvikling[redigér | redigér wikikode]

I tabellen er angivet medlemstallet d. 4/10 hvert af de pågældende år. Tallene er sammenlignelige og renset for medlemmer, der er bagud med kontingentbetaling.

År Antal Procent
1992 1.082 ....
1993 999 -7,7%
1994 1.093 +9,4%
1995 1.189 +8,8%
1996 1.282 +7,8%
1997 1.479 +15,4%
1998 2.023 +36,8%
1999 1.968 -2,7%
2000 1.945 -1,1%
2001 1.992 +2,4%
2002 2.366 +18,8%
2003 2.321 -1,9%
2004 2.524 +8,7%
2005 3.739 +48,1%
2006 4.127 +10,4%
2007 4.099 -0,7%
2008 4.330 +5,6%
2009 4.373 +1,0%
2010 4.553 +4,1%
2011 7.714 +50,93%
Februar 2012[75] 8.004 +3,75%
Juni 2012[76] 9.000 +12,44%
Juli 2013[77] 10.000 +11,11%

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 Parties and Elections in Europe: The database about parliamentary elections and political parties in Europe, by Wolfram Nordsieck
  2. March, Luke (2008). Contemporary Far Left Parties in Europe. Berlin: Friedrich-Ebert-Stiftung. s. 3. ISBN 978-3-86872-000-6. http://library.fes.de/pdf-files/id/ipa/05818.pdf. 
  3. Edwards, Geoffrey (2000). The European Union: annual review 1998/1999. Wiley-Blackwell. s. 184. ISBN 9780631215981. 
  4. Banks, Arthur S. (1995). Political Handbook of the World 1994-95. CSA Publications. s. 234. ISBN 9780933199101. 
  5. London School of Economics and Political Science (1999). Government and opposition, Volume 34. Weidenfeld and Nicolson. s. 73. 
  6. Parties and Elections in Europa – Denmark
  7. Enhedslistens vedtægter
  8. 8,0 8,1 "Enhedslisten ønsker et klasseløst, kommunistisk samfund", Politiken, 8. september 2011
  9. "¨En socialisme, der peger frem mod et klasseløst/kommunistisk samfund. Dvs. et samfund, hvor den enkeltes frie udvikling er betingelsen for alles frie udvikling, og et samfund hvor enhver yder efter evne og nyder efter behov."
  10. Demokratisk socialisme er ikke det samme som "socialdemokrati". Demokratisk socialisme er et udtryk, som bruges til at skelne det fra kommunisme, som er blevet betegnelsen for socialistiske diktaturer. Enhedslistens principprogram: "Demokrati betyder for os folkets magt. Socialismen skal udvide de demokratiske rettigheder og de personlige og kollektive frihedsrettigheder og gøre dem reelle – ikke indskrænke dem, som vi tidligere har set det gjort i socialismens navn."
  11. Om Enhedslisten
  12. tidsskrift.dk: Politica, Bind 31 (1999) 2 Peter Marker: Situationsbestemt politisk repræsentation i Folketinget, s. 204
  13. Enhedslisten med i Copenhagen Pride
  14. Kirkeasyl lukker, kampen fortsætter
  15. The Red-Green Alliance | Enhedslisten
  16. 16,0 16,1 16,2 16,3 www.enhedslisten.dk
  17. Enhedslisten skriver historie: Vil stemme ja til rød finanslov Politiken 15. maj 2010
  18. Anonym (11. november 2009). "Det vil Enhedslisten i kommunerne,". Arbejderen. s. 6. 
  19. Enhedslistens klimaside
  20. Miljøet omkring dig: Opfylder din kommune og dit amt minimumskravene?. Partiprogram fra 2001 af Enhedslisten. Besøgt 4. marts 2010.
  21. Plads til alle
  22. Flere hænder, mere i løn
  23. Børn og uddannelse
  24. 24,0 24,1 Ulighed og fattigdom
  25. Enhedslistens politik: Det lukkede Danmark
  26. Anonym (5. september 2009). "Min lejlighed er et dårligt sted at gemme sig.". Fyens Stiftstidende. s. 11. 
  27. Ritzau 10. april 1996
  28. Kim Kristensen (17. april 2008). "Religionsstrid i Enhedslisten". Ritzau. 
  29. Arkiveret udgave af Enhedslistens politik om religion
  30. Enhedslisten på Folketingets hjemmeside
  31. Enhedslisten stemmer humanitært
  32. Enhedslisten trækker støtten til Libyen-krigen – dr.dk/Nyheder/Politik
  33. Enhedslisten: Europa og EU
  34. Velfærd til alle
  35. Enhedslistens vedtægter: Partiskat og økonomi
  36. Århus Stiftstidende: Se de personlige stemmetal i Østjylland af Niki Ranch Nielsen d. 16. september 2011
  37. 37,0 37,1 Magtudredningen kommenteret af Enhedslistens sekretariat
  38. Partiet for de små indkomster, artikel fra Berlingske Tidende
  39. Offentliggjort af Folketinget: ft.dk
  40. 40,0 40,1 40,2 40,3 40,4 Thomas Clausen:Enhedslistens historie: Fornyelse af venstrefløjen på Enhedslistens hjemmeside. 2. november 2006.
  41. Enhedslisten dannedes i 1989 og bestod af DKP, VS og SAP (Socialistisk Arbejderparti, en dansk aflægger af den trotskistiske 4. Internationale), samt af partiløse på venstrefl...
  42. DKP fik ikke gjort op med stalinister, Ole Dall, Berlingske Tidende, 19. april 1990, s. 10
  43. Camilla Plum Venstrefløjen passé, Terkel Svensson, Berlingske Tidende, 20. marts 1990, s. 3
  44. Ritzau, 21. maj 1995
  45. Enhedslisten måske på vej mod egentlig partidannelse, Ritzau, 4. november 1994
  46. 46,0 46,1 Antallet af asylansøgere er svingende: Aktuelt, (19. april 1996, s. 7) siger 2.800 asylansøgere. Enhedslistens siger 2.000. Fødselsdagsmagasin maj 2009 – 20 år med Enhedslisten, s. 7) Ritzau (10. april 1996) siger 1.500.
  47. 47,0 47,1 47,2 47,3 Albert Jensen:Enhedslisten på det socialistiske leksikon.org. Besøgt 31. januar 2010.
  48. "Enhedslisten vil støtte Nyrup", Berlingske Tidende, 5. september 1994, s. 5
  49. Maibritt Kerner:Enhedslistens historie.
  50. Fødselsdagsmagasin maj 2009 – 20 år med Enhedslisten s.9-10
  51. 51,0 51,1 ft.dk: Folketingsvalg 1953-2005(web.archive.org kopi)
  52. Fødselsdagsmagasin maj 2009 – 20 år med Enhedslisten, s. 17
  53. Fødselsdagsmagasin maj 2009 – 20 år med Enhedslisten, s. 16
  54. Fødselsdagsmagasin maj 2009 – 20 år med Enhedslisten, s. 21
  55. Stemmesluger melder sig ud af Enhedslisten
  56. Udtalelse fra Enhedslistens hovedbestyrelse 30. november 2002, Enhedslistens politik om religion
  57. Hyklerisk angreb på Asmaa Abdol Hamid, Pressemeddelelse fra Enhedslisten, 12. oktober 2007
  58. Enhedslistens hovedbestyrelse indkalder ekstraordinært årsmøde. Hentet d. 25.10. 2007.
  59. Enhedsliste-fraktioner lover ro. Hentet d. 25.10. 2007.
  60. Enhedslisten vil udelukke Radikale, DR Nyheder 20. maj 2011
  61. Udtalelse fra Enhedslisten 18. marts 2011
  62. Spørgsmål og svar: Enhedslisten og Libyen Enhedslisten 29. marts 2011
  63. Enhedslisten havde hidsig debat om angreb på Libyen, politiken.dk, maj 2011
  64. 64,0 64,1 Enhedslisten: Årsmøde truede med næse for Libyen-krig, maj 2011, Arbejderen.dk
  65. Enhedslisten: mellem frisk pust og sur em Information 13. september 2011
  66. Folketingets hjemmeside, Finansloven 2012
  67. Finansministeriet 20.12 2011
  68. 68,0 68,1 Enhedslisten truer med at vælte finansloven,
  69. Medlemmerne vælter ind hos Enhedslisten, politiken.dk, 26. juni 1012
  70. 70,0 70,1 EL: Vi er ikke længere støtteparti, 22. juni 2012, tv2 nyhederne
  71. Jakob Bøving Arendt (11.11.2012). "Finanslov gør Danmark stærkere". Finansministeriet. http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/11/finanslov-goer-danmark-staerkere/. 
  72. Aftale mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti om:Finansloven for 2014, (26. november 2013)
  73. DE SMÅ KOM IKKE IND, bt, 13. december 1990, s. 10
  74. TV 2 Nyhederne - Politik Valgresultater fra Valget på TV2
  75. Enhedslisten skovler medlemmer ind Altinget.dk, 21. marts 2012
  76. Medlemmerne vælter ind hos Enhedslisten, politiken.dk, 26. juni
  77. Enhedslisten når milepæl: Runder 10.000 medlemmer , Ekstra Bladet, 18. juli 2013

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikiquote har citater relateret til: