Troposfære

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Atmosfære
Lagdelingen af Jordens atmosfære.
Magnetosfæren 800 - millioner km
Her er Jordens magnetfelt stærkt nok til at afbøje ladede partikler fra den kosmiske stråling. De to steder i rummet om Jorden, hvor partiklerne opkoncentreres og nedbremses kaldes Van Allen-bælterne. Magnetosphere rendition.jpg
Exosfæren 500 - 190.000 km
Sidste lag mellem atmosfæren og det ydre rum eller bare rummet. I denne højde forlader luftmolekyler Jorden. Top of Atmosphere.jpg
Termosfæren 80 - 1000 km
Ionosfæren og nordlys. Den Internationale Rumstation er i kredsløb her. ISS Aug2005.jpg
Mesosfæren 50 - 80 km
Meteoroider bliver til meteorer (stjerneskud). Boliden-Phasen.jpg
Stratosfæren 8 - 50 km
Ozonlaget er i dette lag og højtflyvende fly som fx Concorden og U-2. AirFranceConcorde.jpg
Troposfæren 0 - 16 km
Biosfære med klimazoner Double-alaskan-rainbow.jpg

Troposfæren (græsk: tropē for vending og sphaîra for kugle) er det nederste lag af Jordens atmosfære og dermed en del af biosfæren. Den indeholder omkring 80% af atmosfærens masse og 99% af dens vanddamp og aerosoler, som aldrig forlader Jorden, men ophobes heri, dvs. forbliver i biosfæren. I troposfæren findes næsten al det vand, der er i atmosfæren; dels som vanddamp, og dels kondenseret til skyer, tåge eller som nedbør. Det er også her, langt det meste vejr "foregår".

I troposfæren aftager temperaturen med højden; for hver kilometer, man stiger til vejs, aftager luftens temperatur med ca. 6,5 grader Celsius. Dette fortsætter hele vejen op til den øvre grænse for troposfæren, som ved polerne ligger i ca. 7 kilometers højde, ved ækvator i ca. 18 kilometers højde, og på vore breddegrader ca. 12 kilometer over havoverfladen. Ovenfor afgrænses troposfæren af den såkaldte tropopause, hvor temperaturen er konstant uanset højden.

Store cumulonimbus- eller "byge-skyer" kan til tider vokse sig så høje, at de når op til den øvre grænse for troposfæren. Da væksten i disse skyer bl.a. "drives" af, at temperaturen i troposfæren aftager med højden, virker tropopausen med dens konstante temperatur som et "låg", der forhindrer skyen i at vokse yderligere opad. Men hvis der bliver ved med at stige fugtig luft op nedefra, tvinges den øverste del af skyen til at brede sig ud i vandret retning, hvorved skyen får facon som en kæmpemæssig ambolt.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.