Troposfære

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Atmosfære
Lagdelingen af Jordens atmosfære.
Magnetosfæren 800 - 5000 km
Her er jordens magnetfelt stærkt nok til at afbøje ladede partikler fra den kosmiske stråling. De to steder i rummet om jorden, hvor partiklerne opkoncentreres og nedbremses kaldes Van Allen-bælterne. Magnetosphere rendition.jpg
Exosfæren 690 - 800 km
Sidste lag mellem atmosfæren og det ydre rum eller bare rummet. Top of Atmosphere.jpg
Termosfæren 85 - 690 km
Ionosfæren og Nordlys. Den Internationale Rumstation opholder sig her. ISS Aug2005.jpg
Mesosfæren 50 - 85 km
Meteoroider bliver til meteorer (stjerneskud). Boliden-Phasen.jpg
Stratosfæren 20 - 50 km
Ozonlaget er i dette lag og overlydsfly som fx Concorden og U-2. AirFranceConcorde.jpg
Troposfæren 0 - 20 km
Biosfære med Klimazoner Double-alaskan-rainbow.jpg

Troposfæren ((Græsk):tropē for vending og sphaîra for kugle) er det nederste lag af Jordens atmosfære og dermed en del af biosfæren. I troposfæren findes næsten al det vand, der er i atmosfæren; dels som vanddamp, og dels kondenseret til skyer, tåge eller som nedbør. Det er også her, langt det meste vejr "foregår".

I troposfæren aftager temperaturen med højden; for hver kilometer, man stiger til vejs, aftager luftens temperatur med ca. 6,5 grader Celsius. Dette fortsætter hele vejen op til den øvre grænse for troposfæren, som ved polerne ligger i ca. 7 kilometers højde, ved ækvator i ca. 18 kilometers højde, og på vore breddegrader ca. 12 kilometer over havoverfladen. Ovenfor afgrænses troposfæren af den såkaldte tropopause, hvor temperaturen er konstant uanset højden.

Store cumulonimbus- eller "byge-skyer" kan til tider vokse sig så høje, at de når op til den øvre grænse for troposfæren. Da væksten i disse skyer bl.a. "drives" af, at temperaturen i troposfæren aftager med højden, virker tropopausen med dens konstante temperatur som et "låg", der forhindrer skyen i at vokse yderligere opad. Men hvis der bliver ved med at stige fugtig luft op nedefra, tvinges den øverste del af skyen til at brede sig ud i vandret retning, hvorved skyen får facon som en kæmpemæssig ambolt.

Galleri [redigér]


Se også [redigér]


Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.