Klimazone

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Kort over klima- og plantebælter

Klima- og plantebælte angiver det forhold, som længe har været kendt, at der er en sammenhæng mellem de klimatiske vilkår (temperaturer, herunder temperaturudsving, middeltemperaturer sommer og vinter, lufttryk, nedbørsmængder, solindstråling og dermed forbundet fordampning) på den ene side og forekomsten af plantesamfund (kaldet plantebælter) på den anden. Ulige forskere har gennem tiden forsøgt at opstille den mest hensigtsmæssige beskrivelse af denne sammenhæng, og en idag alment godkendt beskrivelse er udarbejdet af naturgeografen Martin Vahl. I overensstemmelse med hans forslag skelnes mellem:

  • Det tropiske bælte,
  • De subtropiske bælter,
  • Det nordlige tempererede bælte (hvortil Danmark hører),
  • Det sydlige tempererede bælte,
  • Det nordlige polarbælte (hvortil Grønland hører),
  • Det sydlige polarbælte,

jævnfør nedenstående oversigt:

Klimazoner Kystklima Fastlandsklima
Polarklima: Gammel havis, evig sne Stenørken
Subpolarklima: Mosser og lav. Ingen regelmæsig vækstsæson
Tundraklima: Lyng, urter og græs.
Borealt klima: Nåleskov 30 dages vækstsæson Gran Lærk
Tempereret klima: Løvskov, 100 dages vækstsæson Kristtorn, Taks Prærie, Græssteppe
Subtropisk klima: laveste temperatur 0°C Oliven, Viftepalmer Busksteppe
Tropisk klima: laveste temperatur 10°C Kokospalmer, Regnskov Ørken

Ved et lands klima forstås de vejrforhold, der forekommer over en længere årrække - ofte udtryk ved middelværdier og som regel for en 30-årig periode. Klimaet bestemmes ud fra:

  • temperaturforhold,
  • nedbørsmængder,
  • vindforhold (vindretninger og vindstyrker),
  • luftfugtigheden,
  • varighed og tæthed af skydække.

Da klimaet yder indflydelse på vilkårene for plantevæksten og dermed tillige for dyreliv og menneskers levevilkår, er der ved opstillingen af klimabælter fortrinsvis lagt vægt på temperatur og nedbørsforhold. Det er imidlertid først og fremmest udsvingene i disse, der bestemmer levevilkårene, idet de angiver de yderligtgående betingelser, som plantelivet må tilpasse sig. Derfor spiller temperaturen i varmeste (juli) og koldeste (januar) måned en væsentlig rolle i beskrivelsen. Desuden spiller temperaturudsving en stor rolle, især skelnes mellem kystklima (som det danske) med forholdsvis små udsving i temperaturen og fastlandsklima med endog meget store temperaturudsving. Imidlertid spiller nedbørsmængden og hyppigheden af nedbør ofte en stor rolle: der er egne med helårsregn, regntider (sommerregn, vinterregn), regn mere eller mindre jævnt fordelt over året, lange tørkeperioder o.s.v. Med henblik på at sammenfatte disse oplysninger i en let overskuelig form har den danske botaniker Christian Raunkjær lavet en hydrotermfigur, det vil sige et grafisk skema, der viser de månedlige gennemsnitstemperaturers udsving med en kurve og den gennemsnitlige, månedlige nedbørsmængde (eller nettofordampning, angivet med en søjle i mm eller cm) sammen, idet temperaturangivelser findes på venstre lodrette akse, nedbørsmængdeskalaen på højre lodrette akse og månederne angives på den vandrette akse.

Hovedtrækkene i klima- og plantebælternes kendetegn er følgende:

Indholdsfortegnelse

[redigér] Det tropiske bælte

Områder dækket af regnskove.

Tropisk klima har aldrig frost. Det tropiske klimabælte inddeles i kalmebæltet ved Ækvator med skiftende, svage vinde og det nordlige og sydlige passatbælte henholdsvis nord og syd for kalmebæltet.

I kalmebæltet er alle måneder stort set lige varme, 25°C-27°C med døgnudsving på 5°C-8°C og regn året rundt.

Passatbælterne har regntid om sommeren og tørtid om vinteren.

Plantebæltet i kalmebæltet kaldes regnskov.

I passatbæltet kendetegnes plantebæltet af savanne, store landstrækninger bevokset med græsser og med en spredt bevoksning af buskadser og træer.

[redigér] De subtropiske bælter

Fastlandenes vestsider kendetegnes af vinterregnsområder. Sommeren er tør, mens regnen som regel falder i korte byger om vinteren, især i kyststrækningerne, mindre i indlandet. Plantevæksten udgøres af maki.

Fastlandenes østsider kendetegnes af sommerregnsområder, hvor monsunvinde fra skiftende retninger. Vintermonsun er en nordlig landvind, som giver tørt vejr. Sommermonsunen kommer fra havet og kan tage for af talrige cykloner, der kan give hyppig og voldsom regn. Subtropiske sommerregnsområder kendetegnes af subtropisk regnskov.

Store dele af det subtropiske bælte optages af ørken- og steppeområder, der strækker sig fra fastlandenes vestkyster øst og syd for vinterregnsområderne. Mod nord går de over i det tempererede bæltes ørken- og steppeområder. I disse områder falder der meget lidt regn, mest om vinteren. Plantevæksten udgøres af græsstepper, buskstepper og ørkener.

[redigér] Det nordlige tempererede bælte

Områder med tempereret klima.

Det nordlige tempererede klimabælte kendetegnes ved, at der om vinteren kan forekomme frostgrader og snedække.

I det tempererede klimabælte er vestenvind fremherskende (fraset fastlandenes østkyster, hvor vestenvind er fremherskende om vinteren, havvinde om sommeren). Vestenvinden - i forbindelse med gentagne cykloner - bibringer vestkyster kystklima med milde vintre, kølige somre og mulighed for regn året rundt. I indlandet er fastlandsklima fremherskende med store temperaturudsving og derfor strenge vintre og varme somre, ligeledes med nedbør fordelt over hele året. Østkyster har ligeledes fastlandsklima med streng kulde om vinteren mens nedbøren fortrinsvis falder i sommerhalvåret.

Det nordlige tempererede bælte har en mangsidig bevoksning af nåleskovsområder, løvskovsområder, steppeområder og ørkener.

[redigér] Det sydlige tempererede bælte

Alle landområder har udpræget kystklima. Vestenvind er fremherskende året rundt. Regn falder hele året, omend de største mænger falder i vinterhalvåret. Vestenvinden afgiver store mængder regn på vestskråninger, mens østskråninger kun får lidt regn.

På de regnrige vestkyster forekommer skove af stedsegrønne træer, betegnet tempereret regnskov. På de tørre østsider er derimod steppe (græssteppe, busksteppe) fremherskende.

[redigér] Det nordlige polarbælte

Vinteren kan være meget lang og til tider meget streng. Somrerne er kølige, idet gennemsnitstemperaturen er under 10°C.

I dette område er den mest udtalte plantebælte tundra eller fjeldmark med spedte planter mellem sten og i klipperevner.

[redigér] Det sydlige polarbælte

De højeste temperaturer ligger under 0°C. De laveste temperaturer er målt til ÷83°C i 1958. Landskabet har vedvarende snedække. Kun få planter, fortrinsvis mosser og laver forekommer på stejle, snefri klippeflader.

[redigér] Litteratur

  • P. Andersen og M. Vahl: Klima- og plantebælter, Tiende udgave ved Sofus Christensen og Einar Storgaard, Gyldendal 1963

[redigér] Extern henvisning

[redigér] Se også

Personlige værktøjer