Trygve Gulbranssen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Trygve Gulbranssen i 1920.

Trygve Emanuel Gulbranssen (døbt Gulbrandsen) (15. juni 1894 i Kristiania-10. oktober 1962 i Eidsberg) var en norsk forfatter, forretningsmand og sportsjournalist.

Han er kendt for at have skrevet de tre romaner i Bjørndalstrilogien; Og bag dem synger skovene, Det blæser fra Dødningefjeld og Ingen vej går udenom. Romanerne blev godt modtaget af både kritikerne og læserne. De er oversat til mere end 30 sprog og har solgt i over 12 millioner eksemplarer. På et tidspunkt før Anden Verdenskrig bragte trilogien Gulbranssen op på en fjerdeplads på listen over flest solgte bøger i verden, og med den amerikanske oversættelse, oplevede han som den eneste skandinaviske skønlitterære forfatter at få bøger opført på „A list of books chosen for the White House”, en række bøger udvalgt af amerikanske udgivere og trykkerier og overrakt Det Hvide Hus for at give præsidenten et bibliotek med det bedste af moderne litteratur.[1]

Han var også kendt som sportsjournalist og skrev primært til bladet Idrætsliv, som han drev sammen med P. Chr. Andersen og Einar Staff. Flere af de mest berømte og typiske artikler skrev han som korrespondent for Idrætsliv og Aftenposten under Sommer-OL i årene mellem 1920 og 1936. Atletiken stod ham nærmest og som idrætsadministrator fremmet han sporten i mange år. Han anses også for at have bragt orienteringsløb til Norge sammen med Nils Dahl.[2]

Gulbranssen primære levebrød var som grossist; sammen med hans kompagnonger, importerede han tobak, cigarer, cigaretter, piber og lignende. Og engrosselskabet blev den største af sin art i Norge under hans ledelse.[3] Han var en velanset og respekteret forretningsmand både indenfor og udenfor Norge, og gennem en række forretningsrejser rundt i Europa fik han mange personlige venner, som han beholdt livet ud.

I 1940 flyttede Gulbranssen med sin familie til en gård i Eidsberg. Her realiserede han sin bondedrøm, og selvom han ikke selv tog del i de daglige fysiske opgaver, lagde han ned meget arbejde og planlægning i gårdsdriften. Han var tilflytter, men isolerede sig ikke på gården, og holdt et godt forhold til naboer og andre i bygden. I 1955 var han også medstifter af Mysen Rotary Club, hvor han deltog aktivt og var chartermedlem indtil sin død i 1962[4].

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Bøger[redigér | redigér wikikode]

  • Og bag dem synger skovene, Aschehoug, norsk 1933.
  • Det blæser fra Dødningefjell, Aschehoug, norsk 1934.
  • Ingen vej går udenom, Aschehoug, norsk 1935

Noveller og fortællinger[redigér | redigér wikikode]

  • Prestebud av Bjørndals saga, Aftenposten, 24. desember 1921.
  • Da Gammel-Dag var blitt veik, Nationen, 21. desember 1933.
  • Den sorte port, Aftenposten, 24. desember 1936.

I tillæg skrev han en lang række artikler til Idrætsliv, 1916-1930.
Han skrev også om Idrættens ansvar i Idrætsboken.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Hoel,1997, s. 134-135
  2. Hoel, 1997, s. 59
  3. Hoel, 1997, s. 48
  4. Gulbranssen, 1997, s. 253

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]