Undergrund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Undergrund (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Undergrund)

Undergrunden betegner i geologien aflejringerne (bjergarterne) umiddelbart under de øvre jordlag bestående af løse materialer som muld, ler, sand og tørv. Disse materialer stammer typisk fra kvartærtiden.

Undergrunden udgøres af aflejringer ældre end Kvartær. Der er mange varierende aldre repræsenteret. På Bornholm består undergrunden mest af granit og gnejs med aldre omkring 1,45 milliarder år. Granit og gnejs er krystallinske bjergarter dannet ved smeltning og metamorfose ved høj temperatur. På disse hviler fanerozoiske bjergarter, som næsten alle er sedimenter. Det ældste Phanerozoikum med aldre op til ca. 542 millioner år er repræsenteret i Danmarks undergrund. Mange gange hviler yngre bjergarter direkte på ældre i fravær af voldsomme tektoniske kræfter. Manglende aflejringer kaldes lakuner.

Den krystallinske, allernederste del af undergrunden betegnes grundfjeldet (eng. basement). Granitisk/gnejsisk grundfjeld findes i kontinenter i hele verden, hvorfor grundfjeld også omtales som en kontinentalplade. I Blekinge og Småland er grundfjeldet samtidig med eller nogle hundrede millioner år ældre end det bornholmske, i Skåne noget yngre. I Sydsverige udgør grundfjeldsbjergarter næsten hele undergrunden, men i Skåne og på Bornholm overlejres grundfjeldet af større mængder af fanerozoiske aflejringer. Det øvrige Danmarks undergrund består hovedsagelig af km-tykke pakker af sedimenter med mange aldre repræsenteret, men grundfjeldet ligger i dybet og nås i enkelte boringer.

De bedst kendte undergrundsbjergarter er de, der er nærmest jordoverfladen. Flere af disse bjergarter er kun nødtørftigt dækket af kvartære aflejringer og træder stedvis frem, f.eks. på kyster (Stevns Klint), i skrænter langs vandløb (Læså, Bornholm), og i højtliggende partier (Hammeren og Kullen).

Et kort over Danmarks undergrund viser bjergarterne umiddelbart under det ældste Kvartær. På undergrundskortet ses det, at aflejringerne bliver yngre og yngre jo længere, man går mod sydvest. Selvom hovedparten af aflejringerne er sedimenter, indgår vulkanske aflejringer (aske og lava) i undergrunden i begrænset mængde. På Mors, i Skånelandene og på Bornholm er vulkanske lag blottede.

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg