Værker af Wolfgang Amadeus Mozart

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wolfgang Amadeus Mozart

Wolfgang Amadeus Mozart var produktiv og skrev i mange genrer. De mest kendte værker er skrevet indenfor opera, klaverkoncerter og sonater, symfoni, og strygekvartetter og strygekvintetter. Mozart skrev desuden mange soloværker for piano, andre former for kammermusik, messer og anden kirkemusik, flere danse, divertimenti, og andre former for let underholdningsmusik ud fra datidens begreber.

Katalogisering[redigér | rediger kildetekst]

  • Forkortelsen "K." eller "KV" viser til «Köchel-Verzeichnis», som er en mere eller mindre kronologisk katalog over Mozarts værker bygget op af Ludwig von Köchel. Bemærk, at katalogen er blevet ændret flere gange, hvilket har ført til, at flere værker har fået samme KV-nummer.
  • Mozarts kompositioner i listen under er sorterede tematisk, altså efter hvilken type komposition, det er. Ikke alle tematiske grupper af Mozarts værker har fået et generelt accepteret nummer. Köchel nummererede for eksempel kun symfonierne (1 til 41), klaverkoncerterne (1 til 27, uden at medtage nogen tidlige transskriptioner af Mozart) og et par andre grupper. Det meste af kammermusikken og vokalmusikken har ingen tilsvarende nummerering (eller i det mindste ikke en accepteret en).
  • Relativt få af Mozarts kompositioner har opusnummer, da mange af kompositionerne ikke blevet offentliggjorte mens han levede, så opusnumrene er ganske upraktiske at benytte for hans kompositioner.

Symfonier[redigér | rediger kildetekst]

Mozart skrev symfonier over en periode på 24 år, fra 1764 til 1788. Ifølge nyere forskning skrev ikke bare Mozart de 41 symfonier, som man ofte ser i traditionelle katalogudgaver, men op mod 68 komplette værker.[kilde mangler] Den originale nummerering har stået uændret således, at den sidst kendte symfoni hedder «Nr. 41». Enkelte af symfonierne (K. 297, 385, 550) blev ændret af komponisten efter de første versioner.

Barnesymfonier (1764–1771)[redigér | rediger kildetekst]

Det er flere nummererede symfonier fra Mozarts tidlige barndom:

Det er endvidere flere unummererede symfonier fra denne periode:

  • Symfoni i F-dur, K. Anh. 223 (19a)
  • Symfoni i G-dur, "Old Lambach", K. Anh. 221 (45a)
  • Symfoni i F-dur, K. 76 (42a)
  • Symfoni i H-dur, K. Anh. 214 (45b)
  • Symfoni i D-dur, K. 81 (73l)
  • Symfoni i D-dur, K. 97 (73m)
  • Symfoni i D-dur, K. 95 (73n)
  • Symfoni i H-dur, K. Anh. 216 (C11.03)
  • Symfoni i C-dur, K. 96

Symfonier fra Salzburg-tiden (1771–1781)[redigér | rediger kildetekst]

Disse symfonier bliver stundom underkatagoriserede som «Tidlig» (1771–1773) og «Sen» (1773–1775), og stundom som «Germanske» (med menuet) eller «Italienske» (uden menuet). Ingen af disse blev offentliggjorte, mens Mozart levede.

Selv om de ikke bliver regnet som «symfonier», bliver de tre Divertimenti K. 136–138, i 3-satsa italienske overturestil stundom regnet med blandt Salzburg-symfonierne.

Senere symfonier (1781–1791)[redigér | rediger kildetekst]

De tre sidste symfonier blev skrevet i løbet af tre måneder i 1788. Det er trolig at han håbede å få publiceret disse tre værker sammen som et enkelt opus, men de blev ikke offentliggjorte før efter hans død. En eller to af dem kan være blevet fremført i Leipzig i 1789.

Solokoncerter[redigér | rediger kildetekst]

Klaverkoncerter[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Klaverkoncerter af Wolfgang Amadeus Mozart

Mozarts solokoncerter for piano og orkester er nummererede fra 1 til 27. De første fire nummererede koncerter er tidlige værker. Satserne i disse koncerter er arrangementer af klaversonater af forskellige samtidige komponister (Raupach, Honauer, Schobert, Eckart, C. P. E. Bach). Solokoncerterne 7 og 10 er kompositioner for tre og to piano. De 21 andre er originale kompositioner for piano og orkester. Af disse blev femten skrevet i årene 1782 til 1786, mens han de sidste fem år kun skrev to klaverkoncerter.

Violinkoncerter[redigér | rediger kildetekst]

Mozarts fem violinkoncerter blev skrevet i Salzburg rundt 1775. De er kendte for de smukke melodier og kunstfærdige brug af udtrykksfulde og tekniske karakteristikker for instrumentet, men Mozart gik antagelig aldrig gennem alle mulighederne man har på violin således, som andre efter ham gjorde (eksempelvis Beethoven og Brahms).

Mozart skrev også en adagio og to rondoer for violin og orkester.

Desuden findes der to værker, som er tvivlsomt tilskrevet Mozart.

  • Violinkoncert i Ess-dur , K. 268 (1780) (tilskrevet Johann Friedrich Eck)[1]
  • Violinkoncert i D-dur, "Kolb", K. 271a ("No. 7") (1777)

Hornkoncerter[redigér | rediger kildetekst]

Mozarts fire hornkoncerter er af de mest spillede hornkoncerter, som findes. De blev skrevet for Mozarts gode ven, Joseph Leutgeb. Koncerterne (særlig den fjerde) blev skrevet for, at solisten virkelig skulle kunne slå sig løs på instrumentet og vise hvor dygtig, han var.

Hornkoncerterne kendetegnes af en elegant og humoristisk dialog mellem solisten og orkesteret.

Koncerter for blæseinstrument[redigér | rediger kildetekst]

Concertante-symfonier[redigér | rediger kildetekst]

  • Sinfonia Concertante for violin, bratch og orkester K. 364 i Es-dur (1779)
  • Sinfonia Concertante for obo, klarinet, horn og fagot K. 297b i Es-dur Anh. 9 og senere Anh. C 14.01 (1778)

Andre[redigér | rediger kildetekst]

Pianomusik[redigér | rediger kildetekst]

Mozarts tidligere kompositioner var pianosonater og andre pianostykker, eftersom det var på dette instrumentet han fik sin første musikalske oplæring. Næsten alt, han skrev for piano, var ment for ham selv (eller søsteren, som også var dygtig på piano). Eksempler på hans tidligste værker findes i Nannerl's Music Book. Mellem 1782 og 1786 skrev han 20 værker for solopiano (blandt andet sonater, variationer, fantasier, suiter, fuger, rondo) og værker for fire hænder eller to piano.

Værker for solopiano[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Værker for solopiano af Wolfgang Amadeus Mozart

Pianoduetter[redigér | rediger kildetekst]

Piano for fire hænder[redigér | rediger kildetekst]

To piano[redigér | rediger kildetekst]

Kammermusik[redigér | rediger kildetekst]

Violinmusik[redigér | rediger kildetekst]

Han skrev også for piano og violin. Bemærk rækkefølgen, som instrumenterne er nævnt i, for hovedsagelig er dette klaverdominerede sonater, hvor violinen mere er et akkompagnement. I senere år fik violinen en vigtigere rolle.

Violinsonater fra barndommen (1763–66)[redigér | rediger kildetekst]

  • Violinsonater KV 6–9
    • Sonate i C for klaver og violin, K. 6
    • Sonate i D for klaver og violin, K. 7
    • Sonate i H for klaver og violin, K. 8
    • Sonate i G for klaver og violin, K. 9
  • Fiolinsonater, KV 10–15
    • Sonate i H for klaver og violin (eller fløjte), K. 10
    • Sonate i G for klaver og violin (eller fløjte), K. 11
    • Sonate i A for klaver og violin (eller fløjte), K. 12
    • Sonate i F for klaver og violin (eller fløjte), K. 13
    • Sonate i C for klaver og violin (eller fløjte), K. 14
    • Sonate i H for klaver og violin (eller fløjte), K. 15
  • Violinsonater, KV 26–31
    • Sonate i Es for klaver og violin, K. 26
    • Sonate i G for klaver og violin, K. 27
    • Sonate i C for klaver og violin, K. 28
    • Sonate i D for klaver og violin, K. 29
    • Sonate i F for klaver og violin, K. 30
    • Sonate i H for klaver og violin, K. 31

Senere violinsonater (1778–88)[redigér | rediger kildetekst]

Variationer for violin og piano[redigér | rediger kildetekst]

Strygerduetter og trioer[redigér | rediger kildetekst]

Strygekvartetter[redigér | rediger kildetekst]

Denne cyklus, i tre satser, bliver regnet som forgængere for de senere strygekvartetterne
  • Strygekvartet nr. 2 i D-dur, K. 155/134a (1772)
  • Strygekvartet nr. 3 i G-dur, K. 156/134b (1772)
  • Strygekvartet nr. 4 i C-dur, K. 157 (1772–73)
  • Strygekvartet nr. 5 i F-dur, K. 158 (1772–73)
  • Strygekvartet nr. 6 i H-dur, K. 159 (1773)
  • Strygekvartet nr. 7 i Es-dur, K. 160/159a (1773)
Stilmæssigt mere udviklet. Man tror, at Mozart i Wien hørte op. 17 og op. 20 af Joseph Haydn, og at dette gjorde dybt indtryk på ham.
  • Strygekvartet nr. 8 i F-dur, K. 168 (1773)
  • Strygekvartet nr. 9 i A-dur, K. 169 (1773)
  • Strygekvartet nr. 10 i C-dur, K. 170 (1773)
  • Strygekvartet nr. 11 i Es-dur, K. 171 (1773)
  • Strygekvartet nr. 12 i H-dur, K. 172 (1773)
  • Strygekvartet nr. 13 i D-mol, K. 173 (1773)
Mozart gik tilbage til kvartetten tidlig i 1780-årene, efter at han var flyttet til Wien, mødt Haydn og udviklet et venskab med den ældre komponist. Haydn havde netop offentliggjort Seks kvartetter Opus 33, som man tror, trak Mozart i samme retning. Disse kvartetter bliver ofte regnet som et højdepunkt i genren.
Dette værk blev publiceret af, eventuelt dedikeret til Franz Anton Hoffmeister, foruden de prussiske kvartetter. Mozarts sidste tre kvartetter var dedikerede til kongen af Preussen Fredrik Vilhelm II.

Strygekvintetter[redigér | rediger kildetekst]

Strygekvintetterne (K. 174, 406, 515, 516, 593, 614), for to violiner, to bratcher og cello. Charles Rosen skrev at «generelt bliver de største Mozarts største øjeblik innen kammermusik regnet for at være strygekvintetterne med to bratcher»[2]

Pianotrioer[redigér | rediger kildetekst]

  • Divertimento à 3 i H for piano, violin og violincello, K. 254
  • Trio (Sonate) i G for piano, violin og violincello, K. 496
  • Trio i H for piano, violin og violincello, K. 502
  • Trio i E for piano, violin og violincello, K. 542
  • Trio i C for piano, violin og violincello, K. 548
  • Trio i G for piano, violin og violincello, K. 564

Anden kammermusik[redigér | rediger kildetekst]

Serenader, divertimenti og anden instrumentalmusik[redigér | rediger kildetekst]

Produktionen af instrumentalmusik omfatter flere Divertimenti, notturni, serenader, cassations, marcher og danse, foruden symfonierne. Mozarts produktion for orkester er skrevet for strygeorkester (som den tidlige Divertimenti K. 136–138), samt for blæseinstrument og varierede kombinationer mellem de to.

Serenader[redigér | rediger kildetekst]

Divertimenti[redigér | rediger kildetekst]

  • Galimathias Musicum (Quodlibet), K. 32 (1766)
  • Cassation i G, K. 63 (1769)
  • Cassation i H, K. 99 (1769)
  • Divertimento i Ess, K. 113 (1771)
  • Divertimento i D, K. 131 (1772)
  • Divertimenti, K. 136–138 (1772)
  • Divertimento i D, K. 205 (1773)
  • Divertimento i F, «Lodron», K. 247 (1776)
  • Divertimento i D, K. 251 (1776)
  • Divertimento i H, «Lodron», K. 287 (1777)
  • Divertimento i D, K. 334 (1779–80)
  • 25 Pieces (five divertimenti) for three basset horns, K. 439b (K. Anh. 229)
  • Divertimento for two horns og Strykes, «A Musical Joke», (Ein Musikalischer Spaß), K. 522

Marcher[redigér | rediger kildetekst]

  • March i D-dur, K. 62 (introduksjon til K. 100 serenade, også benyttet i Mitridate, re di Ponto)
  • March i D-dur, K. 189 (trolig åbningen/avslutningen til K. 185 Serenade)
  • March i C-dur, K. 214
  • March i D-dur, K. 215 (for at åbne og/eller afslutte Serenade, K. 204)
  • March i D-dur, K. 237 (for at åbne og/eller afslutte Serenade, K. 203)
  • March i F-dur, K. 248 (til brug sammen med Divertimento, K. 247)
  • March i D-dur, K. 249 (for at åbne og/eller afslutte Serenade, «Haffner», K. 250)
  • March i D-dur, K. 290
  • March i D-dur, K. 335, nr. 1 (trolig for at åbne Serenade, «Posthorn», K. 320)
  • March i D-dur, K. 335, nr. 2 (trolig for at afslutte Serenade, «Posthorn», K. 320)
  • March i C-dur, K. 408, nr. 1
  • March i D-dur, K. 408, nr. 2
  • March i C-dur, K. 408, nr. 3
  • March i D-dur, K. 445 (til brug sammen med Divertimento, K. 334)

Danse[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Mozart og dans

Mozart skrev mange danse for orkester, blandt andet genrene minuetto (mere end 100), Kontradans og allemande (eller Teitsch, eller Laendler, eller tyske danse).

Mozarts produktion af menuetter følger generelt set Haydns eksempel, der den dansens langsomme karakter blev fulgt. Allemandene (56 i alt mellem 1787 og 1791) blev hovedsagelig skrevet for dansehallerne i Wien. Kontradans-værkerne blev hovedsagelig skrevet i Wien.

  • 6 menuetter, K. 61h
  • 7 menuetter, K. 65a/61b
  • 4 kontradanse, K. 101/250a
  • 20 menuetter, K. 103
  • 6 menuetter, K. 104/61e
  • 6 menuetter, K. 105/61f
  • Menuet i Ess, K. 122
  • Kontradans i H, K. 123
  • 6 menuetter, K. 164
  • 16 menuetter, K. 176
  • 4 kontradanse, K. 267/271c
  • Gavotte i H, K. 300
  • 3 menuetter, K. 363
  • 5 menuetter, K. 461
  • 6 kontradanse, K. 462/448b
  • 2 quadrilles, K. 463/448c
  • 6 tyske danse, K. 509
  • Kontradans i D, «Das Donnerwetter», K. 534
  • Kontradans i C, «La Bataille», K. 535
  • 6 tyske danse, K. 536
  • 6 tyske danse, K. 567
  • 12 menuetter, K. 568
  • 6 tyske danse, K. 571
  • 12 menuetter, K. 585
  • 12 tyske danse, K. 586
  • Kontradans i C, «Der Sieg vom Helden Koburg», K. 587
  • 6 menuetter, K. 599
  • 6 tyske danse, K. 600
  • 4 menuetter, K. 601
  • 4 tyske danse, K. 602
  • 2 kontradanse, K. 603
  • 2 menuetter, K. 604
  • 3 tyske danse, K. 605
  • 6 tyske danse, K. 606
  • 5 tyske danse, K. 609
  • Kontradans i G, K. 610

Kirkemusik[redigér | rediger kildetekst]

Mozarts kirkemusik er hovedsagelig vokal, men der findes også instrumentale eksempler som Sonata da Chiesa for to violiner, kontrabas og orgel, komponeret mellem 1767 og 1780.

Messer[redigér | rediger kildetekst]

  • Messe nr. 1 («Missa brevis») i G-dur, K. 49
  • Messe nr. 2 («Missa brevis») i D-moll, K. 65
  • Messe nr. 3 i C-dur, «Dominicusmesse», K. 66
  • Messe nr. 4 («Missa solemnis») i C-moll, K. 139
  • Messe nr. 5 («Missa brevis») i G-dur, K. 140
  • Messe nr. 6 («Missa brevis») i F-dur, K. 192
  • Messe nr. 7 i C-dur, «Missa i honorem Sanctissimae Trinitatis», K. 167
  • Messe nr. 8 («Missa brevis») i D-dur, K. 194
  • Messe nr. 9 («Missa brevis») i C-dur, «Spatzenmesse», K. 220
  • Messe nr. 10 («Missa brevis») i C-dur, «Credo Mass», K. 257
  • Messe nr. 11 i C-dur, «Spaurmesse» or «Piccolomissa», K. 258
  • Messe nr. 12 («Missa brevis») i C-dur, «Orgelsolo», K. 259
  • Messe nr. 13 («Missa longa») i C-dur, K. 262
  • Messe nr. 14 («Missa brevis») i H-dur, K. 275
  • Messe nr. 15 i C-dur, «Kroning», K. 317
  • Messe nr. 16 («Missa solemnis») i C-dur, «Missa aulica», K. 337
  • Messe nr. 17 i C-moll, «Den store», K. 427
  • Rekviem i D-moll, K. 626 (gjort færdig af Franz Xaver Süßmayr efter Mozarts død)

Anden kirkemusik[redigér | rediger kildetekst]

Af anden kirkemusik Mozart skrev kan nævnes:

  • God is Our Refuge, K. 20
  • Scande Coeli Limina i C, K. 34
  • Kyrie i D-mol for sopran, alto, tenor og bas, K. 90

Tre sættinger af Marian antiphon Regina coeli:

  • Regina Coeli for sopran, kor og orkester, K. 108
  • Regina Coeli for sopran, kor og orkester, K. 127
  • Regina Coeli for solistar, kor og orkester, K. 276

To aftansange:

Desuden fire litanier, mange offertorium, salmer, motetter og andre fragmenter fra messer.

Kirkesonater[redigér | rediger kildetekst]

  • Kirkesonate nr. 1 i Es K. 41h (1772)
  • Kirkesonate nr. 2 i B K. 68 (1772)
  • Kirkesonate nr. 3 i D K. 69 (1772)
  • Kirkesonate nr. 4 i D, K. 144 (1772)
  • Kirkesonate nr. 5 i F, K. 145 (1772)
  • Kirkesonate nr. 6 i B, K. 212 (1775)
  • Kirkesonate nr. 7 i F, K. 241a (1776)
  • Kirkesonate nr. 8 i A, K. 241b (1776)
  • Kirkesonate nr. 9 i G, K. 241 (1776)
  • Kirkesonate nr. 10 i F, K. 244 (1776)
  • Kirkesonate nr. 11 i D, K. 245 (1776)
  • Kirkesonate nr. 12 i C, K. 263 (1776)
  • Kirkesonate nr. 13 i G, K. 274 (1777)
  • Kirkesonate nr. 14 i C, K. 278 (1777)
  • Kirkesonate nr. 15 i C, K. 328 (1779)
  • Kirkesonate nr. 16 i C, K. 329 (1779)
  • Kirkesonate nr. 17 i C, K. 336 (1780)

Orgelmusik[redigér | rediger kildetekst]

  • Fuga i Es-dur, K. 153 (375f)
  • Fuga i G-mol, K. 154 (385k)
  • Ouverture i C-dur, K. 399 (385i)
  • Fuga i G-mol, K. 401 (375e)
  • Eine kleine Gigue, K. 574
  • Adagio og Allegro i F-mol for mekanisk orgel, K. 594 (1790)
  • Fantasia i F-mol for mekanisk orgel, K. 608 (1791)
  • Andante i F for lille mekanisk orgel, K. 616 (1791)

Operaer[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Operaer af Wolfgang Amadeus Mozart

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ King, Alec Hyatt (1973). "Some Aspects of Recent Mozart Research". Journal of the Royal Musical Association. 100 (1): 9-10. doi:10.1093/jrma/100.1.1. ISSN 0080-4452. OCLC 478409660.
  2. ^ Rosen, Charles (1997). The Classical Style: Haydn, Mozart, Beethoven (2nd udgave). New York: W. W. Norton & Company. ISBN 9780393040203. OCLC 35095841.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Værker_af_Wolfgang_Amadeus_Mozart&oldid=11623567"