Ludwig van Beethoven

Ludwig van Beethoven
Portræt af Beethoven (1820), malet af Joseph Karl Stieler
Information
Fødenavn	Ludwig van Beethoven
Født	Ukendt fødselsdato; døbt 17. december 1770 Bonn, Tyskland
Død	26. marts 1827 (56 år) Wien, Østrig
Oprindelse	Tysk
Genre(r)	Symfonier, koncerter, sonater mm.
Beskæftigelse	Pianist, komponist og dirigent
Instrument(er)	Orkester, klaver, vokal
Aktive år	1790-1827
Inspireret af	Mozart og Haydn

Ludwig van Beethoven (døbt 17. december 1770 – 26. marts 1827) var en tysk komponist og pianist. Han regnes for en af de betydeligste tyske komponister og afgjort den komponist, der har haft størst indflydelse på udviklingen af tysk kompositionsmusik efter 1800. Hans kendteste kompositioner omfatter ni symfonier, fem klaverkoncerter, 32 klaversonater og 16 strygekvartetter. Han komponerede desuden kammermusik, korværker (herunder den yndede Missa Solemnis) og sange.

Beethoven blev født i Bonn, på det tidspunkt hovedstad i Kurfyrstendømmet Köln i Det Tysk-romerske Rige. Beethoven udviste musikalsk talent i en ung alder og blev undervist af sin far, Johann van Beethoven, og Christian Gottlob Neefe. Han tilbragte sine første 22 år i Bonn, hvorpå han i 1792 flyttede til Wien og påbegyndte musikalske studier hos Joseph Haydn. I Wien opnåede han hurtigt ry som klavervirtuos. Han boede i Wien til sin død. Omkring år 1800 begyndte hans hørelse at forringes, og i det sidste årti af sit liv var han næsten fuldkommen døv. Han opgav at dirigere og give offentlige koncerter, men vedblev at komponere; mange af hans mest yndede værker stammer fra denne periode.

Beethovens liv

Beethoven var opdraget i den romersk-katolske tro, men antog senere en mere uortodoks, deistisk holdning. Ludwig van Beethoven blev født i Bonn, hvor faderen var sanger hos kurfyrsten. Faderen pressede Ludvig til som ganske lille at modtage meget intensiv musikundervisning for at lancere sønnen som "vidunderbarn" med Mozart som forbillede. Det lykkedes dog aldrig. Det var formentlig i barndommen, at Beethovens fremherskende karaktertræk, bryskhed og indadvendthed, blev grundlagt.

Omkring 1790 begyndte Beethoven en karriere som omrejsende pianist og klaverlærer, men blev snart lige så berømt i de aristokratiske musiksaloner for sine temperamentsudladninger (han nægtede at spille, når publikum snakkede) som for sine åbenlyse musikalske talenter.

Tiltagende døvhed tvang ham til omkring 1797 at opgive løbebanen som udøvende musiker, men han var blevet så anerkendt som komponist, at han kunne leve af bestillingsarbejder, indtægter fra udgivelsen af sine værker og lejlighedsvis dirigere større orkestre.

Samtiden betragtede ham som den største komponist efter Mozart, og han og digteren Goethe blev betragtet som eksempler på en egensindig, romantisk kunsternatur.

Selv om visse af Beethovens tidlige værker vækker mindelser om de senere værkers klippestyrke, er hans 1700-tals musik i det store hele lige så munter og ukompliceret som Haydns. Det gælder 1. symfoni, de første 12 klaversonater, den muntre septet og de seks strygekvarteter opus 18.

Senere brød hans indadvendthed igennem med fuld klassicistisk styrke, mørkere og mere intens som 5. og 7. symfoni og den 4. klaverkoncert.

I 1802 fik Beethoven at vide, at hans tiltagende døvhed ville tiltage, indtil han til sidst ikke ville kunne høre noget som helst. Det ændrede hans karakter og prægede omgående hans værker: en blanding af sjælekval og forsøg på at gribe skæbnen i struben og ændre den. Musikken mistede intet af sin intensitet eller melodiske genialitet, men derimod voldsomheden fra de virtuose år. Hovedelementerne var nu eftertanke og inderlighed. Mange af Beethovens populæreste værker stammer fra denne periode: Kejserkoncerten (5. klaverkoncert), violinkoncerten og mange af hans fornemste klaversonater som Appassionata og Waldstein

Fra 1819 var han så døv, at alle måtte skrive, hvad de ville sige til ham. Hans musik blev stedse mere eksperimenterende og selvfordybende. Frem til sin død skrev han nogle af romantikkens allerstørste musikalske monumenter: den fantastisk intense og udfordrende "Missa Solemnis" og Den niende symfoni med fjerdesatsen med teksten fra Schillers Ode "An die Freude" i storladen opsætning for solister og kor. Ved sin død i 1827 var Beethoven nærmest helt isoleret fra sine omgivelser, trukket helt ind i sig selv. Han døde som en særdeles velstillet mand. Hans fødehjem i Bonn rummer en interessant udstilling om komponistens liv.

Døvheden

Beethoven komponerede musik lang tid efter, at han ikke længere kunne høre. Han kunne forsat høre det inde i hovedet. I starten prøvede han at skjule at han var døv da han var bange for hvad folk ville tænke.

Se også

• Liste over Beethovens kompositioner

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Citater fra Wikiquote Kildetekster fra Wikisource

• Frie noder af Ludwig van Beethoven i International Music Score Library Project
• Klaversonater (midi)
• Recording og the Quartets for Strings
• Piano Sonatas n. 22, 27 MP3 Creative Commons Recording