VM i curling 2012 (mænd)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Samlet rangering
Guld Canada Canada
Sølv Skotland Skotland
Bronze Sverige Sverige
4. Norge Norge
5. New Zealand New Zealand
6. Kina Kina
7. Danmark Danmark
8. USA USA
9. Schweiz Schweiz
10. Frankrig Frankrig
11. Tyskland Tyskland
12. Tjekkiet Tjekkiet

Verdensmesterskabet i curling for mænd 2012 var det 54. VM i curling for mænd gennem tiden. Mesterskabet blev arrangeret af World Curling Federation og afviklet i arenaen St. Jakobshalle i Basel, Schweiz i perioden 31. marts – 8. april 2012. Schweiz var VM-vært for sjette gang, men det var første gang at VM afholdtes i Basel.

Turneringen blev vundet af Canadas hold fra Coldwater & District Curling Club i Coldwater, Ontario, der bestod af Glenn Howard, Wayne Middaugh, Brent Laing, Craig Savill og Scott Howard. I finalen besejrede canadierne Skotland med 8-7 efter en ekstra ende, og dermed vandt Canada mændenes verdensmesterskab for 34. gang, og tredje gang i træk. Canada havde endvidere vundet medaljer ved 11 VM-turneringer i træk, og hvis de også vinder medalje ved VM i 2013, så tangerer de deres egen rekord på 12 VM-turneringer i træk med medaljer fra perioden.

Det var fjerde gang Glenn Howard repræsenterede Canada ved VM i curling, og det var fjerde gang, at han kunne rejse hjem med en guldmedalje om halse. De tre første gange var i 1987, 1993 og 2007. Middaugh vandt sit tredje VM-guld, mens Laing og Savill blev verdensmestre for anden gang. Det var imidlertid første gang, at reserven Scott Howard vandt VM.

Bronzemedaljerne gik til Sverige, hvis hold vandt 9-8 efter en ekstra ende over Norge i bronzekampen. Sverige mistede endda sin skipper, Niklas Edin, under turneringen, idet han blev indlagt med akut diskusprolaps.

Mesterskabet fungerede tillige som den første af to kvalifikationturneringer til mændenes curlingturnering ved de olympiske vinterlege i 2014.

Hold[redigér | rediger kildetekst]

Mesterskabet havde deltagelse af 12 hold: Otte fra Europa, to fra Panamerika og to fra Asien/Oceanien:

Europa   Panamerika Asien og Oceanien
Norge Norge Skotland Skotland Canada Canada Kina Kina
Sverige Sverige Schweiz Schweiz USA USA New Zealand New Zealand
Danmark Danmark Tyskland Tyskland
Tjekkiet Tjekkiet Frankrig Frankrig

Resultater[redigér | rediger kildetekst]

De tolv deltagende hold spillede først alle-mod-alle (round robin-kampe), hvilket gav elleve kampe til hvert hold. De fire bedste hold efter round robin-kampene gik videre til slutspillet om medaljer, der blev afgjort som et Page playoff.

Grundspil[redigér | rediger kildetekst]

De 12 hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 11 kampe til hvert hold. De to bedste hold i grundspillet gik videre til playoff 1/2, mens nr. 3 og 4 gik videre til playoff 3/4.

Dato Tid Bane A Bane B Bane C Bane D
31.3. 14:00 USA - Tyskland 6-8 New Zealand - Skotland 3-5 Norge - Danmark 6-3 Canada - Frankrig 7-5
19:00 Danmark - New Zealand 11-40 Kina – Tjekkiet 9-5 Schweiz – Sverige 4-8 Norge – Skotland 06-11
1.4. 09:00 Frankrig – USA 8-6 Canada – Tyskland 9-2
14:00 Tjekkiet – Schweiz 5-3 Skotland – Danmark 7-9 New Zealand – Norge 7-4 Kina – Sverige 6-7
19:00 Tyskland – Frankrig 5-6 Schweiz – Kina 4-7 Sverige – Tjekkiet 8-5 USA – Canada 7-8
2.4. 09:00 Canada – Norge 8-3 Frankrig – New Zealand [1] USA – Danmark 7-6 Tyskland – Skotland 3-8
14:00 New Zealand – Sverige 3-8 Norge – Tjekkiet 6-4 Skotland – Schweiz 7-4 Danmark – Kina 6-7
19:00 Kina – USA 7-5 Schweiz – Tyskland 9-4 Tjekkiet – Canada 3-9 Sverige – Frankrig 10-80
3.4. 09:00 Tjekkiet – Tyskland 3-4 Sverige – USA 01-10 Kina – Frankrig 8-2 Schweiz – Canada 6-7
14:00 Frankrig – Skotland 5-3 Canada – Danmark 8-5 Tyskland – New Zealand 6-8 USA – Norge 4-9
19:00 Danmark – Schweiz 9-4 Skotland – Kina 7-6 Norge – Sverige 8-3 New Zealand – Tjekkiet 8-5
4.4. 09:00 Norge – Kina 7-5 New Zealand – Schweiz 9-6 Danmark – Tjekkiet 9-8 Skotland – Sverige 7-4
14:00 Sverige – Canada 06-10 Tjekkiet – Frankrig 11-90 Schweiz – USA 7-5 Kina – Tyskland 7-6
19:00 USA – New Zealand 10-40 Tyskland – Norge 6-7 Canada – Skotland 7-5 Frankrig – Danmark 3-8
5.4. 09:00 Skotland – Tjekkiet 9-6 Danmark – Sverige 3-6 New Zealand – Kina 6-4 Norge – Schweiz 6-4
14:00 Tyskland – Danmark 4-6 USA – Skotland 6-8 Frankrig – Norge 6-9 Canada – New Zealand 7-9
19:00 Schweiz – Frankrig 10-60 Kina – Canada 7-8 Sverige – Tyskland 7-4 Tjekkiet – USA 6-7
Tie-breaker om fjerdepladsen
6.4. 14:00 Sverige – New Zealand 10-20
Plac. Hold Vundne Tabte
1. Canada Canada 100 1
2. Skotland Skotland 8 3
3. Norge Norge 8 3
4. Sverige Sverige 7 4
5. New Zealand New Zealand 7 4
6. Kina Kina 6 5
7. Danmark Danmark 6 5
8. USA USA 4 7
9. Schweiz Schweiz 3 8
10. Frankrig Frankrig 3 8
11. Tyskland Tyskland 2 9
12. Tjekkiet Tjekkiet 2 9

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

De fire bedste hold fra grundspillet spillede i slutspillet om medaljer, der blev afviklet som et Page playoff med bronzekamp.

Skema[redigér | rediger kildetekst]

  Playoff 1/2 Semifinale Finale
1 Canada Canada 7   1 Canada Canada 8
2 Skotland Skotland 6       2 Skotland Skotland 7
  2 Skotland Skotland 7
Playoff 3/4 Bronzekamp
  4 Sverige Sverige 6    
3 Norge Norge 6 4 Sverige Sverige 9
4 Sverige Sverige 8   3 Norge Norge 8

Kampe[redigér | rediger kildetekst]

Playoff 1/2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Skotland Skotland 0 0 0 1 1 0 1 0 2 1 0 6
Canada Canada 0 0 1 0 0 1 0 4 0 0 1 7
Playoff 3/4 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Sverige Sverige 0 1 2 2 0 0 2 0 1 0 - 8
Norge Norge 1 0 0 0 1 1 0 2 0 1 - 6
Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Sverige Sverige 0 1 0 1 0 1 1 0 1 1 - 6
Skotland Skotland 1 0 1 0 3 0 0 2 0 0 - 7
Bronzekamp 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Norge Norge 0 0 1 0 2 0 2 1 0 2 0 8
Sverige Sverige 2 0 0 2 0 3 0 0 1 0 1 9
Finale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Skotland Skotland 1 0 0 2 0 1 0 2 0 1 0 7
Canada Canada 0 0 3 0 1 0 2 0 1 0 1 8

Samlet rangering[redigér | rediger kildetekst]

Plac. Hold 4 3 2 1 Reserve
Guld Canada Canada Glenn Howard Wayne Middaugh Brent Laing Craig Savill Scott Howard
Sølv Skotland Skotland Tom Brewster, Jr. Greg Drummond Scott Andrews Michael Goodfellow David Edwards
Bronze Sverige Sverige Niklas Edin Sebastian Kraupp Fredrik Lindberg Viktor Kjäll Oskar Eriksson
4. Norge Norge Thomas Ulsrud Torger Nergård Christoffer Svae Håvard Vad Petersson Thomas Løvold
5. New Zealand New Zealand Peter de Boer Sean Becker Scott Becker Kenny Thomson Philip Dowling
6. Kina Kina Rui Liu Xiao Ming Xu Dexin Ba Jia Liang Zang Lu'an Chen
7. Danmark Danmark Rasmus Stjerne Johnny Frederiksen Mikkel Poulsen Troels Harry Lars Vilandt
8. USA USA Heath McCormick Bill Stopera Martin Sather Dean Gemmell Craig Brown
9. Schweiz Schweiz Toni Müller Jan Hauser Marco Ramstein Jürg Bamert Benoît Schwarz
10. Frankrig Frankrig Tony Angiboust Thomas Dufour Lionel Roux Wilfrid Coulot Jérémy Frarier
11. Tyskland Tyskland Felix Schulze Johnny Jahr Hans-Christoph Daase Sven Goldemann Peter Rickmers
12. Tjekkiet Tjekkiet Jirí Snítil Martin Snítil Jindrich Kitzberger Marek Vydra Samuel Mokris

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Vundet af New Zealand på tid.


Koordinater: 47°33′02″N 7°35′28″Ø / 47.5506°N 7.5911°Ø / 47.5506; 7.5911

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=VM_i_curling_2012_(mænd)&oldid=11106296"