VM i curling 2019 (kvinder)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
VM i curling for kvinder 2019
Arrangement
Arrangør World Curling Federation
Mesterskab nr. 41
Dato(er) 16. - 24. marts 2019
Værtsby(er) Silkeborg, Danmark
Antal deltagere 13 hold
Resultat
Førsteplads Schweiz Schweiz  (7. titel)
Andenplads Sverige Sverige
Tredjeplads Sydkorea Sydkorea
Statistik
Frances Brodie Award Kina Wang Rui

Verdensmesterskabet i curling for kvinder 2019 var det 41. VM i curling for kvinder gennem tiden. Mesterskabet blev arrangeret af World Curling Federation og afviklet i arenaen Silkeborg Sportscenter i Silkeborg, Danmark i perioden 16. - 24. marts 2019 med deltagelse af 13 hold. Danmark var VM-værtsland for anden gang, men det var første gang, at Silkeborg lagde is til mesterskabet.

Mesterskabet blev vundet af Schweiz' hold bestående af Alina Pätz, Silvana Tirinzoni (skipper), Esther Neuenschwander, Melanie Barbezat og reserven Marisa Winkelhausen, der sluttede på fjerdepladsen i grundspillet, og som i finalen besejrede grundspilsvinderne fra Sverige under ledelse af Anna Hasselborg med 8-7 efter en ekstra ende. Det var Schweiz's syvende VM-titel for kvinder gennem tiden og den femte titel siden 2012, men det var det første VM-guld til Tirinzonis hold. Alina Pätz vandt sit tredje verdensmesterskab, da hun også deltog på de schweiziske guldhold i 2012 og 2015, mens Marisa Winkelhausen vandt sit andet VM-guld, idet hun spillede toer på VM-holdet i 2015. De tre øvrige spillere på holdet blev verdensmestre for første gang. De olympiske mestre fra Sverige vandt VM-sølvmedaljer for andet år i træk.[1]

Bronzemedaljerne gik til Sydkorea, som vandt VM-medaljer for første gang nogensinde efter at holdet med med Kim Min-Ji som skipper havde besejret Japan i bronzekampen med 7-5. Indtil da havde koreanernes bedste VM-resultater været to fjerdepladser i 2012 og 2014.[2]

De forsvarende mestre fra Canada endte overraskende kun på ottendepladsen i grundspillet og gik derfor ikke videre til slutkampene om medaljer. Det var den dårligste VM-placering indtil da for nordamerikanerne, der tidligere havde vundet VM-guld 17 gange, og som for blot syvende gang i VM-historien endte uden for medaljerækken.

Værtslandet Danmark blev repræsenteret af et hold under ledelse af Madeleine Dupont, som under mesterskabet spillede sin landskamp nr. 300. Holdet endte på 11.-pladsen efter at have opnået tre sejre og ni nederlag i grundspillet.

Hold[redigér | rediger kildetekst]

Mesterskabet havde deltagelse af 13 hold, og for første gang var den nye kvalifikationsprocedure for VM i kraft. Elleve af holdene blev fundet i de kontinentale mesterskaber, mens de sidste to hold fandtes ved VM-kvalifikationen med deltagelse af otte hold.

Europa   Panamerika Asien og Oceanien
Danmark Danmark Tyskland Tyskland Canada Canada Sydkorea Sydkorea
Schweiz Schweiz Sverige Sverige USA USA Japan Japan
Rusland Rusland Letland Letland Kina Kina
Skotland Skotland Finland Finland


Resultater[redigér | rediger kildetekst]

De tretten deltagende hold spillede først et grundspil alle-mod-alle med tolv kampe til hvert hold. De seks bedste hold efter grundspillet gik videre til slutspillet om medaljer.

Grundspil[redigér | rediger kildetekst]

De tretten hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav tolv kampe til hvert hold. De to bedste hold i grundspillet gik videre til semifinalerne, mens holdene, der endte på 3.- til 6.-pladsen gik videre til kvartfinalerne.

Dato Kl. Bane A Bane B Bane C Bane D
16. marts 14:00 Sverige - Kina 3–9 Rusland - Schweiz 11–5 Japan - Skotland 10–4 Tyskland - Letland 10–5
19:30 Sydkorea - Canada 7–6 Sverige - Letland 8–5 USA - Danmark 8–6 Finland - Schweiz L–W
17. marts 9:00 Danmark - Rusland 6–7 Canada - Tyskland 8–5 Kina - Finland 10–2 USA - Japan 5–9
14:00 Tyskland - Japan 10–7 Skotland - Kina 7–10 Schweiz - Sverige 5–8 Rusland - Sydkorea 6–7
19:00 Finland - Skotland 3–9 Sydkorea - USA 9–5 Letland - Canada 7–8 Danmark - Sverige 3–7
18. marts 9:00 Kina - Letland 6–5 Japan - Rusland 4–8 Finland - USA 3–6
14:00 Japan - Canada 7–5 Schweiz - Danmark 9–3 Sverige - Sydkorea 8–4 Skotland - Tyskland 9–8
19:00 USA - Rusland 7–8 Letland - Skotland 4–5 Danmark - Kina 4–8 Canada - Finland 7–6
19. marts 9:00 Rusland - Kina 9–7 Tyskland - USA 10–5 Sydkorea - Schweiz 6–5
14:00 Canada - Skotland 5–6 Finland - Sverige 2–10 Sydkorea - Japan 11–4 Letland - Danmark 11–8
19:00 Schweiz - Letland 8–5 USA - Canada 13–6 Rusland - Finland 9–8 Kina - Tyskland 8–6
20. marts 9:00 Danmark - Japan 7–1 Tyskland - Sydkorea 5–9 Skotland - Schweiz 1–7 Sverige - Rusland 9–4
14:00 Finland - Sydkorea 8–3 Danmark - Skotland 9–6 Canada - Kina 8–7 Letland - USA 6–9
19:00 Rusland - Tyskland 7–4 Kina - Schweiz 8–9 USA - Sverige 7–9 Japan - Finland 10–4
21. marts 9:00 Skotland - Sverige 7–8 Letland - Japan 3–9 Sydkorea - Danmark 9–5 Schweiz - Canada 9–3
14:00 Kina - USA 7–10 Canada - Rusland 9–6 Finland - Letland 10–8 Tyskland - Danmark 8–6
19:00 Japan - Schweiz 6–7 Sverige - Tyskland 8–3 Skotland - Rusland 4–7 Sydkorea - Kina 9–11
22. marts 9:00 Letland - Sydkorea 7–8 Danmark - Finland 7–6 Sverige - Canada 5–3 USA - Skotland 9–7
14:00 Tyskland - Finland 4–10 Schweiz - USA 5–4 Kina - Japan 4–6 Rusland - Letland 9–4
19:00 Canada - Danmark 5–3 Skotland - Sydkorea 4–7 Schweiz - Tyskland 8–10 Japan - Sverige 8–9
Plac. Hold Kampe Vundne Tabte Indbyrdes
1. Sverige Sverige 12 11 1
2. Sydkorea Sydkorea 12 9 3 1 sejr
3. Rusland Rusland 12 9 3 0 sejre
4. Schweiz Schweiz 12 8 4
5. Kina Kina 12 7 5
6. Japan Japan 12 6 6 2 sejre
7. USA USA 12 6 6 1 sejr
8. Canada Canada 12 6 6 0 sejre
9. Tyskland Tyskland 12 5 7
10. Skotland Skotland 12 4 8
11. Danmark Danmark 12 3 9 1 sejr
12. Finland Finland 12 3 9 0 sejre
13. Letland Letland 12 1 11

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

De seks bedste hold fra grundspillet spillede i slutspillet om medaljer. De to bedste hold i grundspillet, Sverige og Sydkorea, startede slutspillet i semifinalerne, mens de øvrige fire hold, Rusland, Schweiz, Kina og Japan, startede i kvartfinalerne, hvor de spillede om de sidste to ledige pladser i semifinalerne.

I kvartfinalerne mødtes holdene 3 vs. 6 og 4 vs. 5, mens vinderen af grundspillet, Sverige, i semifinalen spillede mod den af kvartfinalevinderne, der sluttede på den dårligste placering i grundspillet, dvs. Japan.

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Kvartfinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Rusland Rusland (3) 0 2 0 0 1 0 0 0 X X - 3
Japan Japan (6) 0 0 2 4 0 2 1 2 X X - 11
Kvartfinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Schweiz Schweiz (4) 2 1 0 0 1 0 1 0 0 2 - 7
Kina Kina (5) 0 0 2 1 0 1 0 2 0 0 - 6

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Schweiz Schweiz (4) 1 0 0 1 0 0 0 1 0 0 2 5
Sydkorea Sydkorea (2) 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 3
Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Sverige Sverige (1) 0 1 0 2 0 0 2 0 1 X - 6
Japan Japan (6) 0 0 1 0 1 0 0 1 0 X - 3

Bronzekamp[redigér | rediger kildetekst]

Bronzekamp 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Japan Japan (6) 0 0 0 1 1 0 1 0 2 0 - 5
Sydkorea Sydkorea (2) 0 0 1 0 0 2 0 1 0 3 - 7

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Finale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Sverige Sverige (1) 1 0 1 0 2 0 2 0 0 1 0 7
Schweiz Schweiz (4) 0 1 0 2 0 1 0 2 1 0 1 8

Samlet rangering[redigér | rediger kildetekst]

Plac. Hold 4 3 2 1 Reserve
Guld Schweiz Schweiz Alina Pätz Silvana Tirinzoni E. Neuenschwander Melanie Barbezat Marisa Winkelhausen
Sølv Sverige Sverige Anna Hasselborg Sara McManus Agnes Knochenhauer Sofia Mabergs Johanna Heldin
Bronze Sydkorea Sydkorea Kim Min-Ji Kim Hye-Rin Yang Tae-I Kim Su-Jin
4. Japan Japan Ikue Kitazawa Chiaki Matsumura Seina Nakajima Hasumi Ishigooka Emi Shimuzu
5. Rusland Rusland Alina Kovaljova Anastasija Bryzgalova Galina Arsenkina Jekaterina Kuzmina Uljana Vasiljeva
6. Kina Kina Wang Rui Mei Jie Yao Mingyue Ma Jingyi Zhang Lijun
7. USA USA Jaimie Sinclair Sarah Anderson Taylor Anderson Monica Walker Vicky Persinger
8. Canada Canada Chelsea Carey Sarah Wilkes Dana Ferguson Rachel Brown Jill Officer
9. Tyskland Tyskland Daniela Jentsch Emira Abbes Klara-Hermine Fomm Analena Jentsch Mia Höhne
10. Skotland Skotland Sophie Jackson Naomi Brown Mili Smith Sophie Sinclair Lauren Gray
11. Danmark Danmark Madeleine Dupont Denise Dupont Julie Høgh Lina Knudsen Gabriella Qvist
12. Finland Finland Oona Kauste Eszter Juhász Maija Salmiovirta Lotta Immonen Marjo Hippi
13. Letland Letland Iveta Staša-Šaršūne Santa Blumberga Ieva Krusta Evelīna Barone Tina Silina
Skippere er markeret med fed skrift.

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ World Curling Federation - Switzerland win the LGT World Women’s championship title (24. marts 2019) (engelsk)
  2. ^ World Curling Federation - Korea win historic LGT World Women’s bronze medals (24. marts 2019) Arkiveret 24. marts 2019 hos Wayback Machine (engelsk)


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=VM_i_curling_2019_(kvinder)&oldid=11106570"