Vilhelm Bardenfleth

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 25. nov. 2014, 01:13 af BillyDK (diskussion | bidrag) BillyDK (diskussion | bidrag) ({{Undervisningsministre fra Danmark}})
Vilhelm Bardenfleth 1897

Vilhelm Bardenfleth (18. juli 1850 i København6. september 1933 smst.) var en dansk politiker, jurist og indenrigs- og kultusminister.

Bardenfleth blev student i 1868 og cand.jur. fra Københavns Universitet i 1874. Han blev i 1879 ansat som fuldmægtig i Indenrigsministeriet, hvor han i 1899 avancerede til ekspeditionssekretær. Han færdedes i grundtvigske kredse og mødte her den senere konseilspræsident Tage Reedtz-Thott, der i 1894 udnævnte ham til kultusminister. Ved dannelsen af ministeriet Hørring i 1899 blev han indenrigsminister og fik under sin embedsperiode markante politiske resultater igennem – blandt andet ulykkesforsikringsloven, lov om kommuners ophøjelse til købstæder og frihavnsloven. Han blev i august 1899 erstattet af Ludvig Bramsen.

En måned efter han havde forladt ministerposten blev han udnævnt til amtmand i Vejle, hvilket han var helt til 1921.

Vilhelm Bardenfleth er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Efterfulgte:
Carl Ludvig Vilhelm Rømer von Nutzhorn
Amtmand over Vejle Amt
1899 - 1921
Efterfulgtes af:
Knud Valløe

Eksterne kilder/henvisninger