Bedrageri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Bedrageri (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bedrageri)
Overtrædelser af straffeloven
§ 114 Terrorisme
§ 119 Vold mod personer
i offentlig tjeneste
§ 123 Vidnetrusler
§ 140 Blasfemi
§§ 171-2 Dokumentfalsk
§§ 180-2 Brandstiftelse
§§ 203-4 Hasardspil
§ 216 Voldtægt
§ 222 Seksuelt misbrug af børn
§ 232 Blufærdighedskrænkelse
§ 237 Drab
§ 244 Vold
§ 245 a Kvindelig omskæring
§ 261 Frihedsberøvelse
§ 263-1 Brevhemmelighed og aflytning
§ 264 d Privatlivets fred
§ 266 Trusler
§ 266 b Racismeparagraffen
§ 267 Ærekrænkelse
§ 276 Tyveri
§ 277 Ulovlig omgang med hittegods
§ 278 Underslæb
§ 279 Bedrageri
§ 280 Mandatsvig
§ 281 Afpresning
§ 282 Åger
§ 283 Skyldnersvig
§ 288 Røveri
§ 291 Hærværk
§ 293 Brugstyveri
§ 299 b Ophavsretskrænkelser af
særlig grov karakter
Rediger

Bedrageri er en formueforbrydelse, som består i, at man ved at vildlede nogen får dem til at handle anderledes end de ellers ville, og dermed fremkalder et uberettiget økonomisk tab hos andre og hos sig selv en vinding.

Vildledningen skal være sket forsætligt, dvs., at en uagtsom vildledning ikke falder ind under straffelovens § 279.

Bedrageri er strafbart efter straffelovens § 279:[1]

§ 279. For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.

Strafferammen er fængsel i op til et år og seks måneder (§285), men kan stige til fængsel i op til 8 år, hvis forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed (§ 286, stk. 2).

Eksempler[redigér | redigér wikikode]

En fodboldspiller, fik i 2008 3 måneders betinget fængsel for at have misbrugt en venindes kreditkort til spil på Internettet for 40.000 kroner.[2] Han erkendte bedrageriet og var i behandling for ludomani.[3]

I en vidt omtalt sag blev en kendt finansmand idømt til seks år i fængsel blandt andet for bedrageri med op mod 210 millioner kroner mod en fond.[4]

Annoncehajer kan dømmes for bedrageri. I en straffesag mod en formodet annoncehaj blev en administrerende direktør i 2007 således idømt 2,5 års ubetinget fængsel.[5]

Bedrager en person en offentlig myndighed taler man om socialt bedrageri. En kvinde blev idømt tre måneders betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste for at have modtaget boligsikring, børnetilskud og nedsat daginstitutionsbetaling i over to år, som følge af at hun oplyste at hun boede alene med sine to børn, på trods af at hun havde i perioden havde boet sammen med mænd.[6]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]