Vold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Vold (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Vold)

Vold hænger oftest sammen med aggression og betegner generelt handlinger, normalt overlagte handlinger, som resulterer i, eller er tiltænkt at resultere i, skade på andre personer eller dyr. Der findes grundlæggende to former for vold: tilfældig vold som betegner vold, der forekommer i tilfældigt opståede situationer og planlagt/overlagt vold som betegner sanktionerede som usanktionerede voldshandlinger i en større skala så som krig. Visse former for vold er socialt og/eller juridisk accepterede, mens andre betragtes som kriminelle handlinger i en givet samfund. Forskellige samfund betragter og behandler voldshandlinger forskelligt. Uacceptabel vold ligger udenfor samfundets normer og betragtes i almindelighed som ondskabsfulde.

Det er væsentligt at bemærke, at hverken psykisk eller social vold eksisterer i straffelovens forstand. Her beskæftiger man sig udelukkende med "legemsangreb" (se nedenfor).

Straffelovens voldsbegreb[redigér | redigér wikikode]

Overtrædelser af straffeloven
§ 114 Terrorisme
§ 119 Vold mod personer
i offentlig tjeneste
§ 123 Vidnetrusler
§ 140 Blasfemi
§§ 171-2 Dokumentfalsk
§§ 180-2 Brandstiftelse
§§ 203-4 Hasardspil
§ 216 Voldtægt
§ 222 Seksuelt misbrug af børn
§ 232 Blufærdighedskrænkelse
§ 237 Drab
§ 244 Vold
§ 245 a Kvindelig omskæring
§ 261 Frihedsberøvelse
§ 263-1 Brevhemmelighed og aflytning
§ 264 d Privatlivets fred
§ 266 Trusler
§ 266 b Racismeparagraffen
§ 267 Ærekrænkelse
§ 276 Tyveri
§ 277 Ulovlig omgang med hittegods
§ 278 Underslæb
§ 279 Bedrageri
§ 280 Mandatsvig
§ 281 Afpresning
§ 282 Åger
§ 283 Skyldnersvig
§ 288 Røveri
§ 291 Hærværk
§ 293 Brugstyveri
§ 299 b Ophavsretskrænkelser af
særlig grov karakter
Rediger

Forsætlige legemesangreb er strafbare som vold efter straffelovens §§ 244-245. § 244 dækker den "almindelige" vold, mens § 245 handler om vold af særligt farlig karakter.

Tidligere (før 1989) sondredes der i straffeloven om hvorvidt offeret havde været sagesløs og hvilken skade angrebet havde medført. Denne sondring er nu forladt, og klassificeringen af forbrydelsen sker nu efter en vurdering af selve angrebets karakter. Særlige skader kan dog virke strafskærpende og bringe den skærpede bestemmelse i § 246 i anvendelse. Denne bruges også når volden har døden til følge.

Det er væsentligt at mærke sig, at der ligger en (uskrevet) forudsætning i bestemmelsen om, at angrebet skal være uberettiget. Berettigede angreb er ikke strafbare, fx i forbindelse med myndighedsudøvelse, ved samtykke fra offeret eller ved lægeligt begrundede indgreb.

Der findes i loven særlige strafskærpelses- og lempelsesregler, hvis angrebet er rettet mod en særligt udsat person (fx en taxachauffør eller dørmand) eller modsat er sket under slagsmål. Vold mod "tjenestemand i funktion" er en forkert, men ofte af lægmænd benyttet, betegnelse for vold mod den, der handler i offentlig tjeneste eller hverv. Vold mod en sådan person er omfattet af en særlig bestemmelse (§ 119), som også omfatter trusler om simpel vold mod samme type personer.

Straffeloven (pr. 2005)
§ 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed.
Stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år.
§ 246. Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller § 245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år.
§ 247. Begås nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 244-246, af en person, der tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold, kan straffen forhøjes med indtil det halve.
Stk. 2. Det samme gælder, når en lovovertrædelse som nævnt i §§ 244-246 begås over for en person, der efter karakteren af sit arbejde er særlig udsat for vold.
§ 248. For legemsangreb under slagsmål, eller når den angrebne har øvet gengæld mod angriberen, kan straffen under særlig formildende omstændigheder bortfalde.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]