Ophavsret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Det engelske ophavsretssymbol (© for copyright)
Immaterialrettigheder
Rediger

Ophavsret er en beskyttelsesret, som personer, som frembringer værker, har til at disponere over værket. Ophavsretten sikrer kunstnere et vederlag ved brug af bøger og musikværker med videre, men sikrer også at samfundet kan få adgang til offentliggjorte værker på bestemte vilkår. Værksbegrebet er centralt i ophavsretten og præciserer, at skabelse har værkshøjde, og er i ophavsretlig forstand et værk, når det er resultat af en egen selvstændig kreativ proces; to uafhængige personer må ikke kunne skrive den samme tekst, hvis det skabte skal have værkshøjde. [1] På engelsk bruges ordet "Copyright." Lovene omkring ophavsret er forskellige fra land til land.

Værksbegrebet[redigér | redigér wikikode]

Værksbegrebet er defineret forskelligt af forskellige juridiske forfattere og i forskellige lande, men der er rimelig enighed om, at der gælder et krav om originalitet, for at en frembringelse kan have værkshøjde. Der skal altså være tale om[2][3]:

  • at ophavsmanden skal frembringe værket ved egen skabende indsats, og
  • at værket er udtryk for originalitet

Der er hverken kvalitative eller kvantitative krav, og ophavsretten beskytter således også værker, som ikke subjektivt set har kunstnerisk værdi. At der er investeret meget arbejde eller mange penge i en frembringelse, medfører ikke i sig selv værkshøjde efter dansk ret. Faktuelle oplysninger og rene ideer anses derfor ikke for at have værkshøjde, men derimod kan en konkret beskrivelse/fortolkning af oplysninger eller ideer være beskyttet.

Efter Berner-konventionen omfatter værksbegrebet: "i det Hele taget enhver Frembringelse paa det litterære, videnskabelige og kunstneriske Omraade, der kan offentliggøres, uanset ved hvilken Tryknings- eller Gengivelsesmaade dette sker".[4]

Dette omfatter ifølge konventionen blandt andet:

  • bøger, brochurer og alle andre skrifter;
  • dramatiske eller dramatisk-musikalske værker, musikalske kompositioner med eller uden ord;
  • tegninger, malerier, billedhuggerarbejder, gravurer; litografier, illustrationer, geografiske kort; plantetegninger, skitser og plastiske arbejder, vedrørende geografi, topografi, arkitektur eller videnskab i almindelighed;

Copyright[redigér | redigér wikikode]

På engelsk hedder ophavsret copyright, ofte illustreret med ©-symbolet. Copyright-begrebet er dog amerikansk og er ikke specielt betegnende for europæisk ophavsret, der har andre traditioner, som bygger på tysk, fransk og nordisk ret, og i videre omfang er en "author"-ret. Derfor bruges også på dansk ordet ophavsret. Det amerikanske begreb har fået grupper inden for open source og free software til at opfinde det næsten modsatte begreb: copyleft, som bl.a. bruges på Wikipedia. Ved copyleft videregiver ophavsmændene deres rettigheder til brug og distribution med videre til enhver ihændehaver af værket, mod at disses afledte værker skal underkastes samme betingelser, hvis de videregives.

Ophavsret i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Den danske lov om ophavsret[5] har undergået mange ændringer de senere år på grund af samfundsudviklingen og især på grund af internationale forpligtelser, herunder Danmarks medlemskab af EU. Ophavsretten er i dag i vidt omfang reguleret ved internationale konventioner. Ophavsretsloven blev senest grundlæggende revideret i 1995, men er også siden da ændret en del, senest i december 2009. Loven indledes på følgende måde:

Beskyttede værker:
§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.
Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.

Ophavsretsloven indeholder ud over en beskyttelse af litterære og kunstneriske værker også en beskyttelse af de såkaldte nærtstående rettigheder, som er ophavsretslignende rettigheder, der tillægges udøvende kunstnere og forskellige typer af producenter. De centrale ophavsretlige beføjelser, som tillægges rettighedshaverne, er retten til eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden (fx offentlig fremførelse).

Beskyttelsestid[redigér | redigér wikikode]

Ophavsret for værk, hvor ophavsmanden døde i 1943 (rød). Der skal gå 70 hele år fra 1. januar 1944 (første gule), hvorfor beskyttelsestiden udløb 1. januar 2014 (grøn)

Ophavsrettens gyldighedstid – normalt omtalt som beskyttelsestiden – er den tid, et værk er beskyttet. Den er beskrevet i lovens §63:

Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker efter længstlevendes dødsår.

Beskyttelsestiden for værker er således 70 hele år regnet fra udgangen af ophavsmandens dødsår. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Når beskyttelsestiden er udløbet, kan værket frit udnyttes, idet alle økonomiske rettigheder ophører. Værket er dog ikke helt udbeskyttet, idet visse moralske rettigheder fortsætter efter beskyttelsestidens udløb. Nogle værker har dog en kortere beskyttelsestid. Dette drejer sig om en "udøvende kunstners fremførelse af et litterært eller kunstnerisk værk" (§65). For disse værker gælder det, at beskyttelsen som udgangspunkt varer 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da fremførelsen fandt sted. Fordi beskyttelsestiden blev øget i 1995 fra 50 til 70 år med tilbagevirkende kraft, er der en særlig situation for værker af ophavsmænd, der er døde i perioden fra 1. januar 1925 til 31. december 1944. Rettighederne til disse blev "genoplivet" i 1995.

Bearbejdelse[redigér | redigér wikikode]

Den der oversætter eller på anden måde bearbejder et værk, har ophavsret til værket i den bearbejdede form, jf. ophavsretslovens § 4. Der kan dog ikke rådes over værket på en måde, som strider mod ophavsretten til originalværket. Det vil eksempelvis sige, at oversætteren af en roman ikke må fremstille eksemplarer af den oversatte roman eller stille den rådighed for almenheden ved fx salg uden samtykke fra forfatteren til den originale roman.

Er beskyttelsestiden for originalværket udløbet, kan en oversætter dog frit udnytte sin oversættelse.

Citatretten[redigér | redigér wikikode]

I henhold til den danske ophavsretslovs § 22 er det tilladt at citere fra et offentliggjort værk, såfremt det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Tilsvarende bestemmelser gælder i andre lande.

Der findes ingen matematiske grænser for, hvor meget man må citere af andres værker. Der gælder således ingen regel om, at det er tilladt at citere fx 1/20 af en bog på 200 sider eller ¼ side af en avisartikel. Hver enkelt citatsituation må bedømmes konkret, og i denne bedømmelse indgår både citatets omfang i forhold til det oprindelige værk og omfanget i forhold til den nye sammenhæng, som det bringes i. Værker af billedkunst kan som udgangspunkt ikke citeres.

Citatretten medfører dog på ingen måde, at et værk kan gengives i sin helhed, da ophavsretslovens § 2 giver eneret til fremstilling af eksemplarer. Yderligere indskrænkes citatretten af ophavsretslovens § 3, stk. 2, der medfører, at et værk hverken må ændres eller gøres tilgængeligt i en form eller sammenhæng der er krænkende for ophavsmanden.

Fotografier af skulpturer[redigér | redigér wikikode]

Ophavsretten for Den lille Havfrue løber frem til 1. januar 2030, idet Edvard Eriksen døde 12. januar 1959 og der er beskyttelse 70 hele år fra næste årsstart (1960) – til og med 31. december 2029.

Ophavsretten gælder også for kunstværker, der findes på frit tilgængelige steder. Således kan man ikke frit afbilde et kunstværk, hvis afbildningen har kunstværket som hovedmotiv, og afbildningen udnyttes kommercielt. Dette er beskrevet i § 24 stk. 2. Det vil sige, at man fx ikke kan tage et fotografi af en skulptur og frit sælge fotografiet, medmindre ophavsretten til skulpturen er udløbet:

§24 Kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller udbydes til salg, må gengives i kataloger over samlingen. Sådanne kunstværker må endvidere gengives i meddelelser om udstilling eller salg, herunder i form af overføring til almenheden.
Stk. 2. Kunstværker må afbildes, når de er varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt kunstværket er hovedmotivet og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt.

Den lille havfrue[redigér | redigér wikikode]

Det nok mest kendte eksempel på anvendelse af paragraffen, er af arvingerne til billedhuggeren Edvard Eriksen, der har sikret sig et vederlag ved at bruge § 24 stk. 2 mod aviser, der har bragt billeder af hans berømte skulptur Den lille Havfrue.[6] Selskabet har i flere tilfælde fremført krav i størrelsesordnen 10.000 kroner til medier, der har anvendt billeder, hvor statuen er hovedmotivet,[7]. David Trads, der har været chefredaktør på et medie, der har modtaget et krav, har betegnet varetagelsen af ophavsretten som absurd: [7] "Det er absurd, at nogle dovne arvinger skal score kassen på en lille statue, der sidder ude i havet". Den 1. januar 2030 ophører ophavsrettens beskyttelsestid til statuen, da Edvard Eriksen til den tid har været død i 70 hele år.

Sanktioner[redigér | redigér wikikode]

Overtrædelser af straffeloven
§ 114 Terrorisme
§ 119 Vold mod personer
i offentlig tjeneste
§ 123 Vidnetrusler
§ 140 Blasfemi
§§ 171-2 Dokumentfalsk
§§ 180-2 Brandstiftelse
§§ 203-4 Hasardspil
§ 216 Voldtægt
§ 222 Seksuelt misbrug af børn
§ 232 Blufærdighedskrænkelse
§ 237 Drab
§ 244 Vold
§ 245 a Kvindelig omskæring
§ 261 Frihedsberøvelse
§ 263-1 Brevhemmelighed og aflytning
§ 264 d Privatlivets fred
§ 266 Trusler
§ 266 b Racismeparagraffen
§ 267 Ærekrænkelse
§ 276 Tyveri
§ 277 Ulovlig omgang med hittegods
§ 278 Underslæb
§ 279 Bedrageri
§ 280 Mandatsvig
§ 281 Afpresning
§ 282 Åger
§ 283 Skyldnersvig
§ 288 Røveri
§ 291 Hærværk
§ 293 Brugstyveri
§ 299 b Ophavsretskrænkelser af
særlig grov karakter
Rediger

Krænkelser af ophavsrettigheder kan forfølges af rettighedshaveren med civile sanktioner eller med straf.

Rettighedshaveren kan ved en krænkelse anlægge en civil retssag og i denne kræve:

  • Et rimeligt vederlag, svarende til det man normalt skulle have betalt for udnyttelsen.
  • Erstatning for yderligere skade, hvilket kræver, at der kan påvises et tab. Dette tab kan også omfatte udgifter til efterforskning af sagen. Tabet ansættes ofte skønsmæssigt, og der kan i den forbindelse tages hensyn til krænkerens vinding.
  • Godtgørelse for ikkeøkonomisk skade, typisk i form af ærekrænkelse eller lignende. Det kan for eksempel blive aktuelt, hvis der spredes dårlige kopier.
  • Tilbagekaldelse, tilintetgørelse og/eller udlevering til rettighedshaveren af krænkende varer og produkter.
  • Offentliggørelse af den dom, hvor krænkeren dømmes.

En rettighedshaver kan, hvis han kan sandsynliggøre, at der foregår en krænkelse, få fogedretten til at foretage en bevissikringsundersøgelse hos en formodet krænker.

Alle ophavsretlige krænkelser er desuden belagt med straf. Der er forskellige strafferammer afhængig af krænkelsens grovhed. Udgangspunktet er bøde, men straffen kan stige til fængsel i 1½ år. I særligt grove tilfælde er krænkelsen omfattet af straffelovens § 299b, som kan give fængsel i op til 6 år (svarende til groft tyveri). Hovedreglen er, at straffesager om ophavsret er undergivet privat påtale, således at det er rettighedshaveren selv, der skal stå for straffesagen. Det gælder dog ikke de grove krænkelser.

De civil- og strafferetlige sanktioner kan kombineres, og der kan således pålægges både straf og vederlag/erstatning, eventuelt under samme sag. Når straf anvendes (hvilket sker relativt sjældent), er det ofte i kombination med en økonomisk sanktion.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Ophavsret og anden immaterialret[redigér | redigér wikikode]

De ophavsretlige forvaltningsorganisationer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]