Trussel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
DanishView.svg Danske forhold
Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Overtrædelser af straffeloven
§ 114 Terrorisme
§ 119 Vold mod personer
i offentlig tjeneste
§ 123 Vidnetrusler
§ 140 Blasfemi
§§ 171-2 Dokumentfalsk
§§ 180-2 Brandstiftelse
§§ 203-4 Hasardspil
§ 216 Voldtægt
§ 222 Seksuelt misbrug af børn
§ 232 Blufærdighedskrænkelse
§ 237 Drab
§ 244 Vold
§ 245 a Kvindelig omskæring
§ 261 Frihedsberøvelse
§ 263-1 Brevhemmelighed og aflytning
§ 264 d Privatlivets fred
§ 266 Trusler
§ 266 b Racismeparagraffen
§ 267 Ærekrænkelse
§ 276 Tyveri
§ 277 Ulovlig omgang med hittegods
§ 278 Underslæb
§ 279 Bedrageri
§ 280 Mandatsvig
§ 281 Afpresning
§ 282 Åger
§ 283 Skyldnersvig
§ 288 Røveri
§ 291 Hærværk
§ 293 Brugstyveri
§ 299 b Ophavsretskrænkelser af
særlig grov karakter
Rediger

En trussel er en verbal eller fysisk ytring (kropssprog) om, at man har til hensigt at påføre en anden en skade eller en straf. Truslen kan være en form for afpresning, således at hvis personen, den rettes mod udfører eller ikke udfører en given handling, så vil truslen blive realiseret. Trusler fremsættes ofte under krig, røverier, voldtægter og andre forbrydelser, men kan også stå alene. I Danmark er det ulovligt at fremsætte trusler ifølge Straffelovens § 266:

Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Bestemmelsens grundtanke er, at dén, der fremsætter trusler mod en andens liv, legeme eller helbred, må forvente en efter danske forhold forholdsvis streng straf.

Objektive betingelser[redigér | redigér wikikode]

Det objektive gerningsindhold er fremsættelsen af selve truslen (i ord eller ved adfærd). Det er en betingelse for at bringe § 266 i anvendelse, at truslen er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres:

  • Liv
  • Helbred eller
  • Velfærd

”Egnet til” er en objektiv, konkret vurdering (efter omstændighederne kan tidligere omgangstone blandt parterne være relevant). Truslen behøver ikke rent faktisk at have denne virkning og ej heller at ville have været egnet til at fremkalde alvorligt frygt hos gerningsmanden selv.

Fuldbyrdelsen sker ved fremsættelsen af truslen – altså før den har virket (modsat § 260)

Subjektive betingelser[redigér | redigér wikikode]

De subjektive betingelser er følgende:

  • Forsæt til fremsættelse af truslen (dvs. til at den virker truende) (ej forsæt til at realisere truslen)
  • Kendskab til de momenter, som gør, at den vurderes, som egnet til at fremkalde den alvorlige frygt (misforståelse = egentlig retsvildfarelse)
  • Kendskab til de momenter, som gør, at handlingen, der trues med, er strafbar (misforståelse = egentlig retsvildfarelse)

Sammenstød og absorbering[redigér | redigér wikikode]

Hvis gerningsmanden har forsæt til, at truslen skal virke handlingsbestemmende, vil § 260 ofte være relevant. Der kan godt straffes i sammenstød (både §§ 260 og 266), men det er ikke givet, at der straffes i sammenstød. §266 vil ofte absorberes i § 288, § 281, § 216, § 217 eller § 260.

Andre former for trusler[redigér | redigér wikikode]

Trusler kan også være mere abstrakte og beskrive en mere generel fare for et eller flere individer, eksempelvis en terrortrussel.