Volokolamsk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Volokolamsk
Волокола́мск
Bysegl Byflag
Coat of Arms of Volokolamsk (Moscow oblast).png
Flag of Volokolamsk (Moscow oblast).png
Volokolamsk.jpg
Genopstandelseskatedralen (1460ere), en af de sidste russiske kalkstenskatedraler.
Overblik
Land: Rusland Rusland
Grundlagt: 1135
Demografi
Indbyggertal: 24.548(2006)
Tidszone: UTC UTC+3

Koordinater: 56°02′0″N 35°57′0″E / 56.03333°N 35.95000°Ø / 56.03333; 35.95000

Volokolamsk (russisk: Волокола́мск) er en russisk by på 24.548 indbyggere (2006) beliggende omkring 124 kilometer nordvest for Moskva, langs floden Gorodenka i nærheden af hvor den løber sammen med floden Lama i Moskva oblast, Rusland. Byen er administrativt center for Volokolamsky District.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den første overleverede omtale af Volokolamsk er fra Voskresensk krøniken fra omkring 1135, hvor den refereres til som "Volok ved Lame" ("Волок на Ламе"; "Volok na Lame"). Dette gør den til den ældste by i Moskva oblast (og ældre end Moskva med 12 år) og en af de ældste byer i Rusland. Før det 18. århundrede blev den også refereret til som "Volokom Lamskin" ("Волоком Ламским") eller blot "Volokom" ("Волоком"). Navnet "Volokolamsk" stammer fra den femkilometer lange sti over land hvor handelsmændene trak deres flodfartøjer fra floderne Lame til Ruza. En sådan sti kaldes portage og "Volak" på russisk. Byen blev hurtigt en vigtigt handelssted på handelsruten fra Novgorod til Moskva og Ryazan.

Volokolamsk var blevet grundlagt af købmænd fra Novgorod, og forblev for mestedelen en del af Republikken Novgorod indtil 1398 om end den, ikke mindst grundet byens placering mellem de to mægtige byer Novgorod og Moskva, var årsag til en del kontroverser og omskiftelig tilhørssted. I 1178 blev byen plyndret og brændt af Vsevolod Jurjevitsch III af Vladimir som kortvarigt underlagde den fyrstedømmet Vladimir-Suzdal men hans søn Jaroslav II gav den tilbage til Novgorod i 1231. Efter den Mongolske invasion af Rusland blev Volokolamsk delt mellem en halvdel under Novgorod og en anden under byen Vladimir.

Storfyrste Ivan den første af Vladimir gav hans del af byen til Kijevs bojar Rodion Nestorovich, som omkring 1310 tvang sig retten til den anden halvdel fra Novgorod. I 1345 overgav storfyrsten af Moskva og Vladimir Simeon Ivanovitsch Volokolamsk til hans svigerfar, som var prins af Smolensk. Under Smolensk udstod byen i 1371 en tremåneders lang belejring af den Litauenske konge Algirdas. Kort tid efter faldt bygen igen tilbage til Novgorod.

I 1398 tog storfyrste Vassili Dmitrijevitsch I af Moskva Volokolamsk og lod det indgå under Moskva. Men efter at have mistet forbindelsen til Novgorod og handlen med Hanseforbundet forfaldt byen. Ivan den Store gav i 1462 byen til hans yngre, bror som lod opfører den berømte kalkstenskatedral som stadig står. I 1613 modstod byen en belejring af den polske konge Sigismund. Hvilket ledte til byens befæstningsanlæg fra da af indgik i byens våbenskjold.

I løbet af det 19. århundrede oplevede byen en genopblomstring og hastig industrialisering og i starten forbandt en jernbane byen med Moskva og Riga. Under den tidlige opstand i 1905 var byen centrum for aktiv arbejdermodstand .Bl.a. lukkede en strejke byens industrivæveriet, som var Volokolamsk største arbejdsplads og som efter Oktoberrevolutionen i 1917 blev nationaliseret sammen med resten af byens industrier.

Under 2. verdenskrig 19411945 var Volokolamsk og omegn vidne til en række voldsomme sammenstød mellem tyske styrker og sovjetiske regulære hærstyrker og irregulære partisanstyrker. Bedst kendt er slaget den 14. november 1941 hvor 28 sovjetiske soldater fra den 316. riffeldivision i en desperat kamp formåede at nedkæmpe 18 nazistiske tanks otte kilometer fra Volokolamsk, lige før de nåede frem til Volokolamsk-Moskva hovedvejen. Byen blev hårdt medtaget i løbet af krigen og genopbygget i løbet af 1950erne.

Befolkning[redigér | redigér wikikode]

Volokolamsk havde ved sidste folketælling i 2006 24.548 indbyggere.

Indbyggerudvikling

År Indbyggere
1897 2.900
1926 3.400
1939 5.400
1959 11.100
1970 15.500
År Indbyggere
1979 18.400
1989 55.300
1996 18.200
2000 24.500

Industri[redigér | redigér wikikode]

Volokolamsk er i dag et vigtig industriknudepunkt. Foruden et stort industrivæveri, er der bilproduktion og fødevareforædlingsfabrikker. I 2006 opførte amerikanske 3M en kemifabrik i omegnen af byen.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

  • Genopstandelseskatedralen (1460erne)
  • Gudsmoder fødselskirke (1535)
  • Nikolauskatedralen (1864)
  • Josefklosteret ved Volokolamsk (16. – 17. århundrede)

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Våenskjold Byer i Moskva oblast Flag
Administrative center: Moskva

Balasjicha | Chernogolovka | Chimki | Dedovsk | Dmitrov | Dolgoprudny | Domodedovo | Dubna | Dzerzhinsky | Elektrogorsk | Elektrostal | Elektrougli | Frjasino | Istra | Ivantejevka | Jegorjevsk | Jubilejny | Kalininets | Kaschira | Khotkovo | Klimovsk | Klin | Kolomna | Koroljov | Krasnoarmejsk | Krasnogorsk | Krasnoznamensk | Kubinka | Likino-Dulyovo | Ljubertsy | Lobnja | Losino-Petrovsky | Lukhovitsy | Lytkarino | Moschaisk | Mytisjtji | Naro-Fominsk | Nasabino | Noginsk | Odintsovo | Orechovo-Zujevo | Ozyory | Pavlovsky Posad | Podolsk | Protvino | Pushchino | Pusjkino | Ramenskoje | Reutov | Roshal | Sergijev Posad | Serpuchov | Shatura | Shcherbinka | Sjtjolkovo | Solnechnogorsk | Staraja Kupavna | Stupino | Tomilino | Troitsk | Tschechov | Vidnoje | Volokolamsk | Voskresensk | Zaraisk | Zjeleznodorozjnyj | Zjukovskij

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: