Bojar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Russiske bojarer fra det 16. - 17. århundret

Bojar (russisk: боярин, ukrainsk: буй eller боярин, bulgarsk: боляр eller болярин, rumænsk: boier) var betegnelsen på et medlem af højeste rang i den aristokratiske feudaladel, alene underlagt den herskende storfyrste, først i Gardariget og senere i Rusland og Litauen (svarende til nutidens Ukraine, Hviderusland, europæisk Rusland og Litauen) fra 900- til 1600-tallet. Titlen blev også benyttet i Bulgarien, Serbien, Valakiet og Moldavien. Bojarerne udgjorde det herskende lag af store godsejere.

De russiske bojarer inddeltes traditionelt i tre kategorier: