Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2010

Et landskabsmaleri er et maleri, der har landskabet som sit motiv. Eksempler på kendte landskabsmalere er Christen Købke, C.D. Friedrich og J.M.W. Turner.

Landskabsmalerier har været kendt blandt oldtidens folkeslag, der også afbildede deres omgivelser. I middelalderen havde landskabsmaleriet dårlige vækstbetingelser. Efter middelalderligt kirkesyn var naturlivet, som det rørte sig i sø og skov, mark og bjerg, fyldt med onde dæmoners magt. Italienerne synes at have været de første, der kunne iagttage og nyde landskabet som noget skønt. Men det var dog først i det nordlige Europa med folkenes medfødte kærlighed dér til den landskabelige natur — og først sent — at der dannedes en fuldt selvstændig landskabskunst løst fra sin forbindelse med den kirkelige overlevering. I 15. og 16. århundrede sås på de tyske maleres billeder baggrunde, udmærkede billeder af Altdorfer med betoning af luftperspektiven, med stejle fjelde, ligesom på da Vincis; Tizian skildrede Gadores bjergegn, Rafael og den umbriske skole en blødere, mildere natur med slanke tyndtløvede træer, og så fremdeles.

Med Rousseaus naturbegejstring og den følgende romantiske bevægelse i den vestlige kultur blev landskaberne et populært motiv i maleriet. Landskaberne blev idealiseret, og der opstod en hel landskabsmaleriskole i Frankrig efter blandt andet engelsk inspiration. Senere stilretninger som impressionismen var ligeledes meget optaget af landskaber med blandt andet van Gogh. En kubist som Braque, mens den abstrakte kunst i nogen grad har vendt sig mod andre motiver. (Læs mere..)