Christen Købke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Christen Schiellerup Købke (26. maj 1810 – 7. februar^[1] 1848) var en dansk maler. Han regnes i dag for den måske betydeligste af malerne under den danske guldalder.

Indholdsfortegnelse 1 Biografi 2 Biografi fra DBL 3 Litteratur 4 Note

[redigér] Biografi

Købke studerede på Kunstakademiet i København allerede som 12-årig og indtil 1832, først som elev under C.A. Lorentzen (fra 1825), senere under C.W. Eckersberg (fra 1828). Købkes større malerier er præget af en tør, akademisk stil, og det er særligt hans mindre studier og portrætterne der i dag beundres. Hans bedste værker er prægede af ro og farvesans, hvor dagligdags motiver tilføres spænding og dynamik gennem utraditionelle beskæringer og dristige kompositioner.

Købkes tidligste motiver hentedes primært fra Kastellet hvor hans far var bager fra 1815. Malerierne fra denne periode virker på en moderne beskuer umiddelbart spontane og moderne i farveholdning og opstilling. Samtidig med familiens flytning til Blegdamsvej i København i 1833 indtrådte en ændring i hans kunst. For at forberede et større gennembrud som maler begyndte han at arbejde med større formater og mere konstruerede kompositioner, sådan som var normen på den tid. Som led i dette rejste han i 1838 på dannelsesrejse til Italien over Dresden og München. På rejsen foretog han skitser og studier som skulle blive grundlag for større malerier efter hjemkomsten til Danmark i 1840.

Hans store maleri Parti af Marina Piccola på Capri blev dog i 1846 forkastet som medlemsstykke til Kunstakademiet. Dette, samt økonomiske problemer som følge af faderens bortgang, kom til at plage ham frem til hans tidlige død i 1848.

[redigér] Biografi fra DBL

Christen Schiellerup Købke 1810-48, Maler, blev født 26. maj 1810 i København og var søn af bagermester Peter Berend Købke (1771 - 1843) og Cecilie Margrethe født Petersen (1778 - 1867). Han fik sin første undervisning i hjemmet, men en gigtfeber, som i hans 11. år fængslede ham til et langvarigt sygeleje, fik, som det synes, afgørende betydning for hans livsbane. De tegninger, han syslede med under rekonvalescensen, bevægede forældrene til efter helbredelsen at sende ham til Kunstakademiet, hvor han allerede i januar 1822 fik adgang til den første tegneklasse og et års tid efter til Lorentzens malerstue, hvor han øvede sig i maling ved at kopiere flere portrætter. I 1827 blev han først elev af modelskolen, og året efter, da hans lærer døde, fik han plads i Eckersbergs malerstue. Allerede i 1827 begyndte han at male, i det familiens yngre medlemmer måtte sidde for ham; i 1828 kom turen til Mormoder, et portræt, som allerede viste betydelig større sikkerhed i tegningen, om også malemåden minder om Lorentzen. Imidlertid gik den akademiske undervisning sin gang, i 1831 vandt han den mindre, i 1832 den store sølvmedalje. Et sommerophold i Århus gav ham lyst til også at tegne og male efter den frie natur, om end hans fleste arbejder endnu er portrætter. Kunstforeningen købte et par af hans første billeder, Parti af Aarhus Domkirke (1831), som nu er havnet i den kongelige malerisamling, og Antiksalen paa Charlottenborg. Allerede i 1830 havde han malet et landskabeligt parti ved citadellet med en gammel matros i forgrunden, siddende som cigarsælger ved et lille bord. I 1833 malede han som studie et portræt af den samme gamle sømand, udmærket ved den fine modellering i de tyndt pålagte farver og den klare farvetone i karnationen. Dette fortrinlige ungdomsarbejde blev købt efter kunstnerens død til den kongelige malerisamling, altså ikke, som almindeligt i den tid, for at give en lovende kunstner en opmuntring, men, selv efter at løbet var fuldendt, i erkendelsen af, hvor højt kunstneren allerede stod i dette værk.

Så tidlig som i 1831 havde han begyndt at radere, blandt andet et parti af Århus Domkirke, der blev udgivet af Kunstforeningen. I 1836 udførte han den gamle sømands brystbillede, der også som radering hører til hans bedste arbejder, året efter en større, smuk radering af Frederiksborg Slot. I de samme år malede han Frederiksborg Slot, set fra Jægerbakken ved Solnedgang (udstillet 1836) og En Sommermorgen ved Østerbro (udstillet 1837), der nu tilhører den kongelige malerisamling. En sammenligning med hans italienske billeder viser bedst, hvor sandt han havde forstået at opfatte den nordiske sols blege skønhed, selv inden han havde lært sydens glød at kende. Den omhyggelige gengivelse af alle enkeltheder giver tillige dette billede en betydelig historisk interesse. I slutningen af 1837 ægtede han en frænke (kvindelig slægtning), Susanna Cecilie Købke (1810 - 1849), datter af kancelliråd, Kontorchef Caspar Berend Købke (1764 - 1826) og Juliane Dorothea født Ratz (1776 - 1860). Kort efter malede han et smukt portræt af sin unge hustru. Imidlertid havde han fået en varm anbefaling af Akademiet til Fonden ad usus publicos, hvorefter han i 1838 fik løfte på rejsestipendium det følgende år; han fik også 1839 et stipendium på 600 rigsdaler årlig i 2 år. Men allerede i august 1838 havde han, ledsaget af Georg Christian Hilker, forladt København, uden at tage sin hustru med, og nåede hen ad nytår Rom, hvor han traf sin svoger F.C. Krohn og mange andre danske kunstnere. I muntert samliv med kunstfæller gik vinteren under studier af Roms kunstskatte, og først da han den følgende sommer, i følge med Constantin Hansen, gjorde udflugter til Neapel, Sorent og Capri, begyndte han at male studier i det frie. Den syditalienske naturs hele fylde og rige farveskønhed gik her således op for ham, at han kunne gengive indtrykket frisk og levende efter hjemkomsten.

I 1840 var han hjemme igen, men først da han havde et udført billede færdigt, Parti af Capris sydside, stærk Søgang (udstillet 1842), foreviste han dette for Akademiet og blev agreeret 1842. Til medlemsstykke skulle han male Et Parti af den italienske Kyst ved Middelhavet. I stedet for at male dette, fuldførte han et stort maleri, Kystparti ved Capri, Morgen (udstillet 1844), hvilket blev købt til den kongelige Malerisamling. Dette billede karakteriserer vistnok fyldigst Købke i hans sidste periode. Det udmærker sig ved en dybde og glans i farven, en mere storslået malerisk helhed, end hans tidligere billeder havde, selv om man ved sammenligning med de i Italien udførte studier kan savne noget af det umiddelbare indtryk i gengivelsen af enkeltheder. Endnu et billede over et italiensk motiv, En Pergola (udstillet 1845), gjorde megen lykke. Så vel disse arbejder som udførelsen af en del dekorationer i Thorvaldsens Museum havde sinket ham i at arbejde på medlemsstykket. Hans hustrus sygdom og familiesorg hæmmede måske også hans arbejdskraft. Først i oktober 1846 blev Parti af Marina piccola paa Capri forevist i Akademiet og forkastet, om end med et ringe overtal. Til trods for at han endnu fuldførte nogle portrætter, gjorde denne begivenhed så stærkt indtryk på ham, at hans kraft var brudt. En forkølelse gik over til lungebetændelse, og 7. februar 1848 døde han efter få dages egentlig sygdom.

• Denne del af artiklen bygger hovedsaglig på Philip Weilbachs biografi i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, 19. bind, side 618, Gyldendal, 1887-1905

Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst, bedes skabelonen venligst fjernet.

[redigér] Litteratur

• Monrad, Kasper: "Christen Købke", Dansk Guldalder (Hovedværker på Statens Museum for Kunst), København 1994, s. 138-139

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Christen Købke

[redigér] Note