Wilhelm Frimann Koren Christie

Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!

Wilhelm Frimann Koren Christie, (7. december 1778 i Kristianssund – 10. oktober 1849 i Bergen) var en norsk embedsmand og politiker.

Christie blev 1794 student ved Kbhvn’s Univ. og tog 1799 og 1802 jur. [-Embedseksamen.-] {+Em- bedseksamen.+} 1801 blev han [-Underkancellist-] {+Underkancel- list+} i det danske Kancelli, 1804 Sekretær i Karantæne-Direktionen og fik 1805 Titel af Kancellisekretær. Uagtet der åbnede sig de mest glimrende Udsigter for ham i Kancelliet, besluttede han sig dog meget snart til at vende tilbage til Fædrelandet. Traditionen inden for Familien vil vide, at ubesvaret Kærlighed vakte hans Længsel efter Hjemmet.

1808 blev han Sorenskriver i Nordhordland ved Bergen. 1814 valgtes . han fra Bergens By til første Repræsentant ved Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Her fungerede han som Sekretær, men spillede i øvrigt ingen særlig fremtrædende Rolle. Efter Rigsforsamlingens Opløsning blev han sammen med Statsraad Aall og Købmand Rosenkilde sendt til England for at tale Norges Selvstændigheds Sag; Deputationen blev imidlertid ikke modtagen, men hjemisendtes med uforrettet Sag. Til det første overordentlige Storting valgtes C. til Repræsentant med det udtrykkelige Mandat at stemme modi Foreningen med Sverige. Ifølge »dette stemte han dia ogsaa 20. Oktbr selv femte mod Foreningens Indgaaelse. Men for øvrigt blev det dog ham, der førte de herhenhørende Forhandlinger, idet han fra 11. Oktbr var Stortingets Præsident. Denne Stilling udfyldte han paa en glimrende Maade. Efter at han 14. Oktbr var valgt til Medlem af den Komité, som skulde modtage Oplysninger fra de sv. Kommissarier og meddele dem til Stortinget, tog han 26. Sæde i Komiteen, og her gik Ledelsen af Forhandlingerne med de sv. Kommissarier straks over til ham. Med Fasthed o>g Bestemthed ledede han disse Forhandlinger, ’ i hvilke han vidste at skaffe Eidsvoldsmændenes Værk Agtelse, saa at der i Konstitutionen af 17. Maj kun foretoges de Ændringer, som Foreningen med Sverige absolut krævede. Stortinget bevidnede ham da ogsaa sin Anerkendelse ved at skænke ham en Guldpokal, votere ham en Takadresse og stille ham i Spidsen for den Deputation, der paa Stortingets Vegne skulde overbringe Karl XIII et Eksemplar af den norske Grl. og en Adresse. Ved hans Hjemkomst til Bergen stiftede denne Bys Borgere et Legat, der skulde bære hans Navn. En Kaldelse til at indtræde i Kongens Raad afslog han; derimod blev han 1815 udnævnt til Stiftamtmand i Bergens Stift og Amtmand i Søndre Bergenhus Amt. Samme Aar valgtes han ogsaa til Repræsentant ved det 1. ordentlige Storting, ved hvilket han jævnlig fungerede som Stortingets og til Dels som Odelstingets Præsident. Herigennem faldt det i hans Lod at grundlægge Stortingets Forretningsorden og fastslaa Udviklingen af den konstitutionelle Praksis i Norge. Den Indflydelse, som G. øvede paa dette Storting, var p. Gr. a. hans nære Forhold baade til Regeringen og til Bønderne meget betydelig og større, end nogen anden Statsmand senere har været i Besiddelse af. Men han undgik dog ikke Miskendelse, navnlig fra Embedsmandsoppositionens Side, der dels var vendt mod Regeringen, dels mod det*ved Grundloven grundlagte Bondevælde; denne saa i C.’s Forhold til Regering og Bondestand nærmest et Forræderi mod den Stands Interesser, G. selv tilhørte, og mistænkte ham derhos for at fremme de sv. Amalgamatiomsplaner. 1817 var C. Medlem af Lovkommissionen og mødte 1818 atter som Stortingsrepræsentant for Bergens By. Hans Indflydelse var paa dette Ting ikke mindre end 1815; han fungerede jævnlig som Stortingets og som Lagtingets Præsident og var Medlem af ikke mindre end 19 forsk. Komiteer. Men samtidig med al denne Anerkendelse blev ogsaa en vidtstrakt Miskendelse ham til Del. Det overanstrengende Arbejde, som læssedes paa G.’s Skuldre, knækkede ham. Valg til Stortinget vilde han ikke mere modtage, og dia han efter et Ophold i Karlsbad ikke følte nogen Bedring, søgte han Afsked, der under 24. Jan. 1825 blev ham tilstaaet med hans fulde Gage i Pension. Lidt efter lidt bedredes hans Helbred, Karl Johan tilbød ham da Statsministerstillingen i Sthlm og Justitiariusembedet i Højesteret. Ingen af disse vilde han dog modtage; derimod søgte og fik han (1828) Posten som Toldinspektør i Bergen. Om Efteraaret 1835 blev G., som den Gang var fraværende fra Byen, atter valgt til Stortingsrepræsentant for Bergen; men ved Hjemkomsten frasagde han sig Valget under Paaberaabelse af sin vaklende Helbredstilstand.

Christie fik 1825 Medaillen for Borgerdaad og 1847 ved Skt Olafsordenens Oprettelse dennes Storkors. Næsten lige saa betydningsfuld som hans politiske Virksomhed og et Vidnesbyrd om hans levende nationale Sans er G.’s otmfattende Virksomhed for Bergens Museum, som han 1825 stiftede, og hvis Samlinger han til sin sidste Levetid (arbejdede for .at udvide. Flere Afh. al ham om arkæol. Genstande er trykte i »Urda«, der udgaves i Bergen, og han var en flittig Samler af Folketraditioner, .Dialektord m. v. Disse Arbejder er vel nu for største Delen forældede, men er dog af stor Interesse som nogle af de første Bidrag til Studiet af norsk Forhistorie og folkelig Kultur. Hans Dagbog fra Eidsvoki er trykt i »Norske Samlinger«, II. – En Statue af ham afsløredes 1868 paa Bergens Torv, ogsaa i hans Fødeby er der rejst et Mindesmærke over ham.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.