Skibby Kirke

Skibby Kirke
Skibby Kirke
Generelt
Opført	1100
Geografi
Adresse	Kirkestræde 2, 4050 Skibby
Sogn	Skibby Sogn
Pastorat	Skibby Pastorat
Provsti	Frederikssund Provsti
Stift	Helsingør Stift
Kommune	Skibby Kommune
Kommune (1970)	Frederikssund Kommune
Eksterne henvisninger
www.skibbykirke.dk

Skibby Kirke er en kirke i Skibby Sogn i Frederikssund Kommune, og er bl.a. kendt for Skibbykrøniken.

Skibby Kirke er bygget i første del af 1100 tallet, mens Skibby stadig var en købstad, derfor har kirken også et større areal end normalen var for en landsbykirke, og det har derfor ikke været nødvendig at udvide kirken.

De to nuværende klokker er fra 1806 og 1879

Både apsis, kor og skib er bygget af frådsten. Ved en restaurering i 1869 blev de udvendige mure belagt med cementpuds; dette er senere fjernet fra apsis. Det brede skib fik i 1400- tallet 5 piller som støtte, da skibet her blev forsynet med 2x4 krydshvælvninger.

Våbenhuset som ligger mod nord, er bygget i sengotisk stil af munkesten.

Alterbordet er formentlig lige så gammelt som kirken og er af frådsten. Krucifikset er fra 1894. Den gamle altertavle fra 1608 er flyttet til skibets nordvæg.

• 
  Billede 1, apsis
• 
  Billede 2, skibet

• 
  Billede 3, våbenhuset
• 
  Billede 4, alterbordet og krusifikset

Kalkmalerierne

Et af Danmarks ældste kalkmalerier er apsismaleriet og kan dateres til år 1150. Kalkmaleriet blev fundet i 1889, da væggen som adskilte det daværende sakristi og kor blev revet ned. Billedet forestiller den majestætiske Kristus på sin trone, med højre hånd løftet til velsignelse, mens den venstre støtter livets bog mod knæet. Omgivet af de fire evangelister.

I tiden år 1300-1350 blev der lavet hvælvinger i koret, og det blev dekoreret med de smukke gotiske kalkmalerier. De blev dog senere kalket over, men genfundet i 1854, under en istandsættelse.

Jesu fødsel

Øverst ses bebudelsen med englen Gabriel der hilser på jomfru Maria. Herunder ses Jesu fødsel.

'Vi var hvad I nu er, og hvad vi nu er, skal I engang blive'

Denne tekst mener man der står skrevet med latin, over billedet af de tre konger, der under jagten møder de tre døde konger. De ridende konger er velpåklædte og har en jagtfalk ved hånden, samt to hunde. Øverst ses den hellige Martin af Tours, der i gavmildhed skænker sin kappe til tiggeren.

Jesu lidelseshistorie

Historen fortælles fra venstre mod højre, afstraffelsen, korsfæstelsen og opstandelsen. Domsordene læses øverst på korset: INRI – latinsk forkortelse for Jesu Nazaræeren, jødernes konge.

Dommedag

I midten af hvælvingen ses den dømmende Kristus, siddende på regnbuen, med halvnøgen overkrop og hænderne med de blødende sår løftet. På skriftbåndene står der: her er de velsignede og her er de fordømte Øverst ses en pelikan som hakker sit bryst til blods, et symbol på Kristi offerdød for menneskets skyld.

Korbuen

Kristussymbolikken: korsglorien, sejrsfanen og kalken, som opsamler offerblodet. Omkring lammet ses 8 mandspersoner, som angiveligt er gammeltestamentlige profeter, som forudsiger frelserens komme.

• 
  Billede 5 – Jesu fødsel
• 
  Billede 6 – Vi er hvad I nu er, og hvad vi nu er, skal I engang blive
• 
  Billede 7 – Jesu lidelseshistorie
• 
  Billede 8 - Dommedag
• 
  Billede 9 - Korbuen

Interiør

Altersølvet består af kalk fra 1601 samt en oblatæske fra 1764. Den syvarmede lysestage er fra ca. 1900, lysekronen i koret ca. 1500.

I nordvæggen i koret ses et sakramentskab hvor i der hænger et gotisk røgelseskar fra før år 1620.

Døbefonten er af bronzeret jern med nygotiske ornamenter, fra år 1855.

Prædikestolen

Prædikestolen er fra 1896 og stolestaderne fra 1962. De gamle stolestader fra 1578 opbevares i Nationalmuseet.

• 
  Billede 10 - døbefont
• 
  Billede 11 - prædikestolen.

Gravminder

Der ligger 3 gravsten i gulvet. To er lagt over medlemmer af den lavadelige slægt Manthorp (Manderup) fra den nærliggende landsby af samme navn. Den sidste er fra 1866 over præsten Peder Bagge. På væggene hænger to epitafier over Dorete Bagge (†1675) og præsten Peder Gødesen (†1780) med familie.

Ejerforhold

Man ved med sikkerhed at der i 1402 blev betalt skat til Roskilde Domkirke. 1517 står kongen som ejer, i 1567 hørte kirken under Abrahamstrup (Jægerspris Slot.) Baron Oluf Rosenkrantz på Egholm fik kirken i 1674; den tilhørte Egholm indtil 1920, hvorefter den overgik til selveje.

Eksterne kilder og henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Skibby kirke
• Skibby Kirke hos nordenskirker.dk
• Skibby Kirke hos KortTilKirken.dk

55°44′54.4″N 11°57′30.0″Ø