Spring til indhold

Skibby

Koordinater: 55°45′11″N 11°57′49″Ø / 55.75306°N 11.96361°Ø / 55.75306; 11.96361
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Skibby (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Skibby)
Skibby
Produktionsskolen Skibby Idrætshal
Fjordlandsskolen
Fjordlandsskolen
Overblik
Land Danmark
BorgmesterTina Tving Stauning, A (fra 2022) Rediger på Wikidata
RegionRegion Hovedstaden
KommuneFrederikssund Kommune
SognSkibby Sogn
Postnr.4050 Skibby
Demografi
Skibby by3.165[1] (2024)
Kommunen46.358[1] (2024)
 - Areal305,34 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.frederikssund.dk
Oversigtskort
Skibby ligger i Region Hovedstaden
Skibby
Skibby
Skibbys beliggenhed 55°45′11″N 11°57′49″Ø / 55.75306°N 11.96361°Ø / 55.75306; 11.96361

Skibby er en by på den sjællandske halvø Hornsherred med 3.165 indbyggere (2024)[1], beliggende 31 km nordvest for Roskilde, 22 km øst for Holbæk og 14 km sydvest for Frederikssund. Byen hører til Frederikssund Kommune og ligger i Region Hovedstaden.

Skibby hører til Skibby Sogn. Skibby Kirke ligger i byen. Den er fra 1100-tallets første halvdel og har nogle af landets bedst bevarede kalkmalerier. Skibbykrøniken blev i 1650 fundet indmuret i kirkens apsis.

Faciliteter

[redigér | rediger kildetekst]
  • Fjordlandsskolen – tidligere Marbækskolen, hvis første etape blev opført i 1972 – har 664 elever og 164 ansatte, heraf i Skibby 433 elever på 0.-9. klassetrin og 103 ansatte. Skolen har desuden afdelinger med 0.-6. klassetrin i Dalby med 126 elever og 34 ansatte og i Skuldelev med 105 elever og 27 ansatte. Der er SFO og klub i alle 3 afdelinger.[2]
  • Børnehuset Nordstjernen har plads til 91 "enheder", hvor et 0-2 års barn er 2 enheder og et 3-6 års barn er 1 enhed.[3]
  • Skolevejens Børnehave har plads til 39 børn.[4]
  • Frederikssund Kommunes produktionsskole ligger i Skibby og har 4 værksteder: Byg og anlæg, Pædagogisk, Mediegrafisk og Køkken.[5]
  • Skibbyhøj er en tidligere privat realskole. Nu er den et midlertidigt botilbud for unge voksne mellem 18 og 35 år med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne som følge af psykiatriske lidelser og problemstillinger.[6]
  • Omsorgscenteret Nordhøj er bygget i 1970 og siden moderniseret. Det er i 3 etager og har 50 plejeboliger, træningscenter, café, gårdmiljø og træningshave.[7]
  • Skibby har idrætshal, fodboldklub[8], badmintonklub, spejder, bibliotek, 3 supermarkeder, 2 byggemarkeder, dyreklinik, busgarage og røgeri.
  • 3 supermarkeder, 3 pizzariaer, en kino

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Skibby nævnes første gang i 1240 som købstad i Kong Valdemars Jordebog. Kirkens størrelse vidner om en by med betydning. Men Skibby mistede sine købstadsrettigheder under ødegårdskrisen, der var en følge af Den Sorte Død i senmiddelalderen.[9]

Landsbyen

[redigér | rediger kildetekst]

I 1682 var Skibby en landsby, bestående af 29 gårde og 9 huse uden jord med et samlet dyrket areal på 883,8 tønder land, skyldsat til 253,07 tønder hartkorn.[10] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[11] Skibbys første skole blev bygget i 1729. Udskiftningskortet fra 1808 viser cirka 20 gårde.

I 1873 beskrives Skibby således: "Skibby med Kirken, Præstegaarden, Skole og en privat Landbohøiskole, en Arbeids- og Forsørgelsesanstalt (oprettet 1869 af Communer i Horns H. for 120 Lemmer), Kro".[12]

Egnscenter

[redigér | rediger kildetekst]

I 1898 beskrives Skibby således: "Skibby (gl. Form Skipby) med Kirke, Præstegd., Skole, Apotek, Distriktslæge, Arbejds- og Forsørgelsesanstalt (oprettet 1869, Maksimalbelægning: 100), Højskole, oprettet 1868, et Par Aar efter nedlagt, privat Realskole, Kro, Fællesmejeri og Postkontor".[13] Arbejds- og Forsørgelsesanstalten 1 km nord for den daværende by er nu andelslejligheder under navnet Elmegården.

I første del af 1900-tallet var der en mindre sodavandsfabrik, som distribuerede til private fra egen bil. Da rutebiler kom i brug omkring 1920, fik Skibby faste forbindelser med Frederikssund, Holbæk og Roskilde. De blev drevet af lokale vognmandsfirmaer, hvoraf et udviklede sig til rejsebureauet Skibby Rejser.

Kroen, der blev revet ned i 1992, lå over for den nuværende biograf. I begyndelsen af 1900-tallet lejede en rejsebiograf ofte krosalen til filmforevisning. Det tiltrak mange gæster. Kromanden fandt, at han lige så godt selv kunne gøre en forretning ud af det, så han byggede biografen. Skibby Kino er siden 1984 drevet af en forening, som nu har ca. 30 frivillige.[14]

I 1923 blev der bygget en ny skole (med gymnastiksal), som nu rummer byens bibliotek.

Genforeningssten

[redigér | rediger kildetekst]

Ved hjørnet af Hovedgaden og Saltsøvej står en sten, der blev afsløret 9. juli 1920 til minde om Genforeningen i 1920.[15]

Jernbanen

[redigér | rediger kildetekst]

Skibby var allerede et egnscenter, da den fik jernbanestation på Sjællandske midtbane, som på strækningen Hvalsø-Frederikssund var i drift 1928-36.[16] Det var den danske jernbanestrækning, der har haft kortest levetid, så den fik ikke særlig stor betydning for byens udvikling.

Stationsbygningen er bevaret på Stationsvej 13. En høj banedæmning på ½ km er bevaret fra Hovedgaden, hvor den er tilgængelig fra Aldis P-plads, til Hanghøjvej. Fra genbrugspladsen nord for byen er en dyb gennemskæring på ½ km bevaret forbi Bonderup.

Folketal

[redigér | rediger kildetekst]
1906 1911 1916[17] 1921 1925 1930 1935 1940[18] 1945 1950 1955 1960[19] 1965[20]
387 414 418 466 555 616 660 679 771 853 985 1.040 1.167

I 1911, da byen havde 414 indbyggere, ernærede 106 sig ved landbrug, 104 ved håndværk og industri, 63 ved handel og 48 ved transport.[21]

I 1930, da byen havde 552 indbyggere, var 83 beskæftiget ved fiskeri og landbrug, 146 ved håndværk og industri, 67 ved handel, 93 ved transport, 51 ved immateriel virksomhed, 50 ved husgerning. 61 var ude af erhverv, og 1 havde ikke givet oplysninger.[22]

Efter banens tid

[redigér | rediger kildetekst]

Selvom Skibby ikke var købstad, var der helt frem til 1947 to årlige kvægmarkeder på pladsen foran kroen. Indtil 1953 havde skolen 7 klasser, men sammen med Ferslev-Vellerup Kommune oprettede man en mellemskole. Bygningerne blev udvidet med faglokaler, og antallet af lærere blev forøget fra 3 til 10-12. Omkring 1960 blev de første villagrunde udstykket.

I 1965 var der i byen fire købmænd, to bagere, tre manufakturhandlere, to slagtere, isenkræmmer, sæbehus, to skomagere, cykelhandler, to møbelforretninger/polstrere, radio/symaskineforhandler, elforretning, guldsmed, fotograf, bogtrykkeri, gartner og boghandel. Dertil kom frisører og ishuse samt kiosk og cafeteria. Endvidere var der værksteder og håndværkere, bl.a. smede, autoværksteder og mølle. Disse mindre industrivirksomheder udviklede sig bl.a. til to maskinfabrikker, hvoraf den enes bygninger i dag rummer produktionsskolen, og den anden flyttede ind i byens nedlagte mejeri. Desuden havde byen et fjerkræslagteri.

Skibby Kommune

[redigér | rediger kildetekst]

Skibby var indtil 2007 hovedby i Skibby Kommune. Skibby og dens to nabo-sognekommuner Ferslev-Venslev og Skuldelev-Selsø tog forskud på kommunalreformen i 1970 ved at danne en storkommune allerede i 1966. Efter at Skibby Kommune ved kommunalreformen i 2007 indgik i Frederikssund Kommune, stod Skibby Rådhus tomt i en årrække, men i 2015 blev det udlejet til et ejendomsadministrations-firma.

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Ifølge SkoleIntra, der i sommeren 2019 blev afløst af Aula-systemet, som ikke lægger op til at bringe disse oplysninger
  3. ^ "Daginstitutionen Nordstjernen". Arkiveret fra originalen 21. september 2020. Hentet 11. november 2018.
  4. ^ "Skolevejens Børnehave". Arkiveret fra originalen 29. september 2020. Hentet 11. november 2018.
  5. ^ "Produktionsskolen Frederikssund Foruddannelsescenter". Arkiveret fra originalen 22. januar 2019. Hentet 11. november 2018.
  6. ^ "Velkommen til Skibbyhøj". Arkiveret fra originalen 10. december 2018. Hentet 11. november 2018.
  7. ^ Frederikssund Kommune: Nordhøj
  8. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. maj 2021. Hentet 14. februar 2022.
  9. ^ Porsmose, s. 329
  10. ^ Pedersen, s. 21
  11. ^ Frandsen, bilagskort
  12. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1873; s. 114
  13. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 175
  14. ^ "Skibby Kino: Organisation & Historie". Arkiveret fra originalen 30. oktober 2020. Hentet 11. november 2018.
  15. ^ Danmarks genforeningssten: Skibby
  16. ^ EVP (Erik V. Pedersen): Midtsjællandsbanen -- Stationer: Frederikssund - Ringsted.
  17. ^ Folketællingen 1916, s. 64
  18. ^ Folketællingen 1940, s. 124
  19. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 173
  20. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 16
  21. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 4. udgave
  22. ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 131

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Kristian Hald: Vore Stednavne; Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. C. E. Gads Forlag, København 1950.
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
  • Erland Porsmose: "Middelalder. O. 1000-1536" (i: Claus Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie I: Oldtid og middelalder; Odense 1988; ISBN 87-7526-073-5
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skibby&oldid=11864822"