Den store brand i Chicago

Maskinoversættelse og/eller tvivlsomt indhold Denne sides indhold bærer præg af at være en maskinoversættelse og/eller meget dårligt og uklart formuleret (også kaldet "dåsedansk"). Det vurderes at sproget er så dårligt og eventuelt forkert eller til at misforstå, at det bør omskrives eller oversættes på ny. Du kan hjælpe med at oversætte til korrekt dansk i denne og lignende artikler. Hvis dette ikke sker inden for kort tid, kan en sletning komme på tale. Se evt. denne sides diskussionsside eller i artikelhistorikken.

Kunstnerisk tegning af branden, tegnet af John R. Chapin, oprindlige trykket i Harper's Weekly. Udsigten er nordøst over Randolph Street Bridge.

Den Store Brand i Chicago' var en brand som startede Sondag, den 8. Oktober, indtil tidligt Tirsdag, den 10. Oktober, 1871. Flere hundred blev drabt og ødelagt 3,3 square miles (9 km²) i Chicago, Illinois. Selvom branden var en af de storste Amerikansk katastrofer i den 19. århundred, ombygningen som gik i gang hjalp Chicago udvikle sig til en af de mest befolket og økonomisk betydningsfuld Amerikansk storeby.

Kilden

1868kort af Chicago, som viser området branden ødelagt.

Branden startede omkring kl. 21:00, på Sondag, den 8. Oktober, nær ved eller i et lille lade på et side gade bag 137 DeKoven Street.Traditionalt siger man, branden startede da en ko sparkede til en lys i en lade der var ejet af Patrick og Catherine O'Leary.

I 1893, Michael Ahern, en journalist for en avis, "Chicago Republican", inddrømmede han har opdigtede historien om O'Leary som en farvefuld version. Laden var den første bygning som branden ødelagt. Brandens udvikling var hjulpet af Chicagos bruge af træbygninger, en tørke før branden, og en stærk vind fra sydvesten, som bar gløder til byens centrum. Mere end to trejdedel af bygningerne i Chicago var lavet af træ. De fleste bygninger brugte brandbar tjære eller træ til taget. De fleste arkitekter i Chicago skjult træ som en anden bygning materiale at strukturerne se bedre. Smarte udvendige dekorationer blev også udskåret af træ. Alle fortove og veje også var lavet helt af træ material. Byen reageret langsomme, og indbyggerne var ikke bekymrede om branden, da de var ikke klar over faren. Brandmænderne var træt af at bekæmpe enbrand dagen før. Brandmænderne blev overtræt, da de bekæmpede branden dagen igennem. Da branden hoppede til en nærliggende kvarter, blev palæ, huse og bygninger, som de fleste var lavet af træ, ødelagt. Efter to dag, hvori branden var ud af kontrol, hjalp regn sat ud den resterende brand. Chicagos embedsmænd anslås, at mere end 300 mennesker døde i branden, og over 100.000 blev hjemløse. Mere end 10.36 kvadrat km blev ødelagt af branden.^{[kilde mangler]}

Brandens udbredelse

Eftervirkningerne af ilden, hjørnet af Dearborn og Monroe Streets, 1871

Aftermath of the fire, corner of Dearborn and Monroe Streets, 1871

Chicago Water Tower

Chicagos brandvæsen fik den første alarm fra en apotek, kl. 21:40, mens branden var forholdsvis lille.

Da branden blev større, gik det op for vagten at der var en ny brand, men brandmænderne blev sendt i den forkerte retning. ^{[kilde mangler]} Snart brede branden til ved liggende huse og skure. Ekstremt varm vinde drev branden nordøst. ^{[kilde mangler]} Da branden opslugte en kirke på den vestlige side af Chicago floden, det krydsede på sydsiden af floden. Branden fik hjælp af brand træ i de tætpakkede bygninger, skibe på breden, Chicagos hævet fortove og veje, og bygningstræ og kul lager langs åen. Ildens størrelse skabte ekstremt kraftige vind og varm, som sat ild til tagene langt forud for de faktiske flammer. ^{[kilde mangler]} Forsøg på at sætte ilden ud var nytteløse. Borgmesteren bedt om hjælp fra de omkring liggende byer, men det var forsent, da ilden var for stor for at bekæmpe. Da ilden ødelagde vandværket, og vandforsyningen blev afbrudt, brandmændene måtte opgive kampen.^{[kilde mangler]}

Mens ilden brændte igennem det centrale forretningsdistrikt, hoteller, stormagasiner, Chicagos rådhus, operahuset, teatre, blev kirker og printere ødelagt. Ilden fortsat nord, og drev indbyggere over broer på Chicago åen. Indbyggere gik i panik, da ilden krydsede over floden og brændt sig igennem huse og palæer i den nordlige distrik. Indbyggerne flygtede til Lincoln Park, til brederne af Lake Michigan, hvor flere tusinde søgte husly fra ilden.^{[kilde mangler]} Philip Sheridan, en bekendt Union general i den Amerikanske borgerkrig, var til stede under branden og koordinerede militære hjælpearbejde. Borgmesteren, for at bevar ro og orden, erklæret Undtagelsestilstand, og udpegede Sheridan som den executive magt. Da ro og orden var bevaret, varede undtagelsestilstand kun et par dage. Selvom Sheridans hjem blev benådet fra ilden, hans professionel og personlige dokumenter lå ødelagt.

Ilden endelige brændte sig ud, da vindstyrken faldt og en let regn kom Mandag nat. Fra kilden hos O'Learys ejendom, ilden brændte sig igennem 34 gader, frem til Fullerton Avenue, på Chicagos nordlige side.^{[kilde mangler]}

Efterdønningerne

Denne skulpturer står på ildens kilde, hvor nu Chicagos brandmand akademi befinder sig

En mindemærk for ilden uden for Chicagos brandmand akademi

Municipal Flag of Chicago. Den anden stejrne mindes om ilden.

Da branden døde ud, gløderne var for varmt til at kortlægge skaderne i dagevis. Myndihederne kom frem til, at en områd 10.36km langt og i gennemsnit 1.2km bred, mere end 9 km. Ødelagt var mere end 117 km veje, 190 km fortove, 2000 gade lys, 17500 bygninger, og $222 millioner i ejendom, som er omkring en trejdedel af Chicagos værdi. Ud af 300000 indbygger, blev 100000 hjemløs. To til tre millioner boger blev ødelagt i privat ejet biblioteker. Ilden i følge The Chicago Daily Tribune var så ødelæggende, at den har gjort mere skade end Napoleons besættelse af Moskva i 1812. Nogle bygninger overlevede branden, som den gang ny Chicago Water Tower, en af fem offentlige byggninger og huse der overlevede i ilden. O'Learys hjem og Holy Family Church, deres kirke, var skånet da vinden skiftede retning. Efter branden, byen fandt 125 omkom. Der regnes for 200 til 300 omkom under branden, som er forholdsvist lille for så store en brand. Den Store Chicago Brand er Chicagos mest vel bekendt katastrofe, både for ødelæggelsens storrelse og byens genopbygning og vækst .

Links

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Den store brand i Chicago
• The Cause of the Great Chicago Fire
• The Great Chicago Fire
• Great Chicago Fire & the Web of Memory

Mere Information

• Bales, Richard F. (2002). The Great Chicago Fire and the Myth of Mrs. O'Leary's Cow. Jefferson, NC.: McFarland. ISBN 0-7864-1424-3.
• Chicago and the Great Conflagration – Elias Colbert and Everett Chamberlin, 1871, 528 pp.
• "Who Caused the Great Chicago Fire? A Possible Deathbed Confession" – by Anthony DeBartolo, Chicago Tribune, October 8, 1997 and "Odds Improve That a Hot Game of Craps in Mrs. O'Leary's Barn Touched Off Chicago Fire" – by Anthony DeBartolo, Chicago Tribune, March 3, 1998
• "History of the Great Fires in Chicago and the West". – Rev. Edgar J. Goodspeed, D.D., 677 pp.
• Morris, Roy, Jr., Sheridan: The Life and Wars of General Phil Sheridan, Crown Publishing, 1992, ISBN 0-517-58070-5.
• "People & Events: The Great Fire of 1871". The Public Broadcasting System (PBS) Website. Retrieved September 3, 2004.
• The Great Conflagration – James W. Sheahan and George P. Upton, 1871, 458 pp.
• Shaw, William B. (1921). "The Chicago Fire – Fifty Years After". The Outlook. 129: 176-178. Hentet 2009-07-30. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp); Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)
• Smith, Carl (1995). Urban Disorder and the Shape of Belief: The Great Chicago Fire, the Haymarket Bomb, and the Model Town of Pullman. Chicago, Ill.: University of Chicago Press. ISBN 0-226-76416-8.