Ægte guldsmede

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Ægte guldsmede ?
Blå mosaikguldsmed, Aeshna cyanea
Blå mosaikguldsmed, Aeshna cyanea
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Underrække: Hexapoda (Seksbenede dyr)
Klasse: Insecta (Insekter)
Orden: Odonata (Guldsmede)
Underorden: Anisoptera
Overfamilier
  • Aeshnoidea
  • Cordulegastroidea
  • Libelluloidea
Video af blå mosaikguldsmed (Aeshna cyanea), der forvandler sig fra nymfe til imago.
Hovedet af blå mosaikguldsmed (Aeshna cyanea). De sammensatte øjne og de korte antenner ses tydeligt. Munden er øverst i billedet.

Ægte guldsmede (underordenen Anisoptera) er vingede insekter, hvis larver er vanddyr. De ægte guldsmede kendes fra den anden store gruppe af guldsmede, vandnymfer (Zygoptera), på at det bageste vingepar er bredere end det forreste. De kendes desuden på, at vingerne i hvilestilling holdes vinkelret ud fra kroppen. Vingerne er ofte helt klare (gennemsigtige). Ægte guldsmede er præcise flyvere, der både kan opnå en høj fart og manøvrere således at de kan bøje skarpt af eller stå stille i luften. Orienteringen under flugten muliggøres blandt andet af deres gode syn. Hvert af guldsmedens to store øjne består i virkeligheden, som hos mange andre insekter, af mange enkeltøjne (over 30.000 hos guldsmede), der sidder meget tæt ved siden af hinanden, såkaldt sammensatte øjne.[1]

Levevis[redigér | redigér wikikode]

En voksen guldsmed lever over vandet, mens guldsmedelarver lever i vandet. De voksne guldsmede tager insekter, mens guldsmedelarverne tager insektlarver, haletudser og små fisk. Når en voksen guldsmed har fundet et sted at søge føde, så forsvares stedet over for andre guldsmede.

Nymfer[redigér | redigér wikikode]

Når en guldsmedlarve kommer frem af ægget i en sø eller et vandløb, søger den ned til bunden, hvor den dernæst opholder sig i 3-4 år, inden den forvandler sig til den voksne guldsmed. Larvens lange, tynde ben er ikke rettet fremad, som hos den voksne guldsmed, men vender derimod ud til siderne, så de er velegnede som ganglemmer. Den bevæger sig dog kun langsomt.

Danske arter[redigér | redigér wikikode]

Nogle af de knap 40 danske arter, inddelt i familier:

  • Familie Aeshnidae
    • Blå mosaikguldsmed (Aeshna cyanea) hører til de største guldsmede, der findes i Danmark. Den er 7-8 cm lang og dens vingefang er op til 11 cm. Den kendes let størrelsen og på farven, der er brunlig på brystet med to gullige striber på hver side og mørk på bagkroppen med blå pletter. Den ses oftest i nærheden af en eller mose, men kan også findes i skovlysninger.
    • Brun mosaikguldsmed (Aeshna grandis)
    • Kileplet-mosaikguldsmed (Aeshna isoceles)
    • Siv-mosaikguldsmed (Aeshna juncea)
    • Håret mosaikguldsmed (Brachytron pratense)
    • Stor kejserguldsmed (Anax imperator)
  • Familie Cordulegasteridae
    • Kongeguldsmed (Cordulegaster boltoni)
  • Familie Corduliidae
  • Familie Libellulidae
    • Sort hedelibel (Sympetrum danae)
    • Blodrød hedelibel (Sympetrum sanguineum)
    • Almindelig hedelibel (Sympetrum vulgatum)
    • Gulvinget hedelibel (Sympetrum flaveolum)
    • Nordisk kærguldsmed (Leucorrhinia rubicunda)
    • Lille kærguldsmed (Leucorrhinia dubia)
    • Fireplettet libel (Libellula quadrimaculata)

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. www.videnskab.dk: Guldsmede har utroligt avancerede øjne. Hentet 3. juli 2015.