Ægte havgræs

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Havgræs eller ægte havgræs er en betegnelse for blomsterplanter hvis hele livscyklus foregår i havet, og som tåler oceanisk saltvand.[1] Der findes omkring 60 arter havgræsser, heraf 4 i Europa: ålegræs (også kaldet bændeltang, Zostera marina), dværgålegræs (Zostera noltii), Cymodocea nodosa og neptungræs (Posidonia ocenica). I danske farvande findes kun ålegræs og dværgålegræs.[1]

Planteslægten Ruppia hedder havgræs på dansk. De vokser i brak- og saltvand, men da ikke tåler oceanisk saltvand, regnes de ikke med til de ægte havgræsser.[1]

Havgræsserne findes i 4 familier: bændeltang- eller ålegræsfamilien (Zosteraceae), Frøbid-familien (Hydrocharitaceae), Posidoniaceae og Cymodoceaceae som alle hører til Skeblad-ordenen (Alismatales). De er således trods navnet ikke græsser.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Havgræsserne har jordstængler (Rhizomer) som vokser vandret i havbunden, og hvorfra der sendes rødder ned i havbunden og græslignende blade op i vandet. Nogle havgræsser, bl.a. Neptungræs, har også lodrette jordstængler.[2] De vokser ofte på sandbund og kan klare sig i næringsfattigt vand da de kan optage næringsstoffer fra havbunden gennem deres rødder. Dybden som de vokser på, afhænger af hvor klart vandet er, da de har brug for lys. I næringsfattigt, klart vand i troperne kan der være havgræs på over 50 meters dybde.[3]

Formering[redigér | redigér wikikode]

Havgræssers blomster er små, men de laver meget store pollen. Normalt er blomsterpollen mikroskopiske, men havgræssers pollen er trådformede og kan blive op til 5 mm lange. Ålegræs har pollen der er 2-3 mm lange. Pollenet føres med havvandet. Hunblomsterne har 2 støvfang som stikker ud i vandet for at opfange pollenet. Både pollen og støvfang har en klistret overflade, og hvis et pollen berører støvfanget, vil klisterbelægningerne reagere med hinanden og danne en stærk lim.[4] Frøene varierer i størrelse fra 1-20 mm. Neptungræs' store frø kaldes havoliven. Store havgræsfrø kan flyde i havvand i dagevis og føres flere hundrede kilometer væk med havstrømmene.[4] Mindre frø, som f.eks. ålegræsfrø der er 2-4 mm, synker hurtigt til bunds og spredes kun op til 14 meter fra moderplanten. Men visne frøbærerne skud kan knække af planterne og drive mange kilometer væk.[5]

Vegetativ formering er også vigtig for havgræsserne. De kan sprede sig over store områder ved hjælp af vandret voksende jordstængler i havbunden. Der er fundet kloner af ålegræs som genetisk set er ét individ som er over 100 meter store i Østersøen,[6] og kloner af neptungræs i Middelhavet som er flere kvadratkilometer store.[7]

Havgræsenge[redigér | redigér wikikode]

Havgræsser danner havgræsenge som er vigtige økosystemer i havene med stor produktion og stor artsrigdom. Engene beskytter også kysterne da havgræssernes rødder og stængler stabiliserer bunden, og bladene dæmper bølgerne.[8] Tropiske havgræsenge har stor nok produktion til at store dyr som søkøer og vegetariske havskildpadder kan leve af dem.[3]


Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Christensen, Peter Bondo; Høgslund, Signe, red. (2011). Havets planter – på oplevelse i en ukendt verden. Aarhus Universitetsforlag. s. 24. ISBN 978-87-7934-6130. 
  2. ^ Christensen, Peter Bondo; Høgslund, Signe, red. (2011). Havets planter – på oplevelse i en ukendt verden. Aarhus Universitetsforlag. s. 25. ISBN 978-87-7934-6130. 
  3. ^ a b Christensen, Peter Bondo; Høgslund, Signe, red. (2011). Havets planter – på oplevelse i en ukendt verden. Aarhus Universitetsforlag. s. 60. ISBN 978-87-7934-6130. 
  4. ^ a b Christensen, Peter Bondo; Høgslund, Signe, red. (2011). Havets planter – på oplevelse i en ukendt verden. Aarhus Universitetsforlag. s. 101. ISBN 978-87-7934-6130. 
  5. ^ Christensen, Peter Bondo; Høgslund, Signe, red. (2011). Havets planter – på oplevelse i en ukendt verden. Aarhus Universitetsforlag. s. 102. ISBN 978-87-7934-6130. 
  6. ^ Christensen, Peter Bondo; Høgslund, Signe, red. (2011). Havets planter – på oplevelse i en ukendt verden. Aarhus Universitetsforlag. s. 96. ISBN 978-87-7934-6130. 
  7. ^ Christensen, Peter Bondo; Høgslund, Signe, red. (2011). Havets planter – på oplevelse i en ukendt verden. Aarhus Universitetsforlag. s. 104. ISBN 978-87-7934-6130. 
  8. ^ Christensen, Peter Bondo; Høgslund, Signe, red. (2011). Havets planter – på oplevelse i en ukendt verden. Aarhus Universitetsforlag. s. 23. ISBN 978-87-7934-6130.