Spring til indhold

Ærlighed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. maj 2014, 20:37 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)

Ærlighed er en personlig egenskab. En ærlig person er en person med en stærk tilbøjelighed til at fortælle sandheden. Ærlighed indebærer en mangel på bedrag. En erklæring kan være helt korrekt, og stadig være uærlig, hvis hensigten er at bedrage.

Ærlighed betragtes af mange som en moralsk eftertragtet egenskab, en dyd, og har stærke positive konnotationer i de fleste situationer. En vigtigste årsag til dette kan være, at ærlighed forenkler kommunikation, dvs. at man typisk stoler på ærlige udtalelser, ikke nødvendigvis fordi de er sande, men fordi man opfatter dem som som generelle sandheder. Derudover hjælper ærlighed med at skabe tillid mennesker imellem.

Omvendt kan uærlighed defineres som en adfærd, der udføres med en hensigt at narre eller snyde. Et eksempel på denne form for adfærd, er løgnen.

De fleste moralske systemer anser generelt ærlighed som værende moralsk og uærlighed som umoralsk. Der findes dog flere undtagelser, såsom hedonisme, der kun værdsætter ærlighed i det omfang, det forbedrer egen følelse af glæde, og moralsk nihilisme, som blankt benægter eksistensen af en objektiv moral. Hertil kommer, at selv i moralske systemer, der generelt foretrækker ærlighed frem for uærlighed, findes der eksempler på situationer, hvor uærlighed foretrækkes.

Se også

filosofiSpire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.