Østens Gamle Kirke

Østens Gamle Kirke
Patriak	Mar Addai II
Hovedkvarter	Bagdad, Irak
Udbredelse	Spredt i hele verden
Sprog	Assyrisk, aramæisk
Popularitet	450.000 aktive medlemmer i verden

Østens Gamle Kirke (assyrisk: ܥܕܬܐ ܥܬܝܩܬܐ ܕܡܕܢܚܐ) tilhører den gruppe af kirker, som kaldes de orientalske kirker, og som igen tilhører den ortodokse kirkefamilie. Medlemmerne af kirken kommer fra det mellemøstlige område: Irak, Iran, Syrien, Libanon og Tyrkiet. Dagligsproget er assyrisk, men gudstjenestesproget er aramæisk, det sprog, som blev talt i Palæstina på Jesu tid. I Danmark blev menigheden grundlagt i 1996 og har i dag ca. 250 medlemmer.

Patriaker[redigér | rediger kildetekst]

Globalt og Bagdad, Irak – Mar Addai II
Kirkuk, Irak – Mar Narsai Toma
Dohuk Irak – Mar Aprem
Europa – Mar Zaia Khoshaba
USA og Canada (Chicago, Illinois) – Mar Emmanuel Eilya
Californien – Mar Daniel Yako
Australien og New Zealand – Mar Yacoub Daniel, Mar Mari

Nineveh faste[redigér | rediger kildetekst]

I Østens Gamle Kirke faster man op til alle de store højtider. Den mest betydningsfulde fasteperiode ligger i februar og kaldes Nineveh faste. Ninive var hovedstad i det gamle assyriske rige, og byen lå i det nuværende Irak. Under Ninevehs faste mindes man, hvordan profeten Jonas kom til Ninive og forkyndte Guds vrede over indbyggernes uretfærdige handlinger. Da Ninives beboere hørte, at Gud ville ødelægge byen, klædte de sig i sæk og aske, og kongen udråbte faste for alle, og byen blev skånet.

Tyve dage efter Ninevehs faste er det fastelavn ifølge den kalender, som man bruger i Østens Gamle Kirke. Fastelavnen fejres på næsten samme måde som i almindelighed i Danmark ved, at børnene går fra hus til hus og synger og får småpenge. Men for assyriske kristne er fastelavn stadig indledningen til den 50 dages lange fasteperiode som forberedelse til påsken, en periode, hvor menigheden igen afholder sig fra kød og mælkeprodukter og koncentrerer sig om livet med Gud.