Assyrien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mesopotamien
Babylonlion.JPG
Eufrat · Tigris
Assyriologi
Byer / Imperier
Sumer: Uruk · Ur · Eridu
Kish · Lagash · Nippur
Akkadisk imperium: Akkad
Babylon · Isin · Susa
Assyrien: Assur · Nineve
Nuzi · Nimrud
Assyriske paladsrelieffer
Babylonien · Kaldæa
Elam · Amoritter
Ziggurat · Hurritter
Mittani · Kassiter
Kronologi
Konger af Sumer
Konger af Assyrien
Konger af Babylonien
Sprog
Kileskrift
Sumerisk · Akkadisk
Elamittisk · Hurrittisk
Mytologi
Enuma Elish · Gilgamesh
Marduk
Tyrekolos med menneskehoved fra Sargon IIs palads i Dur Sharrukin (det nuværende Khorsabad, Irak) i Assyrien, 8. årh. Efter franksmanden Paul-Émile Bottas udgravninger i 1843–1844 blev skulpturen flyttet til Louvre

Assyrien var i oldtiden et landskab og et kongerige i det nordlige Irak opkaldt efter guden Assur (i Biblen nævnes Assur som navngiver, og på akkadisk kaldes landet for "Assurs land").

Guden Assur var heros eponymos for assyrerne lige som Athene var bygudinde for Athen. Assur lagde allerede i det 3. årtusinde f.Kr. navn til den gamle assyriske hovedstad Assur. Den ligger vestbredden af Tigris ca. 110 km syd for byen Mosul. Assur forblev det gamle, religiøse centrum, også efter at Nineve (ved Mosul) blev politisk hovedstad.

Den semitiske befolkning i Assyrien talte en assyrisk dialekt af akkadisk.

Det assyriske imperium[redigér | redigér wikikode]

I den sidste del af Assyriens historie (i første halvdel af det 1. årtusinde f.Kr.) rakte det assyriske imperium fra Iran til Middelhavet og så langt sydpå som Egypten. Dets herskere særligt Kong Assurnasirpal II har fået ry for at være ufatteligt brutale, fordi de i Biblen optræder som fjenden, men deres afskrækkelsesmetoder var normale i samtiden.

Riget blev svækket af borgerkrig og derefter totalt udslettet af en alliance mellem Mederriget og Babylonien kort før år 600 f.Kr. (Forskellige kilder siger 606 og 614).

Opdagelsen af Assyrien[redigér | redigér wikikode]

De første udgravninger af assyriske ruinhøje fandt sted i 1830-1840'erne, der bl.a. tjente datidens kolonialisters markering i Orienten. Udgravningerne skyldtes enkeltes nysgerrighed om det i græske kilder og biblen nævnte Assyrien. De første udgravninger var i byhøjene Nineve (ved Mosul), Khorsabad lidt nordøst herfor samt Nimrud noget sydligere.

Udgravningerne foregik ikke arkæologisk i nutidig forstand, men havde form af skattejagt, fordi formålet var at finde ruiner og i særdeleshed antikviteter, der kunne bringes hjem og fastslå kolonimagternes storhed på British Museum i England og i Louvre i Frankrig. De paladser, der gradvist afdækkedes, var stort set alle ødelagt af brand. De mange assyriske paladsrelieffer og inskriptioner på væggene vakte opsigt, og en stor del blev hugget i mindre stykker og fragtet til Europa. Mange genstande og optegnelser er gået tabt under afdækkelse og transport.

I de assyriske paladser lå mange lertavler med kileskrift. I Nineves endda Assurbanipals bibliotek med titusinder af lertavler med kataloger og litteratur fra hele Mesopotamien. Navnet på det fag, der beskæftiger sig med oldtidens Mesopotamien, assyriologi (læren om Assyrien), er opkaldt efter Assyrien, fordi det netop opstod i forbindelse med opdagelsen af tekster fra Assyrien. Sammen med inskriptioner fra paladserne og kileskriftens svar på hieroglyffernes rosettesten: Klippeinskriptionerne i Bisutun, lykkedes det gradvist og gennem de næste årtier at tyde akkadisk.

Hvad er hovedstaden i Assyrien?[redigér | redigér wikikode]

For dem der leder efter svaret på spørgsmålet "What is the capital of Assyria?" fra Monty Python and the Holy Grail: der var fire hovedstæder i Assyrien:

  • Ashur (eller Qalat Sherqat)
  • Calah (eller Nimrud)
  • den kortvarige Dur Sharrukin (eller Khorsabad) og
  • Nineve.

Ruinerne af disse fire oldtidsbyer ligger i Irak.

Assyriens Nationalsang[redigér | redigér wikikode]

Sangen Kan læses her, skrevet med latinske bogstaver.


Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Mogens Trolle Larsen: Sunkne paladser. Historien om Orientens opdagelse. Kbh. 1995.
  • Mogens Trolle Larsen: Gudens skygge. Det assyriske imperiums historie. Kbh. 1997.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: