Łukasz Fabiański

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Łukasz Fabiański
Personlig information
Fulde navn Łukasz Fabiański
Født 18. april 1985 (39 år)
Kostrzyn nad Odrą, Polen
Højde 190 cm
Position Målmand
Klubinformation
Nuværende
Swansea City
Nummer Opdateres
Ungdom
År Hold
–1999-2000
2000-2001
2001-2002
2002-2003
2003-2004
2004-2005
Polonia Słubice
MSP Szamotuły
Lubuszanin Drezdenko
Sparta Brodnica
Mieszko Gniezno
Lech Poznań
Seniorkarriere*
År Hold Kampe
–2005-2007
2007-2014
2014-
Legia Warszawa
Arsenal
Swansea City
065 00(0)
033 00(0)
000 00(0)
Landshold
År Hold Kampe
–2006- Polen 021 00(0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 5. juli 2014.

† Kampe (mål).

Łukasz Fabiański (født 18. april 1985 i Kostrzyn nad Odrą, Polen) er en polsk fodboldspiller, der spiller som målmand i den walisiske Premier League-klub Swansea City. Han kom til klubben i 2014 fra Arsenal.

Klubkarriere

Legia Warszawa

Efter at have startet sin seniorkarriere med et halvt år langt ophold hos Lech Poznań, blev Fabiański i vinteren 2005 købt af den polske storklub Legia Warszawa. Her tilbragte han sine første seks måneder som reserve for Artur Boruc, men efter at denne blev solgt til skotske Celtic F.C. blev Fabiański klubbens førstevalg fra og med sæsonen 2005-06. I denne sæson var han med til at sikre klubben det polske mesterskab.

Efter at Fabiański i både 2005-06 og 2006-07-sæsonerne var blevet kåret som den bedste målmand i den polske liga, og samtidig havde fået sin debut på det polske landshold, blev han i sommeren 2007 solgt til den engelske Premier League-klub Arsenal F.C.

Arsenal F.C.

Fabiański, der fra start blev indkøbt som reserve for førstevalgene Jens Lehmann og Manuel Almunia, fik sin debut for Arsenal i en Carling Cup-kamp mod Newcastle United den 25. september 2007. Den 28. april 2008 spillede han sin første kamp i Premier League mod Derby County.

Da Arsenal i sommeren 2008 solgte Jens Lehmann til tyske VfB Stuttgart betød det samtidig mere spilletid til Fabiański. Han fik sin Champions League-debut for holdet den 5. november 2008 i en kamp mod tyrkiske Fenerbahce SK. Han spillede for klubben de følgende seks sæsoner, og nåede at vinde en FA Cup-titel.

Swansea City A.F.C.

Den 29. maj 2014 offentliggjorde flere kilder, at Fabianski skiftede til Swansea City.[1]

Landshold

Fabiański står (pr. juli 2014) noteret for 21 kampe for Polens landshold, som han debuterede for den 29. marts 2006 i en træningskamp mod Saudi-Arabien. Han var en del af landets trup til både VM i 2006 i Tyskland og EM i 2008 i Østrig og Schweiz.

Titler

Polske liga

FA Cup

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ Officielt: Fabianski til Swansea, indkast.dk, 29. maj 2014