Abekopper

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Apekoppe-udslæt på en fire år gammel pige

Abekopper (også kaldet monkeypox, nu kaldt Mpox) er en viral zoonose, dvs. en infektionssygdom forårsaget af abekoppevirus, som kan forekomme hos visse dyr og mennesker.[1] Abekopper har symptomer, der ligner dem, man tidligere har set hos koppepatienter, selvom sygdommen er klinisk mindre alvorlig.

Med udryddelsen af den dødelige sygdom kopper i 1980 og efterfølgende ophør med koppevaccination har abekopper vist sig som den værste sygdom forårsaget af ortopoksvirus. Abekopper forekommer primært i det centrale og vestlige Afrika, ofte i nærheden af tropiske regnskove og i stigende grad i byområder. Siden 1970 er tilfælde af abekopper hos mennesker blevet rapporteret i 11 afrikanske lande samt i rejsende fra afrikanske lande og fra maj 2022 spredte abekoppevirus sig til snesevis af lande og inficerede titusindvis af mennesker, overvældende mænd, der har sex med mænd. Den 23. juli erklærede Verdenssundhedsorganisationen abekopper for en global sundhedsnødsituation.[2][3][4]

Navngivning[redigér | rediger kildetekst]

WHO anbefaler navnet Mpox med følgende begrundelse som citeret fra New York Times: “…W.H.O. has promoted new criteria for naming infectious diseases. According to the recommendations, names should aim to reduce unnecessary negative impact on travel, tourism or animal welfare, and avoid causing offense to any cultural, social, national, regional, professional or ethnic groups. Critics said monkeypox reinforced ugly Western stereotypes about Africa as a reservoir of pestilence and sexually transmitted pathogens. Some critics said it also played into racist stereotypes, deeply rooted in American culture, that compare Black people to primates...”[5]

Symptomer[redigér | rediger kildetekst]

Symptomerne begynder med feber, hovedpine, muskelsmerter, hævede lymfeknuder og træthed.[6] Dette efterfølges af udslæt, der danner vabler og sårskorper.[6] Tiden fra smitte til symptomer er omkring 10 dage.[6] Symptomernes varighed er typisk to til fire uger.[6]

Sygdommen kan ligne skoldkopper.[7]

Personer der i Danmark har været ramt af sygdommen har rapporteret om feber, pusfyldte blærer og stærke smerter.[8][9]

Årsag[redigér | rediger kildetekst]

Abekoppevirus[redigér | rediger kildetekst]

Abekopper forårsages af abekoppevirus, en virus er der i slægt med den almindelig koppevirus, Variola virus.

Der kendes to varianter af abekoppevirus: den vestafrikanske variant og den centralafrikanske variant. Den vestafrikanske variant giver en mildere sygdom med en dødelighed på omkring 1 procent uden behandling. Den centralafrikanske variant er farligere med højere dødelighed.[10]

Smittevej[redigér | rediger kildetekst]

Abekopper kan spredes ved håndtering af bushmeat, bid eller rifter fra dyr, kropsvæsker, kontaminerede genstande eller tæt kontakt med en smittet person.[11] Virusset menes at findes normalt blandt visse gnavere i Afrika.[11] Blandt andet menes det, at den gambianske kæmperotte (Cricetomys gambianus), kan være bærer af virusset.[12]

Diagnose[redigér | rediger kildetekst]

Diagnosen kan bekræftes ved at teste en læsion for virusets DNA.[13]

Forebyggelse og behandling[redigér | rediger kildetekst]

Koppevaccine kan forhindre infektion med 85 % effektivitet.[13][14] I 2019 blev en abekoppevaccine fra Bavarian Nordic godkendt i USA.[15] Der er ingen specifikke behandlinger af abekopper.[16] De antivirale midler Cidofovir eller brincidofovir er muligvis virksomme.[7][16] I Afrika er risikoen for død, hvis sygdommen ikke behandles, rapportet så høj som 10 %.[6]

Udbredelse og opdagelse[redigér | rediger kildetekst]

Udbredelse af abekopper.      Normal forekomst af den vestafrikanske variant      Normal forekomst af den centralafrikanske variant      Normal forekomst af begge varianter      Udbrud af den vestafrikanske variant i 2022      Formodede tilfælde i 2022

Sygdommen forekommer mest i Central- og Vestafrika.[17] Årligt forekommer der nogle få tusinder tilfælde i Afrika, mens tilfælde udenfor Afrika har været sjældne.[18]

Sygdommen blev først identificeret i 1958 blandt laboratorieaber (javamakakker) på Statens Serum Institut i Danmark.[10][19] Det var Preben von Magnus og hans kollegaer, der beskrev sygdommen.[20] Det første tilfælde hos mennesker blev fundet i 1970 i Den Demokratiske Republik Congo.[19][21] Et udbrud, der opstod i USA i 2003, blev sporet til en dyrehandel, hvor der blev solgt gnavere importeret fra Ghana.[13]

Smitteudbrud i 2022[redigér | rediger kildetekst]

De første tilfælde af udbredt samfundsoverførsel af abekopper uden for Afrika fandt sted i et udbrud, som startede i Storbritannien i maj 2022, og som fortsat er i gang. Udbruddet er med den milde vestafrikanske variant.[10] Udbruddet har spredt sig til en række lande, først rapporteret fra USA, Spanien, Portugal og Sverige,[10] senere også Østrig, Tyskland, Belgien, Frankrig, Italien, Portugal Norge, Canada og Australien.[22] Den 20. maj blev der rapporteret som 120 bekræftede eller mistænkte tilfælde af uden for Afrika.[18] Styrelsen for Patientsikkerhed meddelte den 23. maj 2022, at smitteudbruddets første danske tilfælde var diagnostiseret. Patienten havde haft rejseaktivitet i Spanien.[23] Pr. 2. juni var der 782 bekræftede tilfælde i verden.[24]

FN's verdenssundhedsorganisation WHO erklærede 23. juli 2022 at abekopper udgjorde en global sundhedskrise. På det tidspunkt omfattede udbruddet over 14.000 tilfælde fra 71 lande, og fem mennesker var døde af abekopper. Ifølge WHO var risikoen for abekopper globalt set moderat, men høj i Europa. I Danmark havde der været 51 tilfælde.[25] Professor i virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen udtrykte at WHO's udmelding var en overreaktion idet relativt få ifølge ham var ramt, og der var tale om milde tilfælde.[26]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "About Monkeypox". CDC (amerikansk engelsk). 11. maj 2015. Arkiveret fra originalen 15. oktober 2017. Hentet 15. oktober 2017.
  2. ^ Monkeypox. National Center for Biotechnology Information 2022
  3. ^ Monkeypox. Science Direct 2008
  4. ^ Monkeypox. WHO 2022
  5. ^ Monkeypox Has a New Name: Mpox. New York Times 2022
  6. ^ a b c d e "Signs and Symptoms Monkeypox". CDC (amerikansk engelsk). 11. maj 2015. Arkiveret fra originalen 15. oktober 2017. Hentet 15. oktober 2017.
  7. ^ a b McCollum AM, Damon IK (januar 2014). "Human monkeypox". Clinical Infectious Diseases. 58 (2): 260-67. doi:10.1093/cid/cit703. PMID 24158414.
  8. ^ David Rue Honoré; Allan Spangsberg Hansen (7. august 2022), "Han er en af få danskere, som har haft abekopper: - Den værste smerte, jeg nogensinde har oplevet", TV2.dkWikidata Q113468599
  9. ^ Morten Bjerregaard (5. august 2022), "32-årige Olivier har haft abekopper: 'Jeg har aldrig oplevet så forfærdelig en smerte'", DR.dkWikidata Q113468626
  10. ^ a b c d Natali Braagaard (19. maj 2022), Tilfælde af sjælden abekoppevirus fundet i flere europæiske lande, TV 2, hentet 19. maj 2022
  11. ^ a b "Transmission Monkeypox". CDC (amerikansk engelsk). 11. maj 2015. Arkiveret fra originalen 15. oktober 2017. Hentet 15. oktober 2017.
  12. ^ Elizabeth Falendysz; Juan G Lopera; Faye Lorenzsonn; Johanna S Salzer; Christina L Hutson; Jeffrey B Doty; Nadia F Gallardo-Romero; Darin S. Carroll; Jorge E. Osorio; Tonie E. Rocke (30. oktober 2015), "Further Assessment of Monkeypox Virus Infection in Gambian Pouched Rats (Cricetomys gambianus) Using In Vivo Bioluminescent Imaging", PLOS Neglected Tropical Diseases, 9 (10): e0004130, doi:10.1371/JOURNAL.PNTD.0004130, PMC 4627722, PMID 26517839Wikidata Q34045268
  13. ^ a b c "2003 U.S. Outbreak Monkeypox". CDC (amerikansk engelsk). 11. maj 2015. Arkiveret fra originalen 15. oktober 2017. Hentet 15. oktober 2017.
  14. ^ "Treatment | Monkeypox | Poxvirus | CDC". www.cdc.gov (amerikansk engelsk). 2021-07-18. Hentet 2022-05-18.
  15. ^ "FDA approves first live, non-replicating vaccine to prevent smallpox and monkeypox". FDA (engelsk). 24. september 2019. Hentet 27. september 2019.
  16. ^ a b "Treatment | Monkeypox | Poxvirus | CDC". www.cdc.gov (amerikansk engelsk). 28. december 2018. Hentet 11. oktober 2019.
  17. ^ Bunge, Eveline M.; Hoet, Bernard; Chen, Liddy; Lienert, Florian; Weidenthaler, Heinz; Baer, Lorraine R.; Steffen, Robert (11. februar 2022). "The changing epidemiology of human monkeypox—A potential threat? A systematic review". PLOS Neglected Tropical Diseases (engelsk). 16 (2): e0010141. doi:10.1371/journal.pntd.0010141. ISSN 1935-2735. PMC 8870502. PMID 35148313.
  18. ^ a b Max Kozlov (20. maj 2022), "Monkeypox goes global: why scientists are on alert", Nature, 606 (7912): 15-16, Bibcode:2022Natur.606...15K, doi:10.1038/D41586-022-01421-8Wikidata Q112116067
  19. ^ a b "Monkeypox". CDC (amerikansk engelsk). 11. maj 2015. Arkiveret fra originalen 15. oktober 2017. Hentet 15. oktober 2017.
  20. ^ Preben von Magnus; Else Krag Andersen; Knud Birkum Petersen; Aksel Birch-Andersen (september 1959), "A pox-like disease in cynomolgus monkeys", Acta Pathologica et Microbiologica Scandinavica, 46 (2): 156-176, doi:10.1111/J.1699-0463.1959.TB00328.XWikidata Q57406997
  21. ^ Ivan Danilovich Ladnyĭ; P Ziegler; E Kima (1972), "A human infection caused by monkeypox virus in Basankusu Territory, Democratic Republic of the Congo", World Health Organization. Bulletin, 46 (5): 593-7, PMC 2480792, PMID 4340218Wikidata Q24655463
  22. ^ Thomas Prakash (22. maj 2022), Abekopper spreder sig i Europa: WHO-chef bekymret for sommer og festivalsex, DR, hentet 23. maj 2022
  23. ^ Styrelsen for Patientsikkerhed (23. maj 2022), Styrelsen for Patientsikkerhed har aktiveret smitteopsporing af abekopper i Danmark, Styrelsen for PatientsikkerhedWikidata Q112115989
  24. ^ "Monkeypox Data Explorer". OurWorldInData. Hentet 3. juni 2022.
  25. ^ WHO erklærer abekopper en global sundhedskrise, TV 2, Ritzau, 23. jul. 2022, hentet 24. juli 2022
  26. ^ Carsten Thomsen (24. juli 2022), Virolog om abekopper: 'Det er lidt af en overreaktion', DR, hentet 24. juli 2022