Adele af Flandern

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Edel af Flandern
Dronning af Danmark
Gemalinde 10801086
Ægtefælle Knud den Hellige
Børn Med Knud:

Med Roger:

Fulde navn
Adele af Flandern
Hus Karolingerne
Far Robert 1. (Friseren) af Flandern
Mor Gertrud af Sachsen
Født Ca. 1066
Flandern
Død april 1115
Apulien

Adele (dansk: Edel, engelsk: Adela) af Flandern (født i 1066 - ca. april 1115) var dronning af Danmark (ca. 1080-1086) og hertuginde af Apulien, Italien (1092-1115 - de sidste fire år som regent).

Familie og opvækst[redigér | redigér wikikode]

Adele var datter af Gertrud af Sachsen, regent af Holland (ca. 1030-1113) og Robert 1. (Friseren) af Flandern (ca. 1035-1093).

Adele var barn af Gertruds andet ægteskab til den ambitiøse Robert Friseren. Moderens første ægteskab var til Floris I af Holland som blev myrdet i 1061, og hun var defor stærkt optaget af at holde på magten i Holland til hendes ældste søn Dirk V af Holland (1052-1091). I 1072 arrangerede forældrene et ægteskab for halv-søsteren Bertha af Holland (ca. 1055-1093) til Filip I af Frankrig således at hun blev dronning af Frankrig.[1] Dette var et led i politiske forhandlinger og familie alliancer på denne tid på samme måde som Adeles ægteskab.

Edel var karolinger, idet hun nedstammede fra Karl den Store via Karl den Skaldede, og capetinger via den franske konge Robert 2. den Fromme. Hun nedstammede også fra Alfred den Store. Hendes faster Matilda var gift med Vilhelm Erobreren og hendes halvsøster Bertha med Filip 1. af Frankrig. Hun var også i familie med de fleste af lederne af det første korstog: Robert 2. af Flandern var hendes bror, Robert Curthose af Normandiet hendes fætter, Steffen af Blois, gift med hendes kusine, Adela, og Bohemund var hendes svoger.

Ægteskab og børn[redigér | redigér wikikode]

I ca. 1080 blev Adele gift med Knud den Hellige af Danmark for at danne en danskflamsk alliance mod Vilhelm Erobreren, som havde indtaget England i 1066.

Sammen fik parret tre børn, sønnen Karl og tvilling-døtrene Cæcilia og Ingegerd.

  1. Karl Danske (den gode) (f. 1083 eller 1085, myrdet i 1127), greve af Flandern, døde ugift og barnløs
  2. Cæcilia af Danmark (f. 1085 eller 1086, død efter 1131), gift med Erik jarl af Västergötland og senere jarl af Falster
  3. Ingegerd af Danmark (f. 1085 eller 1086), ane til Folkung slægten og gift med Folke den tykke

Efter mordet på Knud den Hellige i 1086, flygtede Adele tilbage til hjemlandet og forældrenes hof med sin søn og efterlod døtrene hos Knuds halv-bror Erik Ejegod og svigerinde Bodil Thrugotsdatter. De tog dem formodentlig med til Sverige hvor de senere blev gift.

Da Knud blev helgenkåret, sendte hun smukke gaver til udsmykning af hans helgenskrin i Odense.

I 1092 blev der arrangeret et nyt ægteskab for hende, denne gang med Roger Borsa af Apulien og Calabrien. Med ham fik hun sønnerne Louis (døde som lille, ca. 1094), William 2. af Apulien (f. ca. 1095 eller 1097, død 1127, og Guiscard (døde som barn i 1108).

Da hendes anden ægtefælle døde i 1111, var sønnen umyndig, og hun fungerede som regent i hans sted til hun døde.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Karen S. Nicholas: "Countesses as Rulers in Flanders" i Theodore Evergates (ed.) Aristocratic Women in Medieval France (2010) University of Pennsylvania Press
Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Margrete Asbjørnsdatter Ingegerd Haraldsdatter