Adrenalin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Adrenalins Struktur

Adrenalin (af latin ad + renes = "til nyrerne") er et hormon i det sympatiske nervesystem og er prototypen på et sympatomimetikum. Dets kemiske sammensætning er C9H13NO3.

Adrenalin kaldes populært for kamphormonet. Stoffets virkninger blev første gang demonstreret i 1895. Adrenalin virker principielt (1) på glat muskulatur i blodkar i muskler og hud, luftveje og tarmen. (2) På hjertets frekvens og sammentrækning. (3) På stofskiftet med frigørelse af glukose fra glykogen og fedtsyrer fra fedtvæv. (4) På andre hormoner som insulin og renin og på hypofysen. (5) På centralnervesystemet med stimulation af åndedrættet og årvågenhed samt nedsættelse af appetitten. (6) Modulerende på neurotransmittere.

Adrenalin produceres i binyremarven og virker via aktivering af G-protein-koblede receptorer.

Virkninger[redigér | rediger kildetekst]

Principielle virkninger

Metaboliske virkninger

Anvendelse[redigér | rediger kildetekst]

Anvendelse som lægemiddel (inotropi, chronotropi)

Symptomer ved indgift

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Læs mere om Adrenalin på medicin.dk

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: