Aktindsigt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Aktindsigt er en lovfæstet ret til at søge indsigt i diverse offentlige myndigheders akter; eksempelvis sagsmapper, rapporter, notater, referater, journaler, planer og afgørelser.

Tommelfingerreglen er, at alle kan søge om aktindsigt i den offentlige administrations sagsbehandling, mens personfølsomme papirer som f.eks. lægejournaler og indkomstoplysninger kun er omfattet af aktindsigt for dem, de vedrører. Der gælder særlige regler for aktindsigt i miljøsager.

Retten til aktindsigt er nævnt i Forvaltningsloven og Offentlighedsloven, der begge stammer fra 1980'erne. Aktindsigt anvendes ofte som arbejdsredskab indenfor undersøgende journalistik.

Statsligt ejede selskaber er ikke omfattet af denne ret, så offentligheden har ikke aktindsigt i fx Ørestadsselskabets, Metroselskabets og Freja Ejendommes dispositioner.

Journaliseringspligt[redigér | rediger kildetekst]

Blandt andet for at kunne opfylde anmodninger om aktindsigt, har offentlige forvaltningsmyndigheder journaliseringspligt, hvilket vil sige at de skal registrere al indkommende og udgående kommunikation med betydning for sagsbehandlingen.[1]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Journaliseringspligt". Folketingets Ombudsmand. 29. marts 2021. Hentet 6. oktober 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

Se også[redigér | rediger kildetekst]