Partsstatus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Partsstatus (eller blot part) er et begreb, som anvendes i den juridiske disciplin, forvaltningsret.[1] Partsstatus er især relevant for en forvaltningsafgørelse, som en offentlig myndighed har truffet efter sagsbehandlingsregler.[2]

Den, der er part i en sag, har partsstatus, jf. FOB 2020-33.[3] En part i en sag er en borger (fysisk person) eller en juridisk (ikke levende) person, som har "en konkret, væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagen".[4] Med part menes især den (fysiske eller juridiske) person, som er afgørelsens modtager; en part kan være den, der ansøger om tilladelse; eller som får et påbud eller forbud (Revsbech m.fl. 2019:189).

Efter forvaltningsloven (forkortet FVL) har en part en række rettigheder.[5] En part har som hovedregel ret til at klage.[6] Dertil kommer flere andre rettigheder så som ret til partshøring, partsrepræsentation, partsudtalelse, partsaktindsigt, og ret til at få vejledning (herunder klagevejledning) samt ret til at få afgørelsen meddelt (se ovenfor).[7]

Partens mulige klageret omfatter både klage over en afgørelse og klage over mulige sagsbehandlingsbejl.[8] En klage over mulige sagsbehandlingsbejl vil typisk angå, at myndigheden efter partens mening har tilsidesat en (eller flere) garantiforskrift(er); se FOU nr 2002.313.[9]

I en miljøretlig sag sker det ofte, at ikke alle berørte naboer bliver tildelt partsstatus; se FOB 04.274.[10]

Oversigt over de rettigheder, som FVL giver en person med partsstatus[redigér | rediger kildetekst]

Bestemmelse Paragraf
En part har ret til at lade sig repræsentere eller bistå af en anden person (en bisidder).

(Dog er undtagelse nævnt i FVL § 9, stk. 2)

FVL § 8, stk. 1
En part har ret til aktindsigt (partsaktindsigt) i sin egen sag, hvilket kan medføre, at afgørelsen må udsættes.[11] FVL § 9, stk. 1
En part kan opnå ret til partsaktindsigt efter meroffentlighedsprincippet. FVL § 10
Partshøring: En part (gælder også for afgørelsens adressat) har ret til at blive hørt i sin egen sag;[12] altså har myndigheden kontradiktionspligt.[11] FVL § 19
En part har ret til at udtale sig i sin sag; som hovedregel selv hvis det medfører, at afgørelsen må udsættes.

(FVL § 21, stk. 2 nævner dog tre undtagelser.)

FVL § 21, stk. 1
En part har ret til vejledning om bl.a. partens rettigheder. FVL § 7, stk. 1
En part har ret til vejledning om bl.a. partens klagemuligheder (rekurs). FVL § 25
En part har ret til vejledning om evt. lovbestemt frist for at anlægge sag (mod myndigheden) ved domstole. FVL § 26

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

siderne 352 - 358 i Karsten Revsbech m.fl.: Forvaltningsret - Sagsbehandling. 2019. 8. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3603-7

sider 95f i Carsten Munk-Hansen: Den juridiske løsning - introduktion til juridisk metode. 2. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757451924

Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]

ForvaltningslovenRetsinformation.dk

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/roensholdt_forvaltningsret_2_udgave_2006.pdf
  2. ^ https://sygihaderslev.dk/sagsbehandlingsregler-til-brug-for-borgere-i-sociale-sager/
  3. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2020-33/
  4. ^ https://skat.dk/data.aspx?oid=1898547&chk=218293
  5. ^ https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/partsbegrebet/#cp-title
  6. ^ https://skat.dk/data.aspx?oid=1900320
  7. ^ https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/specifikke_sagsomraader/partsrettigheder_og_offentlige_it-systemer_/
  8. ^ https://stpk.dk/media/fypgyzlm/psya-praksissammenfatning-vedr%C3%B8rende-psykiatriske-ankesager-1997-2011.pdf
  9. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/accn/O20020031370
  10. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/04-274/pdf
  11. ^ a b sider 95f i Carsten Munk-Hansen: Den juridiske løsning - introduktion til juridisk metode.  2. udgave. 2021. Djøf Forlag. ISBN 9788757451924
  12. ^ side 404 i Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4