Spring til indhold

Akvædukt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pont du Gard i Frankrig fra 19 f.Kr. er på UNESCO's verdensarvsliste
Aqua Claudia, Rom
Carioca Akvædukten i solnedgang.

En akvædukt er en bygning til transport af vand; også en bro, der leder vand over fx en dal. Ordet akvædukt kommer af det latinske aquaeductus (aqua = vand, ducere = lede). Den er ofte hævet over landskabet. Der findes store akvædukter, som kan besejles.[1]

Romerske akvædukter

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Romersk akvædukt

Akvædukter findes mange steder i verden, og hovedstaden Tunis bruger stadig en gammel romersk akvædukt. Den længste af romernes akvædukter løb de 132 km fra Djebel Zaghouan i Tunesien til Karthago. Kölns vandforsyning blev ført i akvædukt de henved 100 km fra Nettersheim-området i Eifel.[2] Det antikke Köln var sikret en daglig forsyning på ca 20.000 kubikmeter friskt kildevand = 200 l pr. sekund. Det meste er gået til byens badeanlæg og en del til at holde virksomheder og fontæner i gang.[3] I vore dages Rom bruges kun Aqua Virgo, der leder frem til Trevi-fontænen.[4]

Akvædukterne blev fortrinsvis brugt til at føre vand ind til byer fra kildespring eller søer i omegnen.

Akvædukter i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

En akvædukt fra 1950 leder Dalgaskanalen over Lustrup bæk ved landsbyen Skarrild.[5]
En anden akvædukt ved Hollufgård nær Odense leder Hollufgård Møllebæks vand over Lindved Å.[6]
Desuden er der ved Lindved Mølle syd for Odense Danmarks måske længste akvædukt, hvorom det i fredningsbeskrivelsen hedder, at "Tilløbet sker gennem en 2,5 kilometer lang kanal, som sine steder er bygget af tørvediger og ligger op til 3 meter over de omgivne landbrugsjorder. Andre steder er kanalen gravet ned i terrænet. Anlægget, som gennemstrømmes af Lindved Å, stammer fra 1600-tallet og er ganske imponerende".[7] Kanalen eller akvædukten krydser undervejs vandløbet Volderslev-Lindved Afløbet.[8]

  1. ^ "Den sejlbare akvædukt i Håverud, Sverige". Arkiveret fra originalen 11. februar 2018. Hentet 9. marts 2017.
  2. ^ "Römerkanal". Arkiveret fra originalen 26. oktober 2011. Hentet 23. februar 2011.
  3. ^ Peter Ørsted: Romerne – dagligliv i det romerske imperium (s. 107-8), forlaget Gyldendal, København 1991, ISBN 87-01-72010-4
  4. ^ "|CITS| Tutorial: Problem: Roman Infrastructure 3". Arkiveret fra originalen 27. juli 2009. Hentet 22. februar 2011.
  5. ^ Dalgaskanalen Arkiveret 7. juli 2019 hos Wayback Machine - omtale og billeder på Skarrild.dk
  6. ^ Akvædukten ved Hollufgård Arkiveret 11. februar 2017 hos Wayback Machine - billede på sanseportal.dk
  7. ^ Lindved Mølle og Å - Danmarks Naturfredningsforening om fredningen
  8. ^ OpenStreetMap - Kortudsnit fra Lindved Å's vandløbskrydsning

Tønnes Bekker-Nielsen, Kedelsten og marmor. Sfinx årg. 15 (2002) nr. 1, s. 10-11.

Sextus Julius Frontinus, Roms akvædukter, på dansk ved Jørgen Hansen. København 1986. ISBN 87 7289 015 0.

H.V. Morton, Roms fontæner. København 1973.

Wikimedia Commons har medier relateret til:
ArkitekturSpire
Denne arkitekturartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.