Albert Lilienberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Albert Lilienberg

Personlig information
Født 15. oktober 1879 Rediger på Wikidata
Ronneby kirkesogn, Sverige Rediger på Wikidata
Død 27. august 1967 (87 år) Rediger på Wikidata
Oscars kirkesogn, Sverige Rediger på Wikidata
Far Albert Lilienberg Rediger på Wikidata
Søskende Erik Lilienberg,
Carl Lilienberg,
Gustaf Lilienberg,
Anna Lilienberg Rediger på Wikidata
Ægtefælle Ingrid Wallberg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Arkitekturskolan KTH Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Arkitekt Rediger på Wikidata
Fagområde Arkitektur Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Chalmers tekniska högskola Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Albert Lilienberg, (født 15. oktober 1879 i Ronneby, død 27. august 1967 i Stockholm)[1] var en svensk byplanlægger. Han opåede fra 1907–27 at være den første stadsingeniør for Göteborg og var i 1928–44 stadsarkitekt i Stockholm.

Lilienberg blev student i 1898, tog eksamen fra Kungliga Tekniska Högskolan i 1903, foretog studierejser hovedsageligt til Tyskland og USA 1903–05, blev ansat som brobygningsingeniør i Halmstad i 1906, i Malmö i 1907 og fik stilling i Göteborg samme år. Han var formand for Tekniska samfundet og underviser i byplanlægningslære ved Chalmers Tekniska institut.[2]

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Göteborg[redigér | rediger kildetekst]

Kvarteret Maskrosen, opført 1928-34 på Gröna Vallen i Kungsladugård. Det stående panel skjuler stenfacadens nederste niveau på disse huse.

Albert Lilienberg var en af de fremmeste repræsentanter for den østrigske arkitekt Camillo Sitte's byplanlægningmetoder. Lilienbergs arkitektur var kendetegnet ved at fokusere på terræntilpasning med buede former, hvor blikket ikke ville forsvinde "ud i intetheden". Han arbejdede på Sittes ideal om det "lukkede rum", hvor husene ligger tæt på gaden med haverne bagved. Han lancerede dog også sine egne ideer, blandt andet lagde han vægt på, at bybilledet på afstand var det væsentligste ved byggeri.[3]

Med Lilienberg skete der et skifte til mere teknisk og organisatorisk byplanlægning. Moderne byplanlægning skulle afgøre, hvor der kunne opføres forskellige typer boliger, hvor industrierne burde være, og hvordan infrastrukturen skulle arrangeres.

Lilienberg udarbejdede bl.a. byplaner i Göteborg bl.a. for Bagaregården (1911), Brämaregården, Gamlestaden, Jakobsdal (1924), Kålltorp (1922) og Lorensbergs villastad. Han stod også bag skabelsen af Götaplatsen i 1910, Johanneberg (1917), Landala Egnahem (1908), Änggården (1908) samt Örgryte trädgårdsstad og Kungsladugård (1916), der senere blev anlagt som havebyer.[4]

I Göteborg tilhørte Lilienberg det såkaldte lørdagshold, der samledes om lørdagen for blandt andet at diskutere politiske emner. Selskabet omfattede også Henrik Almstrand, Leonard Jägerskiöld, Ernst Hagelin, Otto Sylwan, Ludvig Stavenow, Axel Romdahl, Evald Lidén, Otto Lagercrantz, Axel Nilsson, Erland Nordenskiöld, Gösta Göthlin, Erik Björkman og Peter Lamberg.[5]

Stockholm[redigér | rediger kildetekst]

Albert Lilienberg (till højre) med Sven Markelius. Foto fra cirka 1954.
Byplan fra 1934 med kvarteret Diplomaten, kvarteret Ambassadören og kvarteret Legationssekreteraren, beliggende i Diplomatstaden i Stockholm.
Bedømmelseskomitéen for den store byplanlægningskonkurrence gennemgår de indkomne forslag: fra venstre professorerne Asplund, Östberg og Janssen (stående), arkitekt Peplar, stadsarkitekt Lilienberg, redaktør Ahlbin, professor Bergsten, byrådsmedlem Sandberg (formand for komitéen), arkitekt Holmberg (stående) og afdelingsborgmester Yngve Larsson (næstformand for komitéen).

Som nyudnævnt stadsarkitekt fremlagde Albert Lilienberg i 1928 en helhedsplan, der var udgangspunktet for debatten før den endelige beslutning om Norrmalms totalfornyelse i 1945. Lilienbergs forslag indebar en udvidelse af Sveavägen helt frem til Gustav Adolfs Torg i overensstemmelse med de gamle planer fra Albert Lindhagen og Nicodemus Tessin den yngre, men denne plan blev dog ikke realiseret.

Den 4. maj 1944 forlod Lilienberg sin stilling efter eget ønske. Kort forinden havde en indflydelsesrig ejendomsspekulant i byen rapporteret til afdelingsborgmesteren Yngve Larsson, at Lilienberg havde bedt om at låne et større beløb af ham. Sven Markelius blev efterfølgende ny stadsarkitekt i byen.[2]

Lilienbergs arbejde for Stockholm omfatter også byplaner for Norra- og Södra Ängby i Bromma, som han udviklede i samarbejde med byggeafdelingens arkitekt Thure Bergentz. Ud over sin indsats i Göteborg og Stockholm, gennemførte Lilienberg mere end 60 byplaner for andre byer og lokalsamfund i Sverige.

Albert Lilienberg var formand for Svenska kommunaltekniska föreningen fra 1929 og medlem af Statens Udvalg for Bygningsforskning fra 1942.[6] Som stadsarkitekt var han (i 1940) desuden medlem af Tunnelkomitéen.

Æresbevisninger[redigér | rediger kildetekst]

Han modtog følgende ordener: Ridder af Dannebrog (Danmark), Sankt Olavs Orden af første klasse (Norge), Ridder af Nordstjärneordenen i 1923 (Sverige), Ridder af Vasaorden af anden klasse den 6. juni 1942 (Sverige)[7] og hædersmedlem af Royal Town Planning Institute i London (1914).

Familie[redigér | rediger kildetekst]

Albert Lilienberg var søn af herredshøvdingen Albert Alexander Lilienberg (den ældre) og Tekla Lilienberg (født "Viklund" i 1858, Östersund). Lilienbergs (den yngre) første ægteskab strakte sig fra 1909–25 og var med arkitekt Ingrid Wallberg, datter af fabrikant Alfred Wallberg og Lotten Wallberg (født "Ericson") og anden gang fra 1928- med Ingrid Maria Uhr[8], datter af apoteker David Uhr og Malin Uhr (født "Svensson").[9]

Billedgalleri, et udpluk af Stockholms byplaner[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Larsson, Yngve (1960). Nedre Norrmalm - Historiskt och ohistoriskt. Udvidet særeksemplar fra Samfundet S:t Eriks årsbok. Stockholm: Norstedt. Libris 1794231
  • Björn Linn (1988) Sextio namn ur Göteborgs arkitekturhistoria, Göteborg - Årsbog 1988, Arkitekturmuseet, Stockholm, ISSN 0280-2686
  • Göteborgare 1923 : biografisk uppslagsbok, Hugo Brusewitz, Hugo Brusewitz Förlag, Göteborg 1923 s. 187
  • Guide till Göteborgs arkitektur, professor Claes Caldenby, professor Gunilla Linde Bjur, arkitekt Sven-Olof Ohlsson, Arkitektur Förlag AB, Göteborgs stadsbyggnadskontor & Forskningsrådet Formas 2006 ISBN 91-86050-67-2 s. 13, 114, 116, 146, 226, 232, 234
  • Vem är det : Svensk biografisk handbok 1939, P A Norstedt & Söners Förlag, Stockholm 1939 s. 492-493
  • Sveriges statskalender för året 1945, [Med bilag], udgivet efter Kungl. Majt:ts nådige udnævnelse af dets Vetenskapsakademi, Uppsala & Stockholm 1945 s. 211, 950, 968

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Sveriges dödbok 1947-2003, (CD-ROM version 3.0), udgivet af Sveriges Släktforskarförbund 2005
  2. ^ a b "Albert Lilienberg". Riksarkivet. 3. juni 2022. Hentet 6. december 2022.
  3. ^ Göteborgs-Posten/www.gp.se/kultur/
  4. ^ Örgryteforeningen.se/introduktion/09-örgryte-trädgårdsstad/
  5. ^ Det Gamla Göteborg/gamlagoteborg.se
  6. ^ Byggnadsmaterial.lth.se/fileadmin/byggnadsmaterial/BFR-publ/BFR_1994-T4_BFR-historia-1.pdf
  7. ^ Runeberg.org/statskal/1915/0782.html
  8. ^ Winnberg.nu/anor/amw/p2af8e755.html (Webside ikke længere tilgængelig)
  9. ^ Sveriges befolkning 1900, (CD-ROM, version 1.02, databasdatum 2006-08-25) Sveriges Släktforskarförbund 2006
ArkitektSpire
Denne biografi om en arkitekt er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Albert_Lilienberg&oldid=11709297"