Rosmarinlyng (art)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 25. jul. 2014, 14:02 af Zoizitbot (diskussion | bidrag) Zoizitbot (diskussion | bidrag) (taksoboks ved brug af AWB)
Almindelig Rosmarinlyng
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukarya
Rige Plantae (Planter)
Division Tracheophyta
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Ericales (Lyngordnen)
Familie Ericaceae (Lyngfamilien)
Slægt Andromeda (Rosmarinlyng)
Art A. polifolia
Videnskabeligt artsnavn
Andromeda polifolia
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Almindelig Rosmarinlyng (Andromeda polifolia) eller blot Rosmarinlyng er en 10-30 cm høj dværgbusk, der vokser i tørvemoser.

Beskrivelse

Almindelig Rosmarinlyng er en lille, stedsegrøn dværgbusk med en kuplet, halvkugleformet vækst. Grenene er opstigende, og barken er først lysegrå, men bliver snart rødbrun. Gamle grene kan få en opsprækkende bark. De slanke, gråbrune knopper er ikke meget synlige, for de sidder skjult bag bladstilken. De læderagtige blade er smalt lancetformede med indrullet rand. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er dækket af rustfarvede hår.

Blomstringen foregår i maj-august, hvor de hvide eller svagt lyserøde blomster sidder samlet i endestillede klaser. Den enkelte blomst er krukke-ballonformet med sammenvoksede kronblade og ganske små, frie kronflige. Frugterne er glatte kapsler med mange små frø, som spirer villigt (på højmoser).

Rodnettet er meget fint og stærkt iltkrævende.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,75 x 0,75 m (7,5 x 7,5 cm/år). Disse mål kan fx anvendes, når arten udplantes. Planten er afhængig af mykorrhiza med mindst én egnet svampeart.

Voksested

Planten er nøje knyttet til de allermest sure højmoser. Den findes i Danmark på nogle få højmoselokaliteter, men først og fremmest i Jylland. I Norge og Sverige er den mere almindelig.

I højmosen Drone Moss i Berwickshire, England, findes arten sammen med bl.a. Benbræk, Revling, Tranebær, Hedelyng, Klokke-Lyng, Rød Tørvemos (+ flere andre Tørvemos-arter) og Tue-Kæruld[1]

Fredning

Arten er sjælden og fredet i Danmark.



Søsterprojekter med yderligere information:



Note

  1. ^ Scottish Natural Heritage Commissioned Report No. 131: National Vegetation Classification survey for Drone Moss (engelsk)

Kilder

Eksterne henvisninger