Amerikansk kaki

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Amerikansk Kaki)
Gå til: navigation, søg
Amerikansk Daddelblomme
Blomst af Amerikansk daddelblomme
Blomst af Amerikansk daddelblomme
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta
(Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Ericales (Lyng-ordenen)
Familie Ebenaceae (Ibenholt-familien)
Slægt Diospyros (Ibenholt)
Art D. virginiana
Videnskabeligt artsnavn
Diospyros virginiana
Hjælp til læsning af taksobokse

Amerikansk kaki (Diospyros virginiana) eller amerikansk daddelblomme er et middelstort, løvfældende træ. Det kan forveksles med Almindelig Kaki. Frugten har et højt indhold af C-vitamin.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Stammen deler sig i lav højde, og grenene er opstigende. Barken er først grønlig og glat. Senere bliver den rødligt mørkegrå, og til sidst er den grå og opsprækkende i små firkanter. Knopperne sidder spredt, og de er små, kegleformede og lysegrønne. Bladene er glinsende, ovale og helrandede med bølget rand. Blomstringen sker i juli, hvor blomsterne hænger samlet op til 3 sammen fra bladhjørnerne. De er krukkeformede og flødehvide med lyserød kant. Hunlige træer bærer de 2-6 cm store, runde og gule til mørkerøde frugter.

Blomsterne bestøves af både insekter og vind.

Højde x bredde og årlig tilvækst: I hjemlandet 20 x 8 m (50 x 10 cm/år). I Danmark væsentligt mindre.

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Arten findes vildtvoksende fra New England til Florida og fra atlanterhavskysten til Texas. Arten har været i dyrkning for frugter og ved siden 1629. Træet vokser i sumpskove sammen med bl.a. sumpcypres, knapbusk, konvalbusk, Leucothoë axiliaris, rødløn, virginsk ambratræ og ægte vokspors.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Frugten har et højt indhold af C-vitamin. Den kan spises rå, tilberedt eller tørret. I USA laves der en slags te af bladene, og de ristede kerner bruges som kaffeerstatning. Veddet kaldes "hvid ibenholt" eller "persimmon" og har været brugt til bl.a. hoveder på golfkøller.[1]

Sorter[redigér | redigér wikikode]

  • 'Even Golden' (meget frugtrig)
  • 'John Rick' (frugtrig)
  • 'Woolbright' (frugtrig)
  • 'Miller' (frugtrig)
  • 'Ennis', som er kernefri


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Noter[redigér | redigér wikikode]