Amfora

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Udstillede amforaer i borgen i Bodrum i Tyrkiet.
Amfora med fod fra 530-525 f.Kr., der er fundet i Vulci, Etrurien.
Amfora med trefod fra 730-690 f.Kr.

En amfora er en høj græsk beholder[1] og vase med hals og to hanke. Bunden kan være spids, med fod eller fx trefod. Amforaen er oftest lavet af keramik, men kan i nyere tid også være lavet af marmor, glas eller metal.

Etymologi[redigér | rediger kildetekst]

Ordet amphora er Latin afledt af det græske amphoreus (Αμφορέας) eller amphiphoreos (af amphi- ("på begge sider") + phoreios ("bærer")).

Anvendelse[redigér | rediger kildetekst]

Amforaen blev brugt til opbevaring og transport af fx olivenolie og vin og kan rumme ca. 26-39 liter. Det er vist at amforaen, via fundne DNA-rester, også blev anvendt til transport af: krydderier, enebær, pistacia (fx ægte pistacie og mastiks), fyrreslægten, ærteblomst-familien (fabaceae; fx bønner og kikærter), ingefær-familien og valnød-familien.[2]

Amforaerne kunne være udstyret med låg, stoppet til - eller forseglet ved transport af væsker. Der er fundet mange varianter af tilstopninger og forseglinger.[3] Indersiden blev behandlet med harpiks, så væsker dermed har lav permeabilitet ud til keramikken.[4]

Som nævnt i etymologi har amfora navn efter de to bærehåndtag. Bærehåndtagene kunne fx anvendes så to personer kunne bære amforaen, der har en masse på mere end 30 kg med indhold. Mange amforaer har en spids bund, så de kan stå i sand.

Andet[redigér | rediger kildetekst]

Snabel-a @ var i middelalderens sydeuropa en forkortelse for amfora.[5]

Fund[redigér | rediger kildetekst]

Franske arkæologer fandt ca. 2000 år gamle forseglede amforaer. Spændingen var stor, da de åbnede én af dem for at smage på indholdet. Imidlertid havde de kemiske processer i tidens løb nedbrudt alt, hvad der kunne give mindelser om det oprindelige indhold, så væsken smagte af vand.[kilde mangler]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

  • Pithos - græsk navn for stor beholder fra antikken ca. 100-1800 liter.
  • Oinochoe - græsk væskebeholder fra antikken beregnet til at opskænkning af kopper og glas ved bordet.
  • Onggi - koreansk beholder.


Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Twede, D. (2002), "Commercial Amphoras: The Earliest Consumer Packages?", Journal of Macromarketing, 22 (1): 98-108, doi:10.1177/027467022001009, S2CID 154514559, hentet 19. juni 2019
  2. ^ Journal of Archaeological Science. Volume 39, Issue 2, February 2012, Pages 389-398: Aspects of ancient Greek trade re-evaluated with amphora DNA evidence. Brendan P. Foley, Maria C. Hansson, Dimitris P. Kourkoumelis, Theotokis A. Theodoulou
  3. ^ BABesch 82 (2007, 115-128. doi: 10.2143/BAB.82.1.2020764) Sealed amphora stoppers and tradesmen in Greco-Roman Egypt: archaeological, papyrological and inscriptional evidence. Evelien Denecker and Katelijn Vandorpe Citat: "...The study of Egyptian amphora stoppers and sealings has long been neglected in favour of studies on the amphorae themselves and stamped amphora handles...The entire corpus of evidence is available through a database-driven website: http://www.trismegistos.org/seals/ ...In many vessels, opening devices (commonly called ‘pop-top devices’) have been found. These pop-top devices usually consisted of strings which were used to pull the sealing out of its place...", backup
  4. ^ RIZZO, GIORGIO, 2003. Instrumenta Urbis. I, Ceramiche fini da mensa, lucerne ed anfore a Roma nei primi due secoli dell’impero. Side 141.
  5. ^ 8 March 2016, bbc.com: The mystery over the @ sign Citat: "...[Giorgio] Stabile discovered a letter sent from Seville to Rome in 1536, which discussed the arrival in Spain of three ships sailing from the New World. It stated that an amphora of wine was sold and "amphora" was replaced with the @ symbol as an abbreviation. Stabile concluded the @ symbol was a common medieval shorthand for units of measure in southern Europe, even if the precise units differed...", backup
Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information: