Anamnese (liturgi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler erindringen eller ihukommelsen af Jesus. Opslagsordet har også en anden betydning, se Anamnese.

Anamnese (græsk: anamnæsis: erindring, ihukommelse): det vil her sige ihukommelse af Jesus Kristus

Paulus' brug af anamnesis[redigér | redigér wikikode]

I Første Korintherbrev (1 Kor 11,24.25) indgår vendingen til ihukommelse af mig! ved omtalen af nadverfejringen i den betydning at det der ihukommes, nemlig Jesus, bliver nærværende igen.

  vers 23 For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød,
  vers 24 takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!«
  vers 25 Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!«
  vers 26 For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.

Nadverens indstiftelsesord[redigér | redigér wikikode]

De ord af Jesus der danner grundlaget for nadveren – indstiftelsesordene, "verba testamenti" – kan findes i Det Nye Testamente i de tre evangelier Matthæus, Markus og Lukas samt i Paulus' første brev til korintherne: Matt 26,26-29,   Mark 14,22-25,   Lukas 22,17-20 og 1 Kor 11,23-26. Til praktisk brug i gudstjenesten sammenskrives disse tekststeder så det passer med nadversyn og øvrige teologi. Det er nemlig kun Lukas og Paulus der nævner at det er til minde om Jesus: "... Gør dette til ihukommelse af mig! ..." . Og det er kun Matthæus der kæder det sammen med syndernes forladelse: "... som udgydes for mange til syndernes forladelse. ..."

Et eksempel på en sådan sammenskrivning kan lyde:[1]

Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!" Ligeså tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: "Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!"

Ihukommelse og ikke blot minde[redigér | redigér wikikode]

Højbo skriver om denne forskel mellem brug af ihukommelse og minde:

"... betød anamnesis og memoria ikke blot at man tænkte på noget og gjorde det psykisk nærværende som minde. Men ved anamnesis blev det der mindedes, virkeligt nærværende igen, blev re-præsens, gen-nærværende i sine virkninger.
Derfor bruger vi her "ihukommelse" og ikke "minde" for at få dette gamle ord til at indeholde den tekniske betydning, det gængse ord ikke har. I øvrigt er det hele handlingen der er en ihukommelse, for man gør det Kristus gjorde. Derfor bliver naturligvis også Kristus nærværende i sakramentet, som resultat af anamnesis. ..." (Højbo, s. 186)

I katolsk sammenhæng[redigér | redigér wikikode]

Messe og sakramenter er i katolsk teologi anamnese, ihukommelse af Jesu historiske frelsesgerning. (Gyldendals Religionsleksikon, 1998)

Se også[redigér | redigér wikikode]

NadverMesse (gudstjeneste)SakramenteFrelse

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Højbo, Bjørn (1969). Nadver og messe : den kristne gudstjenestes udvikling i de første århundreder. Serie: Pauluskredsens skrifter. Forlag: Pauluskredsen. DK5=26.4
  • Pedersen, A. F. Nørager (1969). Gudstjenestens teologi, København: Berlingske. Serie: Berlingske leksikon bibliotek nr 38. DK5=26.4

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Note
  1. ^ Den citerede sammenskrivning var fra det nu uvirksomme link: www.slehm.dk/teologi/nadver.htm – Næsten enslydende udgaver kan ses på en side om nadver hos Folkekirken.dk