Jesu disciple

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jesus og hans tolv disciple. Freske fra Kappadokien omkring 1100-tallet.
De 12 apostle afbildet på russisk ikon.

Jesu disciple (af latin discipulus = elev[1]) var Jesu tilhængere, hvorfra han udnævnte de tolv apostle (af græsk ἀπόστολος/apóstolos = sendebud).[2] Betegnelsen "apostel" bruges også om markante skikkelser i kirkehistorien; Ansgar hyldes som "Nordens apostel", Hans Egede som "Grønlands apostel".

Disciple og apostle[redigér | redigér wikikode]

En discipel er elev af en åndelig leder/lærer, og både Johannes Døberen (Matt 9,14) og farisæerne havde disciple.[3] Ifølge Det nye testamente havde Jesus mange disciple. Af disse udvalgte han tolv, som han kaldte sine apostle; de skulle være hans udsendinge.[4] Disse havde et særlig nært forhold til Jesus, og deltog i den sidste nadver.[5]

I Johannesevangeliet 6,66 står der, at mange af disciplene forlod Jesus efter hans tale i Kapernaums synagoge. Efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham.[6] Andre disciple forblev hans tilhængere, og blev efterfølgende udnævnt til at være hans apostle. Den største, Paulus, "hedningenes apostel", var imidlertid ikke blandt Jesu tilhængere, mens Jesus levede.

Apostlenes vigtigste opgave kom først efter Jesu død og opstandelse, hvor de modtog Missionsbefalingen.[7] De tolv apostle grundlagde så historiens første kristne menighed, beliggende i Jerusalem. Derefter tog de fat på historiens første missionsbevægelse, beskrevet i Apostlenes gerninger. På denne baggrund kaldes Kirken "apostolisk", og katolske biskopper regner sig som apostlenes efterfølgere.[8]

Jesus vasker disciplenes fødder. Giotto.

Antal og navne[redigér | redigér wikikode]

Hos Markus, Matthæus og Lukas står Peter, Jakob den Ældre og Johannes Jesus nærmest. I Johannesevangeliet er Peter derimod perifer, og Jakob og Johannes nævnes slet ikke. I stedet omtales apostlene Nathanael - som traditionen forklarer som Bartholomæus - og Nikodemus (Joh. 3,1-21, 7,45-51 og 19,39-42). Disse to nævnes ikke i de tre første evangelier.[9] Navnelisten over de øvrige apostlene er kluntet indarbejdet i Markus og Matthæus, som om antallet tolv er det vigtige, og navnene af mindre betydning.

I Apostlenes gerninger tillægges tallet tolv stor betydning, som en parallel til Israels tolv stammer.[10] Alligevel siges der intet andet end lige navnene om ni af disse tolv apostle. Der fokuseres på Peter, men heller ikke han omtales efter kapitel 15. Ellers hører vi kun om Paulus, som slet ikke var en af "de tolv" og aldrig mødte Jesus i hans levetid. I Johannesevangeliet 6,67 henvender Jesus sig uden nærmere forklaring til "de tolv": Jesus spurgte da de tolv: "Vil I også gå jeres vej?"[11]

I Markusevangeliet og Matthæusevangeliet nævnes:

Citat Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. Navnene på de tolv apostle er: Først Simon kaldet Peter, så hans bror Andreas, og Jakob, Zebedæus' søn, og hans bror Johannes, Filip og Bartholomæus, Thomas og tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus' søn, og Thaddæus, Simon Kananæer og Judas Iskariot, han som forrådte ham. Citat
Matt 10,1-4

Lukasevangeliet nævner Judas, Jakobs søn, men ikke Thaddæus; af den grund er det en udbredt opfattelse, at der er tale om den samme person.

Efter korsfæstelsen døde Judas Iskariot, og de resterende apostle udvalgte (ved lodtrækning) Matthias som ny apostel. Derimod blev ingen valgt til erstatning for Jakob efter at kong Herodes lod ham henrette ved sværd.[12]

I Thomas-evangeliet benævnes en anden Judas som "tvillingen Judas" (Didymos Judas), sådan at han kan skelnes fra Judas Iskariot.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]