Matthæusevangeliet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Matthæusevangeliet er den første bog i Det Nye Testamente. Sammen med Markusevangeliet og Lukasevangeliet regnes det til de såkaldte synoptiske evangelier. Evangeliets forfatterskab tilskrives traditionelt Matthæus, der var skatteopkræver og en af Jesu disciple. Matthæusevangeliet forkortes Matt.

Datering[redigér | redigér wikikode]

I dag regnes Markusevangeliet normalt som det ældste, med Matthæusevangeliet som nr 2. Normalt dateres sidstnævnte til et sted i 70’erne e.Kr, mens det andre steder dateres så sent som år 85. Det er især beretningen om Jerusalems ødelæggelse, der skubber dateringen til efter 70. Nogle bibelforskere hævder dog, at evangeliet stammer fra før 70. I hvert fald må evangeliet være forfattet sent, og have anvendt Markusevangeliet (eller en proto-udgave af Markus). Muligvis er der også anvendt en talekilde (Q-kilden). Stof, der kun optræder hos i Matthæus-evangeliet, kan være suppleret af forfatteren/redaktøren selv.

Matthæusevangeliets status som det første i rækken, skyldes bl.a. at den kristne kirke traditionelt har opfattet Matthæusevangeliet som det ældste, og placeret det først i det nye testamente, hvorved den stamtavle, der står som indledning for evangeliet, bliver indledningen for hele Det Nye Testamente. Den tidlige kirke foretrak dette evangelium og placeringen som det første har været med til at fremme dets popularitet

Forfatteren[redigér | redigér wikikode]

Forfatteren til Matthæusevangeliet er anonym. Han er velbekendt med jødisk historie, skikke, idéer og folkegrupper og benytter mange steder sin viden til at rette fejl og unøjagtigheder i Markusevangeliet. Forfatteren behersker både græsk og aramæisk og/eller hebraisk (jf 1,22f; 2,23; 21,42). Nogle anser forfatteren for at have været en skriftlærd jøde, idet han ofte vælger at citere det hebraiske Gamle testamente i stedet for det græske (LXX). Mod dette taler f.eks. at forfatteren beskriver at Jesus gik udendørs påskenat (26,19-30), hvilket strider moselovene (2 Mosebog 12,22-26).

Evangeliet har traditionelt været tilskrevet en person ved navn Matthæus (Irenæus og Papias, ifølge Eusebius af Cæsarea). Evangeliet får overskriften (græsk kata maththaion = efter Matthæus), som stammer tidligst fra ca 110 e.Kr, og måske så sent som år 150.

Indtil oplysningstiden var det almindeligt antaget, at Matthæusevangeliet i det store og hele var skrevet af et øjenvidne. Dette er dog usandsynlig, blandt andet fordi evangeliet er afhængig af Markusevangeliet. Derfor er tanken om forfatteren som øjenvidne med få undtagelser opgivet af bibelforskerne. Allerede tidligt var man opmærksom på, at det var usandsynligt, at et øjenvidne, som havde fulgt Jesus i Galilæa, kunne skrive græsk. Denne vanskelighed forsøgte man at komme uden om ved at påstå, at forfatteren havde skrevet på hebræisk, og at det græske Matthæusevangelium var en oversættelse heraf, men det er svært at opretholde denne tese, selv om forskere har forsøgt at rekonstruere den hebræiske sprogdragt bag evangelierne (Joachim Jeremias). Imidlertid er intet af den påståede hebræiske original bevaret, og ingen tidlig kirkefader synes at have kendt den.

Fra ca. år 200 og indtil oplysningstiden er forfatteren blevet identificeret med apostlen Matthæus, som nævnes i evangeliet.

Jesus som en parallel til Moses[redigér | redigér wikikode]

Forfatteren ledte i gamle tekster for at forstå sin samtid, som det var almindeligt at gøre i antikken. Matthæus beskriver Jesus som en parallel til Moses. [1] Ved at lade den hellige familie flygte til Egypten, kommer Jesus derfra, ligesom Moses gjorde. Jesu undervisning samler Matthæus til én sammenhængende tale, der angiveligt holdes på et bjerg (Bjergprædikenen), som en parallel til Moses, da han hentede lovens tavler på Sinai-bjerget. [2]

Jesu fødsel beskrives kun to steder i Nytestamentet, nemlig i de to første kapitler hos henholdsvis Matthæus og Lukas. Ingen andre steder i Nytestamentet – heller ikke hos Matthæus eller Lukas selv – refereres der nogensinde til disse tekster igen. Ligesom de to ulige skabelsesberetninger i de to første kapitler af Det Gamle Testamente, er fødselsberetningerne hos Matthæus (og Lukas) isoleret fra det øvrige indhold, hvad der skaber et indtryk af, at de er klistret på i eftertid. Matthæus og Lukas enes i fødselsberetningerne kun om, at Maria var jomfru, trolovet med Josef, der ikke var Jesu biologiske far, og at Jesus blev født i Betlehem. Ellers modsiger de to evangelier hinanden på nærmest hvert eneste punkt. Jesus kom efter sigende fra Nazareth, men ifølge 5.kapitel hos profeten Mika, skal "herskeren" komme fra Betlehem. [3]

Ikke engang Jesu farfars navn kan de to evangelister blive enige om. I Matthæusevangeliet 1,16 hedder Josefs far Jakob, [4] mens han hos Lukas hedder Heli. Både Matthæus- og Lukas-evangeliet indledes i øvrigt med Jesu stamtavle, der forudsætter, at Josef vitterligt var Jesu kødelige far, hvad de samme evangelier ellers benægter. Der fandtes ulige traditioner om Messias, men den dominerende tankegang var, at Messias skulle være af "Davids æt", der kom fra Betlehem. Ifølge Matthæus nedstammede Jesus fra en række konger, tilbage til patriarken Abraham, mens Lukas lader Jesus nedstamme fra præster og profeter, helt tilbage til Adam, som for at understrege, at Jesus angik hele menneskeheden og ikke kun jøderne. Matthæus trækker også en parallel til Abraham, når han lader de tre vise mænd, dvs stjerneforskerne, aflægge besøg hos kong Herodes og fortælle ham, at en ny stjerne på himlen forkynder, at en konge er født: "Jesus blev født i Betlehem i Judæa, da Herodes var konge. Kort efter ankom nogle kloge stjerneforskere til Jerusalem. De spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? Vi har set hans stjerne ude i øst, og nu er vi her for at tilbede ham.«" Sådan fik kong Herodes at vide, at en mulig rival var født, og ifølge Matthæus lod han derefter alle drengebørn under to år i Betlehem dræbe. En sådan massakre kendes ikke fra nogen anden kilde, og Matthæus har åbenbart hentet inspiration fra historien om Moses' fødsel, da farao lod alle hebraiske drengebørn dræbe, mens Moses overlevede ved at blive lagt ud i Nilen i en kurv af papyrus. [5] Ligeledes er der hentet stof fra historien om Abraham, hvor en legende forlyder, at høvdingen Nimrod fik at vide af en stjerneforsker, at der nys var født en dreng, der ville blive konge. Nimrod prøvede derefter at dræbe Abraham, der blev holdt gemt i en hule i tre år af sin far. [6] Hos Lukas fødes Jesus i en stald, men i Matthæus 2,11 er der kun tale om "huset", og Jesusbarnet hyldes af de hellige tre konger: "De gik ind i huset, og da de så barnet og dets mor, Maria, knælede de ned og tilbad ham. Så pakkede de deres gaver ud, guld, røgelse og myrra, og gav dem til ham." [7]

Angiveligt var det først efter Herodes' død, at Jesu forældre vovede at forlade Egypten. Matthæus giver som grund for, at de ikke vendte tilbage til Betlehem, at en af Herodes' sønner sad ved magten i Judæa. Det skulle sandsynliggøre, at de i stedet for slog sig ned i Nazareth. Evangelie-forfatteren har åbenbart ikke haft kendskab til, at også Galilæa havde en søn af den samme Herodes siddende ved magten. For Matthæus var det vigtigste at få folk til at tro på, at Jesus var født i Betlehem, selv om han kom fra Nazareth, sådan at Mikas profeti var opfyldt – samtidigt som Matthæusevangeliet dannede et indtryk af Jesus som en skikkelse, der gik i Moses' fodspor. [8]

Indhold[redigér | redigér wikikode]

1. del 1:1 – 4:11 Hvem er Jesus?

2. del 4:12 – 16:12 Messias' tjeneste for Israel

3. del 16:13 – 28:20 Messias' lydige underkastelse under døden

Karakteristik[redigér | redigér wikikode]

Matthæusevangeliet er halv gang længere end det ældste evangelium, Markusevangeliet, og har næsten indoptaget hele stoffet fra dette evangelium. Der er dog tilknyttet en forhistorie til Matthæusevangeliet, der ikke eksisterer i Markusevangeliet, og endvidere er den indoptagede Markus-tekst omredigeret. Derudover er Matthæusevangeliet blevet til i en jøde-kristen kontekst, og det ses bl.a. ved, at der i evangeliet er en stor fortrolighed med den jødiske tradition og tankegang.

Matthæus er mere interesseret i kirkens liv og opbygning end i egentlig evangelisme. Belæring er vigtigere end prædiken – og vigtigere end mirakler. Det ledende problem for Matthæus (og ikke mindst hans menighed) er: Hvordan forbliver man en kristen? Troen svækkedes, bønnen manglede mod, praksis var usikker. Matthæus skrev i en interim-situation: Jerusalem-templet er ødelagt, og nu venter de kristne på Kristi endelige genkomst. Tiden er knap, det gælder om at være årvågen. Det gamle gudsfolk, Israel, er sendt ud på et sidespor, hedningemissionens epoke står for døren – i den korte tid, der er tilbage, inden verdens ende.

Dette evangelieskrift er fortællingen om Messias' konflikt med Israel. "Synagogen" er et negativt sted, "templet" er et positivt (minde?). "Loven" er et positivt begreb (jf. "teserne" i Bjergprædikenen) og et problematisk smertepunkt (jf.'antiteserne' i Bjergprædikenen) – men omskærelse nævnes ikke og synes ikke at have været et problem. Jesus skærper lovens krav – men tilgiver synder uden syndsbekendelse (9:2) og fester med åbenlyse syndere (9:11).

Matthæus' kristologi er funktions-orienteret. Jesus åbenbarer Guds natur og vilje – det er hans unikke rolle i verdensforløbets sidste tid. Matthæus henvender sig til kristne, der er aktive og lydige overfor Messias. "At gøre" er et nøgleord i dette evangelieskrift. Praktiske konsekvenser (ret levemåde) er afgørende. Gud stiller krav, men tillader de troende at bede som et centralt led i en kontinuerlig relation. Matthæus betoner Jesus som lærer – og hans læres indhold. Jesu autoritet er et grundmotiv og et kristologisk tema. Autoriteten hviler på Jesu lære, snarere end på hans mirakler.

At Kristi komme er forudsagt i Det Gamle Testamente er naturligvis forudsat overalt i Det Nye Testamente. Imidlertid går Matthæus et skridt videre: Mindst en halv snes gange i sit evangelium påpeger han at den og den begivenhed i Jesu liv sker for at skriftens ord kan gå i opfyldelse. Et ekstremt eksempel herpå finder vi i Matt 21:1-7, hvor vi erfarer at Jesus drog ind i Jerusalem ridende på to æsler. Evangelisten bygger her på en misforståelse (eller i det mindste en dristig omfortolkning) af Zakarias 9,9.

Overdrivelse er et fortællemæssigt virkemiddel: "Skriftkloge og farisæere" er éntydigt negative modbilleder på sandhedens tilhængere (de kristne). Roms "jødiske krig" er the Mother of All Wars. "Hele loven" skal overholdes.

Det er ofte godt at holde øje med midten i Matthæus' redaktionelle arrangementer. Princippet er: Pointen er i centrum, hvorfra resten spredes i koncentriske cirkler, der symmetrisk refererer til hinanden.

Missionsbefalingen[redigér | redigér wikikode]

I Matt 28,16 siger Jesus: "Jeg har fået overdraget al magt i Himlen og på Jorden. Gå derfor ud og gør alle nationerne til mine disciple." [9] Her modsiger Matthæus dog sig selv. I Matt 10,5-6 hedder det tværtimod: "I må ikke gå til hedningene eller samaritanerne; kun til de bortløbne og adspredte får af Israels folk." [10] På samme måde afviser Jesus en kanaanitisk kvinde, der beder ham om at hjælpe hendes syge datter: "Det kan ikke være rigtigt at tage børnenes mad og kaste den til hundene," siger han til hende, fordi hun ikke er af Israels folk. (Matt 15,22-6) Han ombestemmer sig dog, da hun ydmyger sig ved at sige, at "de små hunde" for lov til at æde resterne efter børnenes mad. [11]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Answers.com – Why is it significant that Jesus and Moses are similar
  2. Jonas Gardell: Om Jesus (s. 45), forlaget Tiden, Oslo 2009, ISBN 978-82-10-05080-0
  3. Mikas bog – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  4. Mattæus evangeliet – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  5. 2. Mosebog – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  6. Jonas Gardell: Om Jesus (s. 45)
  7. Mattæus evangeliet – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  8. Jonas Gardell: Om Jesus (s. 45-6)
  9. Mattæus evangeliet – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  10. Mattæus evangeliet – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  11. Mattæus evangeliet – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis

Detaljer[redigér | redigér wikikode]

I Matthæusevangeliet 2:1 bliver de vise mænd fra Østerland omtalt. Se Hellig tre konger.



Bibel Stub
Denne artikel om et emne fra Det Nye Testamente er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Religion