Arles-sur-Tech

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Arles-sur-Tech
fransk kommune (commune)
Arles-sur-Tech ligger i Frankrig
Arles-sur-Tech
Arles-sur-Tech
Arles-sur-Techs placering i Frankrig
ArlesdeTec.jpg
Land Frankrig Frankrig
Region Occitanie Occitanie
Departement Pyrénées-Orientales Pyrénées-Orientales
Arrondissement Céret
Kanton Le Canigou
Interkommunal enhed Communauté de communes du Haut Vallespir
Borgmester René Bantoure (fra 2008)
Geografi
Koordinater 42°27′27″N 02°38′04″Ø / 42.45750°N 2.63444°Ø / 42.45750; 2.63444Koordinater: 42°27′27″N 02°38′04″Ø / 42.45750°N 2.63444°Ø / 42.45750; 2.63444
Højde (gns) 280 m
Areal 28,82 km²
Demografi
Indbyggere 2.700
Befolkningstæthed 94 indb./km²
Postnummer 66150
INSEE-kode 66009
Hjemmeside www.ville-arles-sur-tech.fr
Kort over kommunen
Kort over kommunen

Arles-sur-Tech (på Catalansk: Arles de Tec) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.

Arles-sur-Tech er også hovedby i et kanton af samme navn.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Arles-sur-Tech ligger i Pyrenæerne i den snævre Tech-dal i landskabet Vallespir, som er en del af Roussillon (den franske del af Catalonien.

4 km mod nordøst længere nede af Tech ligger Amélie-les-Bains-Palalda. 19 km mod sydvest længere oppe af Tech ligger Prats-de-Mollo. Få km mod vest ligger landsbyerne Corsavy og Montferrer. Nærmeste større by er Perpignan (45 km).

Umiddelbart vest for byen ligger Gorges de la Fou, som er en 1700 m lang og meget snæver kløft op til 250 m dyb.

Arles' beliggenhed i departementet.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

De ældste tegn på mennesker i kommunen er stendyssen Caixa de Rotllan fra ca. 2500 fvt. De næste tegn stammer fra romerske villaer, som blev bygget tæt på de termiske bade i Amélie.

Arles nævnes første gang i 778 i forbindelse med opførelsen af et benediktiner-kloster. Klosteret fik en kort levetid, men i 820 grundlagdes et nyt kloster Sainte-Marie, som stadig findes i dag. Klosteret blev en magtfaktor i Vallespir og en by voksede op omkring det.

I 1235 gjorde byens befolkning oprør mod abbeden, som de mente misbrugte sin magt. Efter oprøret fik byens borgere flere rettigheder. I samme periode befæstedes byen. To tårne fra denne befæstning findes stadig.

Jernudvinding[redigér | rediger kildetekst]

Allerede romerne begyndte at udvinde jern ved Arles-sur-Tech. I det 12. århundrede tog udvindingen for alvor fart og i de næste århundreder var udvinding og behandling af jern byens hovedaktivitet. I det 18. århundrede begyndte det at gå ned af bakke for endeligt at ophøre i starten af et 20. århundrede.[1]

Borgmestre[redigér | rediger kildetekst]

Navn Periode[2]
Jean-Baptiste Serradell 1807 - 1808
Abdon Desclaus 1808 - 1813
Jean-Baptiste Serradell 1813 - 1815[3]
Jean Galangau 1815 - 1827
Dominique Jofre 1827 - 1830
Jean Pujade 1830 - 1832
Etienne Grau 1832 - 1835
Pierre Mouchart 1835 - 1837
Jacques Dubois 1837 - 1839
Jean Serreclare 1839 - 1840
François Comaills 1840 - 1848
Etienne Douffiagues 1848 - 1849
Joseph Boix 1849 - 1850
Bonaventure Desclaux 1850 - 1851
Pierre Mouchart 1851 - 1853
Antoine Dubois 1853 - 1855
François Comaills 1855 - 1859
Abdon Malé 1859 - 1865
Joseph Julia 1865 - 1870
Jean-Baptiste Barjau 1870 - 1871
François Moreau 1871- 1874
Jérôme Moreau 1874 - 1874
Joseph Julia 1874 - 1876
Jean Arago 1876 - 1878
Jules Boix 1878 - 1878
Joseph Galangau 1878 - 1881
Jean-Baptiste Barjau 1881 - 1888
Venance Paraire 1888 - 1892
Joseph Pallarès 1892-1908
Jean Vilar 1908-1914
Baptiste Pams 1914-1940
Lucien Trenet 1941-1942
Pierre Sola 1942-1944
Baptiste Pams 1944-1967
Paul Lavanga 1967-1983
Marcel Charlet 1983-1989
Albert Costa 1989-2001
René Ala 2001-2008
René Bantoure 2008 -

Demografi[redigér | rediger kildetekst]

Udvikling i folketal[redigér | rediger kildetekst]

Demografisk udvikling
1962 1968 1975 1982 1990 1999 2006 2012 2017
2604 2760 2945 2889 2837 2700 2767 2671 2705
Tal fra og med 1962 er uden dobbelttælling (sans doubles comptes)

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]