Catalonien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Catalonien
Catalunya (Catalansk)
Catalonha (Occitan)
Cataluña (Spansk)
Motto-
NationalmelodiEls Segadors
("Den Reapers")
 Catalonien  (mørkegrøn)– i EU  (grøn og lysegrøn)– i Spanien  (grøn)  —  [Forklaring]
 Catalonien  (mørkegrøn)

– i EU  (grøn og lysegrøn)
– i Spanien  (grøn)  —  [Forklaring]

Cataloniens placering (rød) i Spanien og den iberiske halvø
Cataloniens placering (rød) i Spanien og den iberiske halvø
Hovedstad
(og største by)
Barcelona
41°24′N 2°10′E / 41.400°N 2.167°Ø / 41.400; 2.167
Officielle sprog Catalansk, occitansk, spansk
Demonym Catalansk
Regeringsform Autonome regering under konstitutionelt monarki
 -  Præsident Carles Puigdemont (PDC)
 -  Vicepræsident Oriol Junqueras (ERC)
Lovgivende forsamling Parlament
Dannelse
 -  Catalanske amter 988 (uafhængighed fra Vestfranken under Borrell 2.
 -  Corts Catalanes (parlament) 1283 
 -  Generalitat 1359 
 -  Autonomi 1932
1979
2006 (reform af loven) 
Areal
 -  Total 32.114 km2 
Indbyggertal
 -  Anslået 2009 7.467.423 
 -  Tæthed 240/km2 
BNP (nominelt) Anslået 2012
 -  Total 255 mia. USD 
 -  Pr. indbygger 33.680 USD 
HDI (2010) Stigning 0,895 (meget høj) (nr. 8 i Spanien)
Valuta Euro (EUR)
Tidszone CET (UTC+1)
 -  Sommer (DST) CEST (UTC+2)
Kører i Højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
E (Spanien)
Luftfartøjs-
registreringskode
EC (Spanien)
Internetdomæne .cat
Telefonkode +34 97-
+34 93 (Barcelona)
ISO 3166-kode ES-CT

Catalonien (catalansk: Catalunya, occitansk: Catalonha, spansk: Cataluña) er et historisk område i det nordøstlige Spanien, der i dag udgør et autonomt område. I følge den spanske konstitution betegnes Catalonien som "historisk nationalitet". Hovedstaden er Barcelona. Catalonien er den område i Spanien som har den største industrielle produktion.

Grænser[redigér | redigér wikikode]

Catalonien grænser til Frankrig og Andorra i nord, Middelhavet i øst, Valencia-regionen i syd og Aragonien i vest.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Corts Catalanes (catalanske parlament, 15. århundrede).

Catalonien var allerede på romernes tid en blomstrende provins, der hørte til Hispania Tarraconensis. Under Folkevandringstiden blev det besat af alanerne og fra begyndelsen af 5. århundrede af vestgoterne, der skal have givet det sit navn (Gothalonia). I begyndelsen af det 8. århundrede blev det erobret af araberne, men under Karl den Store kom det til at danne hovedkernen i det af ham erobrede landskab og blev styret af frankiske grever, som efter Karl den Tykkes død i 888 gjorde sig uafhængige og kaldte sig markgrever af Barcelona eller fyrster af Catalonien.

I 1137 forenedes dette fyrstendømme med Aragonien. I det nye kongerige Aragonien udvikledes Catalonien hurtigt til en stærk autonom stat (Fyrstendømmet Catalonien) med betydende handelsinteresser i hele Middelhavsområdet. To vigtige institutioner under denne tid var parlamentets organ Generalitat og byforsamlingen Consell de Cent i byen Barcelona. Og ved Ferdinand af Aragoniens ægteskab med Isabella af Kastilien i 1469 blev Catalonien en del af det spanske rige. Det beholdt dog sin egen, meget frisindede forfatning og sine ejendommelige institutioner og privilegier lige til begyndelsen af 18. århundrede, da Filip 5. ophævede dem, fordi catalonerne under den Spanske Arvefølgekrig (1701-1714) havde været ivrige tilhængere af Østrig.

I stedet etablerede de fire catalanske provinser 1914 et "forbund". Efter Primo de Rivera-diktaturets (1923–30) fald oprettedes den Anden spanske republik og med den genoprettedes det catalanske parlament. I 1930-erne var Lluís Companys Cataloniens regionpræsident (1933-1940).

Den spanske revolution 1936–39 havde sit stærkeste fæste i Catalonien, som senere overgik i den spanske borgerkrig. Catalonien forblev trofast til Republikken. Efter tre års krig sejrede imidlertid de spanske fascister i 1939. Dette førte til afskaffelse af catalanske institutioner og et forbud mod officielt at anvende det catalanske sprog.

Efter Francos død i 1975 og den spanske overgang til demokrati i perioden frem til 1982 fik Catalonien genoprettet sin politiske og kulturelle autonomi, og området blev et af de mest økonomisk udviklede regioner på den iberiske halvø.

Terræn[redigér | redigér wikikode]

Kort over Cataloniens geomorfologi:
      Pyrenæerne       Forpyrenæerne       Centralkatalanske lavning
      Massivet       Serralada Transversal
      Forkystbjergene       Kystbjergene       For-/kystbjergene
Kysten ved Tossa de Mar.

Catalonien omfatter det nordøstlige hjørne af den Iberiske halvø og har nærmest form af en triangel, som med sin base hviler på Pyrenæerne i nord langs grænsen til Frankrig, og i syd kiler sig ind mellen Aragonien og Middelhavet, til dets spids berører Valencia. Det samlede areal er omkring 32.197 km2, hvortil kan føjes en mindre enklave på 14 km2 i det franske departement Pyrénées-orientales.

Størstedelen af Catalonien optages af terrasser, udgående såvel fra Pyrenæerne som fra de langs kysten løbende catalonske bjerge. Lavland forekommer kun i form af mindre kystpartier ved Figueres, Tarragona og Ebro-deltaet samt Lleida-sletten i det indre af landet.

Vandløb[redigér | redigér wikikode]

De mest fremtrædende vandløb er Ebro (catalansk: Ebre), som på en kort strækning gennemstrømmer det sydlige Catalonien, samt dennes biflod Segre med tilløbene Noguera Ribagorçana, grænseflod mod Aragonien, Noguera Pallaresa, Cervera med flere. Af kystfloderne Fluvià, Ter, Tordera, Llobregat er den sidst nævnte størst. Den lille flod Sènia danner grænsen i syd.

Plantevækst[redigér | redigér wikikode]

Ved kysten og i de lavere dale forekommer både oliven- og orangetræer, ris og daddelpalmer. I det indre af landet er plantevæksten langt mere afvekslende, og der forekommer næsten alle det tempererede plantebæltes træer og frugter. Kork-eg vokser frodigt. Jorden er i temmelig frugtbar og vel opdyrket, og den egner sig godt for dyrkning af alle de almindelige kornsorter. Kunstvanding er bragt til et veludviklet stade. Påfaldende er fraværet af betydelige skovområder.

Råstoffer[redigér | redigér wikikode]

Blandt de minerale råstoffer kan nævnes jern, kobber, bly, stenkul og bjergsalt.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Catalonien har et typisk middelhavsklima, men med store forskelle i temperaturen mellem kystområderne med et mildt klima om vinteren og stærk varme om sommeren, indlandet med et kontinentalt middelhavsklima med kolde vintre og meget varme somre, og bjergområderne nær Pyrenæerne, som har et bjergklima med en minimumstemperatur på under nul grader og sne om vinteren, en årlig nedbør på over 1.000 mm året og somre, som er mindre varme.

Befolkning[redigér | redigér wikikode]

Regionen har 7,4 millioner indbyggere[1], og hovedstaden er Barcelona.

Indbyggertal Antal
1877 1.749.710[2]
1908 2.057.597[3]
1924 2.401.910[4]

Sprog[redigér | redigér wikikode]

catalansk-talende områder i Europa.

Catalansk er Catalonias officielle sprog sammen med kastilliansk (eller spansk), som er officielt i hele Spanien. Aranesisk, som er en variant af sproget occitansk, er også officielt i området Val d'Aran. La Generalitat arbejder for at fremhæve og beskytte den sociale brug af catalansk.


Sprog som folk identificerer sig med i Catalonien

Sprog som catalanerne identificerer sig med (2003)
Modersmål Eget sprog Brugssprog
Catalansk 40,4 % 48,8 % 50,1 %
Kastilliansk 53,5 % 44,3 % 44,1 %
Begge sprog (catalansk og kastilliansk) 2,8 % 5,2 % 4,7 %
Aranés 0,1 % 0,0 % 0,0 %
Andre sprog 3,2 % 1,7 % 1,1 %



Kundskab om catalansk i Catalonien

Kundskab om catalansk i Catalonien (2001)
Grad af kundskab Indbyggere Andel
Kan forstå det 5 872 202 94,5%
Kan tale det 4 630 640 74,5%
Kan læse det 4 621 404 74,4%
Kan skrive det 3 093 223 49,8%
Antal indbyggere over to år 6 215 281

Forfatningsforhold[redigér | redigér wikikode]

Generalitat er selvstyreinstitutionen i Catalonien. Den består af et parlament, en præsident og et udøvende råd. Størsteparten af den juridiske magt er alligevel underlagt Spanien. Regionen har siden 1979 kæmpet for højere grad af selvstyre, til trods for at den har det tredje højeste niveau af selvstyre af alle de autonome enheder i Spanien, efter Navarra og Baskerlandet. La Generalitat bestemmer selv i sager som gælder kultur, miljø, kommunikation, transport og offentlig sikkerhed, men når det gælder ting som uddannelse, socialvæsen og retsvæsen, må Catalonien underordne sig resten af Spanien.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Demonstration for catalansk selvstændighed.

Catalonien har, som alle Spaniens regioner, en relativt vidtgående autonomi. De catalanske krav om selvbestemmelse er imidlertid mere højlydte end mange andre steder og kan kun sammenlignes med kravene i Baskerlandet. I begge regioner har den regionale kultur dybe rødder, og både baskisk og catalansk er del af regionernes respektive særpræg. Den catalanske regionsregering – Generalitat de Catalunya – anser sig som en efterfølger til hertugdømmet Cataloniens styre, hvilket afskaffedes i 1714. Regionsregeringens leder – undertiden kaldet Cataloniens præsident – hedder siden 2010 Artur Mas).[5] Artur Mas repræsenterer partiet Convergència i Unió. Partiet har siden sin dannelse i 1978 været en ledende politisk kraft i Catalonien, først som en koalition mellem to separate partier (Convergència Democràtica de Catalunya og Unió Democràtica de Catalunya) og fra 2001 som en fastere føderation.[6]

Den 11. september 2013 – på Kataloniens nationaldag – gennemførtes en stor politisk manifestation, da en 48 mil lang menneskekæde, Via Catalana, dannedes gennem regionen til støtte for selvstændighed fra Spanien. Kæden af mennesker, som var inspireret af den baltiske kæde strakte sig fra Cataloniens sydlige grænse (til Valenciaregionen) til Cataloniens nordlige grænse (til franska Pyrénées-Orientales).[7] Tidlige rapporter angav antallet af mennesker i kæden til 1,6 mio., men en senere omregning justerede tallet til cirka 800.000 personer – hvoraf omkring 130.000 mindreårige.[8]

I 2014 deltog ifølge oplysninger 1,8 mio. personer i markeringen af nationaldagen i Barcelona. Cirka en halv million demonstranter for Cataloniens selvstændighed formerede ved 19-tiden om aftenen – ved at fylde to krydsende gader – et sammenlagt 11 km langt rød-gul-stribet V (som i votar, 'stemme', eller victoria, 'sejr').[9]

Cataloniens regionale regering, bestående af CiU og ERC og ledet af Artur Mas tilkendegav, at en folkeafstemning om regionens selvstændighed skulle afholdes den 9. november 2014. Udfaldet var, at mere end 80% af deltagerne støttede et selvstændigt Catalonien. Centralregeringen i Madrid, bestående af PP og ledet af Mariano Rajoy, mente, at afstemningen strider imod Spaniens grundlov, og at den derfor ikke burde afholdes.[10]

Den 9. november 2015 stemte et flertal, 72, af parlamentets medlemmer for, at Catalonien skal blive selvstændigt i løbet af 2 år, det vil sige fra 2017. Det skulle ske ved først et etablere et selvstændigt socialt bistandssystem og et finansministerium.[11]

Flag[redigér | redigér wikikode]

Et vigtigt symbol for Catalonien er det gul- og rødstribede flag, Senyera. Af dem som kæmper for catalansk selvstyre bruges ofte en variant af flaget, som har en blå trekant med en hvid stjerne inderst ved stangen.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Mennesketårn i Catalonien.

En særlig folkesport i Catalonien er bygningen af mennesketårne.

Helligdage og højtider[redigér | redigér wikikode]

Catalonien har bevaret traditioner og højtider under lang tid, som er meget populære endnu i dag. Nogle er knyttede alene til Barcelona, mens andre gælder hele Catalonien eller hele Spanien.[12][13]

Plakat om den catalanske nationaldag.

En liste over vigtige helligdage og højtider:

  • 1. januar Nytårsdag – Cap d'any
  • 6. januar Helligtrekonger – Epifania, kaldes i Catalonien også De tre kongers dag.
  • Påsken – Langfredag og Anden Påskedag
  • 23. april Sankt Jordi-dagen, hvor Cataloniens beskytter, Sant Jordi (Sankt Jørgen), fejres.
  • 1. maj Arbejdernes internationale kampdag – Dia Internacional dels Treballadors
  • Pinse
  • Sankt Hans Aften – den korteste nat i året fejres under navnet Sant Joan-natten.
  • 24. juni Den hellige Johannes Døbers dag – Naixement de Joan Baptista, i Catalonien tillige kaldet Sant Joan-dagen. I Spanien er det kun Catalonien, som højtideligholder dagen.
  • 15. august Jomfru Marias himmelsfærd – Assumpció de Maria
  • 11. september Cataloniens nationaldag – Diada Nacional de Catalunya, en festhøjtid hvor catalanerne tillige mindes det alvorlige nederlag ved Barcelona i den Spanske Arvefølgekrig
  • 24. september La Mercè – Barcelonas skytshelgen La Mercè fejres i en hel uge.[12] Fejres årligt siden 1871.
  • 12. oktober Columbusdagen – Spaniens nationaldag, som indstiftedes til minde om dagen, da Christofer Columbus nåede den nye verden
  • Allehelgensdag – Tots Sants
  • 6. december Forfatningens dag – Constitució Espanyola, markerer den nye grundlov, som indførtes den 6. december 1978 efter mange års diktatur
  • 8. december Jomfru Marias ubesmittede undfangelse – Immaculada Concepció
  • 13. december Luciadag – Santa Llúcia dag fejres både kirkeligt og med julemarkeder.
  • Jul – Juledag og Anden juledag er helligdage i Catalonien – Nadal og Sant Esteve. Anden juledag er ikke helligdag i det øvrige Spanien.

Sport[redigér | redigér wikikode]

I Catalonien findes der to fodboldhold der spiller i den spanske La Liga. Det er: FC Barcelona og RCD Espanyol. Udover det har Catalonien også et uofficielt landshold, dvs. de ikke er optaget i FIFA. Det er det Catalanske landshold som spiller en række uofficielle kampe. Bartra og Fàbregas er blandt de optrædende på dette landshold.

FC Barcelona og Real Madrid spiller hvert år kampe, som kaldes El Clásico (catalansk: El Clàssic). Det er ikke bare en kamp mellen de 2 hold, men en kamp mellem hele Catalonien og Spanien.

Europamesterskabet i atletik 2010 blev afholdt i Barcelona.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Flyvepladser[redigér | redigér wikikode]

Barcelona internationale lufthavn.

Havne[redigér | redigér wikikode]

Veje[redigér | redigér wikikode]

Autovia C-16 (Eix del Llobregat).

Det er omkring 12.000 km veje gennem Catalonien.

Hovedmotorvejen er AP-7, også kendt som Autopista del Mediterrani. Den følger kysten fra den franske grænse til Valencia syd for Tarragona. De fleste hovedveje udgår fra Barcelona. A-2 og AP-2 forbinder indlandet og fortsætter videre til Madrid.

Andre hovedveje:

Jernbane[redigér | redigér wikikode]

Catalonien fik sin første jernbaneden iberiske halvø i 1848 mellem Barcelona og Mataró. Som følge af topografien udgår de fleste spor fra Barcelona. Byen har både forstads- og intercitybaner. Østkystlinjen går gennem provinsen og forbindes med den franske jernbane ved Portbou på kysten.

Jernbaneselskaberne, som opererer i Catalonien, er FGC og RENFE.

Højhastighedsjernbaner (AVE) fra Madrid går i dag til Tarragona men forlængelse er næsten færdig til Barcelona (og flyvepladsen). Denne bane skal også forlænges til den franske højhastighedsjernbane ved at bygge en ny linje og jernbanetunnel gennem Pyrenæerne.

Provinser[redigér | redigér wikikode]

Administrativ inddeling af Catalonien
Flyvefoto af Barcelona.
Byen Tarragona.
Byen Lleida.
Byen Girona.

Catalonien er indelt i fire provinser:

Inddelingen i provinser har sin baggrund i den franske besættelse under Napoleon-krigene i begyndelsen af 1800-tallet. Tidligere havde Catalonien været inddelt i vegueries ("veguerior"; ental: "vegueria"), nærmest modsvarende herreder eller grevskab. Vegueriorna fandtes allerede i det middelalderlige Catalonien og eksisterede frem til, at de i 1716 erstattedes af corregimientos,[14] en kastiliansk administrativ inddeling som indførtes i forbindelse med, at det catalanske selvstyre blev afskaffet.

Det atter selvstyrende Catalonien har siden 2001 forsøgt at erstatte inddelingen i fire provinser med en med seks[15] eller syv veguerior, senest i 2010 med omtalen af dem i den regionale lovgivning.[16][17] Endnu i 2014 er systemet dog ikke blevet gennemført i praksis, til dels på grund af at det spanske juridiske system forudsætter provinsinddeling af de autonome regioner.

Verdensarv i Catalonien[redigér | redigér wikikode]

Det er flere lokaliteter, som står på UNESCOs verdensarvliste i Catalonien:

Billedgalleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Cataloniens statistiske institut http://www.idescat.cat/territ/BasicTerr?TC=8&V3=863&V4=435&ALLINFO=TRUE&PARENT=1&V0=3&V1=0&CTX=B&VN=3&VOK=Confirmar
  2. ^ Nordisk familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 8 (1884), sp. 483; opslag: Katalonien
  3. ^ Nordisk familjebok, Uggleupplågan, bind 13 (1910), sp. 1259; opslag: Katalonien
  4. ^ Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXVI (1930), s. 585; opslag: Katalonien
  5. ^ "Biografia". President.cat. Læst 19 september 2014. (Catalansk)
  6. ^ "Convergència i Unió". Historiaelectoral.com. Læst 19 september 2014. (Spansk)
  7. ^ Viusà, Joana (2013-09-12): "Catalogne : l'indépendance à portée de mains (VIDEO)". Lindependant.fr. Læst 18 september 2014. (Fransk)
  8. ^ Ferrer, Bernat (2014-07-24): "El recompte unionista xifra en 800.000 els participants a la Via Catalana". Naciodigital.cat. Læst 18 september 2014. (Catalansk)
  9. ^ "Miles de catalanes forman la 'V' de la Diada para pedir la consulta". 20minutos.es. Læst 18 september 2014. (Engelsk)
  10. ^ " Katalonien går vidare med planer på folkomröstning". Affarsvarlden.se. Læst 18 september 2014. (Svensk)
  11. ^ "Catalonien stemmer ja til løsrivelse fra Spanien" (Jyllandsposten, 09.11.2015)
  12. ^ a b Högtider och traditioner (Barcelona4seasons) (Svensk)
  13. ^ Spanish Holidays (www.SpainExpat.com) (Engelsk)
  14. ^ "La divisió en prefectures de 1.810". Vegueries.com. Læst 27 oktober 2014. (Catalansk)
  15. ^ "6 noves comarques per una Catalunya dividida en 6 vegueries". Laxarxa.com. Læst 27 oktober 2014. (Catalansk)
  16. ^ "Se impide crear veguerías alterando los límites provinciales". Elmundo.es, 2010-07-09. Læst 27 oktober 2014. (Spansk)
  17. ^ "Les vegueries farien desaparèixer els consells comarcals en el nou model territorial d'una Catalunya independent?". Elclauer.cat. Læst 27 oktober 2014. (Catalansk)
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 41°49′N 1°28′Ø / 41.81°N 1.47°Ø / 41.81; 1.47