Arnold Peter Møller

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
A.P. Møller og sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller (tv.) ved indvielsen af DanBritKem A/S i 1962.

Arnold Peter Møller, kendt som A.P. Møller (2. oktober 1876 i Dragør[1]12. juni 1965 i København[2]) var en dansk grosserer og skibsreder i A/S Dampskibsselskabet Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912 A/S.

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Døbt i Store Magleby Kirke, Dragør[1] – 9. barn og 5. søn, ud af en søskendeflok på 12, af skibskaptajn Peter Mærsk Møller (18361927) og Ane "Anna" Hans Jeppesen (18421922).

Rederierne[redigér | redigér wikikode]

D/S Svendborg havde han stiftet i 1904 sammen med sin far, kaptajn Peter Mærsk Møller, men ønskede at oprette et nyt dampskibsselskab, hvori han selv havde det afgørende ord. Dette selskab, D/S 1912, blev stiftet i 1912.

Påstande om højreekstreme sympatier[redigér | redigér wikikode]

Den dansk dokumentarfilm Ingen Hamlet på Kronborg i år fra 1986, instrueret af den danske-svenske instruktør Maj Wechselmann, som handler især om den kommunistiske del af modstandsbevægelsen i Danmark under besættelsen vakte opsigt, da den havde premiere i 1986, fordi den beskylder da afdøde A. P. Møller for at have næret nazistiske sympatier. Beskyldningerne blev baseret på en tale, som A. P. Møller havde afholdt i Studenterforeningen i 1940, hvorunder han havde citeret Rasmus Rask: "Sit fædreland skylder man alt", og derefter havde fortsat: "i dette har han, som i så meget andet, ret".[3] Yderligere beskrev filmen, A.P. Møllers medejerskab af Dansk Riffel-syndikat, der bl.a. havde fremstillet våben til den danske hær, og som under krigen blev brugt af tyskerne til at levere våben til værnemagten.

Al offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, rettede personlig henvendelse til en række institutioner samt protesterede offentligt, både overfor svensk fjernsyn, som havde vist filmen, og til den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller fik stillet sendetid til rådighed i svensk fjernsyn, hvor han benægtede at hans far skulle have næret nazistiske sympatier. Han hævdede i talen at være i besiddelse af personlige breve, som angiveligt skulle bevise dette.

Den 10. maj 1943 blev Riffelsyndikatet udsat for en sabotageaktion. Det førte til en henvendelse fra A.P. Møller til Erik Seidenfaden, Politikens korrespondent i Stockholm, som blev bedt om at »give London besked på at bringe sabotagen til ophør«[4]. Den 22. juni 1944 blev Riffelsyndikatet ikke desto mindre igen udsat for sabotage af modstandsgruppen BOPA.

I bogen Forræderi på Første Klasse skrevet af forfatteren og journalisten Asger Liebst, kom det frem at A.P. Møller støttede højreekstreme strømninger i et da hidtil ukendt omfang. Ifølge breve, som Asger Liebst havde fået adgang til, støttede A. P. Møller flere gange den stærkt antisemitiske og antidemokratiske politiker Victor Pürschel, der i 1939 oprettede partiet Nationalt Samvirke for at forfægte sine synspunkter.[5]

Familieliv[redigér | redigér wikikode]

A.P. Møller blev gift den 30. april 1910 i Mayview, Missouri, USA med Chastine Estelle Roberta Mc-Kinney Møller kaldet "Chassie" (født 13. september 1881 i Kentucky, USA). "Chassie" døde 18. september 1948, og fire år senere giftede A. P. Møller sig med Pernille Ulrikke Amalie Nielsen (18861972) født i Norge.

Arnold Peter Møller døde i 1965 og blev begravet på Hellerup Kirkegård ved siden af "Chassie".

Børn (alle fra første ægteskab)[redigér | redigér wikikode]

  1. Sally Mc-Kinney Møller, (15. februar 191219. september 1989).
  2. Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller, (13. juli 191316. april 2012).
  3. Hans Mc-Kinney Møller, (19151934).
  4. Jane Mc-Kinney Møller, (1. januar 19264. januar 2002).

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Ove Hornby, Ved rettidig omhu. Skibsreder A.P. Møller 1876-1965, Schultz, 1996. ISBN 87-569-2294-9.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Kirkebog for Store Magleby Sogn, ("1875-1891" s. 10; opslag 12, nr. 33, se kirkebogsside) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.
  2. ^ Arnold Peter Møller gravsted.dk
  3. ^ Mærsk og Mogens DR Senior Provins, 2012
  4. ^ Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen, Krigens købmænd, Gyldendal 2000, s. 155
  5. ^ A.P. Møller finansierede højreekstremistisk parti - Information 15. oktober 2008

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

FirmaStub
Denne biografi om en erhvervsleder er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi